Mange danskere rammes af en psykisk lidelse som fx angst og depression på et tidspunkt i deres liv. Ca. 20 % af den danske befolkning vil i løbet af et år have symptomer, der svarer til kriterierne for én eller flere psykiske lidelser
Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug hos voksne.
Regionerne har ansvaret for den behandlende psykiatri, der omfatter stationær og ambulant behandling på psykiatriske sygehuse, centre og afdelinger – det vil sige ansvaret for hospitalspsykiatrien. Desuden omfatter ansvaret distriktspsykiatri, opsøgende psykoseteam og andre udgående team. Derudover skal regionerne yde konsulentbistand til regionale og kommunale institutioner.
Regioner har endvidere ansvaret for socialpsykiatrien, der omfatter forskellige former for sociale tilbud til sindslidende. I socialpsykiatrien tilbydes der ydelser som bosteder, væresteder og aktivitetscentre, støtte- og kontaktpersonordninger og støtte til bekræftigelse.
Alle regioner har i perioden 2012-2017 oplevet en stigende efterspørgsel på behandling i hospitalspsykiatrien og i praksissektoren (egen læge, psykiatere og psykologer). I 2017 behandlede hospitalspsykiatrien for eksempel 14 % flere voksne patienter end i 2013. Alligevel har regionerne har med en række initiativer nedbragt ventetiden betydeligt.
Danske Regioner har i samarbejde med en lang række aktører udarbejdet nye deludspil for børne- og ungdomspsykiatrien og på misbrugsområdet.
35.000 børn og unge var sidste år i psykiatrisk behandling. Det svarer rundt regnet til 1600 hele folkeskoleklasser. Tallet er enormt, og flere og flere børn diagnosticeres med en psykisk lidelse. Læg dertil, at børn og unge går ubehandlede rundt, fordi vi ikke har de rette tilbud til dem. Den situation er helt uholdbar – ikke mindst for børnene, som har en langt hårdere hverdag, end de burde.
Fra næsten alle aktører i sundhedsvæsenet hører vi, at psykiatrien skal opprioriteres, og i regionerne er vi helt enige. Men de fine tilkendegivelser skal følges op af konkret handling. Derfor har Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri netop foreslået at etablere et behandlingstilbud, som spotter de udsatte børn tidligere og sørger for, at de får den rette hjælp på det rette tidspunkt.
Det nye behandlingstilbud skal forankres i kommunerne i tæt samarbejde med regionernes psykiatriske afdelinger. Det skal være et eksempel på, at det så højtbesungne (manglende) samarbejde mellem regioner og kommuner godt kan fungere.
Misbrug er udbredt blandt mennesker med psykisk sygdom. Faktisk har mere end halvdelen af mennesker med misbrug i Danmark også en psykisk lidelse, og meget ofte er de to ting viklet ind i hinanden. Derfor skal de to lidelser behandles samtidigt.
I dag er behandlingen delt. Stof- og alkoholafhængighed behandles i kommunen, undtagen når man er indlagt. Behandling for psykisk sygdom varetages i den regionale psykiatri. Men det skal der laves om på. Den samlede behandling for mennesker med psykisk sygdom og afhængighed skal ligge hos regionerne, der har de sundhedsfaglige kompetencer til at varetage behandlingen.
Sådan lyder det i et nyt udspil, som Danske Regioner, Lægeforeningen, Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk Selskab står bag.
Hjælpen til psykologisk behandling er i dag tilfældig og ulige fordelt. Borgere med depression eller psykiske problemer som følge af vold, sorg eller lignende kan i dag få en del af deres psykologregning dækket af regionen. For borgere med angst ydes der kun støtte til de 18-39-årige, mens de ældre svigtes.
Efter engelsk forbillede foreslår Danske Regioner derfor muligheden for gratis samtaleterapi og psykologisk hjælp til borgere med f.eks. angst, depression, porttraumatisk stress og tvangstanker.
Opgørelser fra England viser, at behandlingerne koster ekstra i form af udgifter til terapeuter, men at gratis hjælp til den enkelte borger vil være rentabel for den samlede samfundsøkonomi. Borgere vil blive hjulpet i tide, og i højere grad blive på arbejdsmarkedet og ikke i så høj grad som i dag trække på psykiatri, kontanthjælp, sygedagpenge eller pension. Erfaringerne fra England er, at hver gang der bruges én krone til gratis psykologisk hjælp, sparer samfundet to kroner, blandt andet som følge af færre udgifter til sygdom, førtidspension, sygedagpenge.
Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 10-15 år kortere end resten af befolkningen, og for dem med meget svær psykisk sygdom kan det tal være helt oppe på 20 år. Mennesker med svær psykisk sygdom udsættes oftere for tvang og har oftere behov for genindlæggelse. Derfor er der brug for et øget fokus på de omtrent 7.400 mennesker, der har de allersværeste psykiske lidelser. Dét er ambitionen med et nyt psykiatriudspil, som Danske Regioner står bag, der blandt andet beskriver, hvordan der skal etableres 50 nye intensive senge til den gruppe af patienter, der er allermest syge.
Udspillet indeholder i alt syv anbefalinger, der har mennesker med svær psykisk sygdom i centrum. Udover at styrke særligt den intensive sengekapacitet handler det om, at vi vil tilbyde dem med svær psykisk sygdom mere terapi, behandling af misbrug og bedre aktivitetstilbud. I udspillet anbefales desuden, at de ambulante psykiatriske behandlingstilbud udbygges og organiseres, så de i højere grad tilrettelægges med afsæt i borgerens aktuelle behov. Der er i særlig grad brug for at udbygge de udgående psykiatriske funktioner for mennesker med svær psykisk sygdom i egen bolig.
Det er uansvarligt overfor både brugere, pårørende og ansatte, at regeringen med en ny undersøgelse skyder hele det specialiserede socialområde til hjørne. Det mener Sophie Hæstorp Andersen, der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.
Børn og unge med hjerneskade og voksne med fysiske handicap er nogle af dem, der risikerer dårligere hjælp som konsekvens af regeringens udspil til sundhedsreform. Skal det ud til kommunerne, kan det svække kvaliteten af tilbuddene til borgerne, advarer Sophie Hæstorp Andersen.
Prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ fokuserer i år på inddragelse af patienters pårørende. Det er især fem initiativer rundt omkring i Danmark særligt gode til, og derfor er de nu nomineret til prisen.
Børn med spastiske lammelser og borgere med alvorlige skader efter voldsomme trafikulykker, hjerneblødninger og blodpropper er blandt dem, der risikerer at miste mulighed for specialiseret hjælp. "Dyrebar viden kan gå tabt, og det kan gå ud over brugerne", forudser Sophie Hæstorp Andersen, formand for social- og psykiatriudvalget i Danske Regioner.