Mange danskere rammes af en psykisk lidelse som fx angst og depression på et tidspunkt i deres liv. Ca. 20 % af den danske befolkning vil i løbet af et år have symptomer, der svarer til kriterierne for én eller flere psykiske lidelser
Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug hos voksne.
Regionerne har ansvaret for den behandlende psykiatri, der omfatter stationær og ambulant behandling på psykiatriske sygehuse, centre og afdelinger – det vil sige ansvaret for hospitalspsykiatrien. Desuden omfatter ansvaret distriktspsykiatri, opsøgende psykoseteam og andre udgående team. Derudover skal regionerne yde konsulentbistand til regionale og kommunale institutioner.
Regioner har endvidere ansvaret for socialpsykiatrien, der omfatter forskellige former for sociale tilbud til sindslidende. I socialpsykiatrien tilbydes der ydelser som bosteder, væresteder og aktivitetscentre, støtte- og kontaktpersonordninger og støtte til beskæftigelse.
Alle regioner har i perioden 2012-2017 oplevet en stigende efterspørgsel på behandling i hospitalspsykiatrien og i praksissektoren (egen læge, psykiatere og psykologer). I 2017 behandlede hospitalspsykiatrien for eksempel 14 % flere voksne patienter end i 2013. Alligevel har regionerne med en række initiativer nedbragt ventetiden betydeligt.
Danske Regioner har bl.a. sammen med samarbejdspartnere udarbejdet en række nye deludspil. Det er på områderne børn- og unge, tidlig psykisk hjælp, psykisk sygdom og samtidigt misbrug, rekruttering samt forskning i psykiatri. Desuden har Danske Regioner med afsæt i en ekspertgruppe udarbejdet anbefalinger til indsatser til forebyggelse af kriminalitet hos mennesker med psykisk sygdom.
35.000 børn og unge var sidste år i psykiatrisk behandling. Det svarer rundt regnet til 1600 hele folkeskoleklasser. Tallet er enormt, og flere og flere børn diagnosticeres med en psykisk lidelse. Læg dertil, at børn og unge går ubehandlede rundt, fordi vi ikke har de rette tilbud til dem. Den situation er helt uholdbar – ikke mindst for børnene, som har en langt hårdere hverdag, end de burde.
Fra næsten alle aktører i sundhedsvæsenet hører vi, at psykiatrien skal opprioriteres, og i regionerne er vi helt enige. Men de fine tilkendegivelser skal følges op af konkret handling. Derfor har Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri netop foreslået at etablere et behandlingstilbud, som spotter de udsatte børn tidligere og sørger for, at de får den rette hjælp på det rette tidspunkt.
Det nye behandlingstilbud skal forankres i kommunerne i tæt samarbejde med regionernes psykiatriske afdelinger. Det skal være et eksempel på, at det så højtbesungne (manglende) samarbejde mellem regioner og kommuner godt kan fungere.
Misbrug er udbredt blandt mennesker med psykisk sygdom. Faktisk har mere end halvdelen af mennesker med misbrug i Danmark også en psykisk lidelse, og meget ofte er de to ting viklet ind i hinanden. Derfor skal de to lidelser behandles samtidigt.
I dag er behandlingen delt. Stof- og alkoholafhængighed behandles i kommunen, undtagen når man er indlagt. Behandling for psykisk sygdom varetages i den regionale psykiatri. Men det skal der laves om på. Den samlede behandling for mennesker med psykisk sygdom og afhængighed skal ligge hos regionerne, der har de sundhedsfaglige kompetencer til at varetage behandlingen.
Sådan lyder det i et nyt udspil, som Danske Regioner, Lægeforeningen, Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk Selskab står bag.
Hjælpen til psykologisk behandling er i dag tilfældig og ulige fordelt. Borgere med depression eller psykiske problemer som følge af vold, sorg eller lignende kan i dag få en del af deres psykologregning dækket af regionen. For borgere med angst ydes der kun støtte til de 18-39-årige, mens de ældre svigtes.
Efter engelsk forbillede foreslår Danske Regioner derfor muligheden for gratis samtaleterapi og psykologisk hjælp til borgere med f.eks. angst, depression, porttraumatisk stress og tvangstanker.
Opgørelser fra England viser, at behandlingerne koster ekstra i form af udgifter til terapeuter, men at gratis hjælp til den enkelte borger vil være rentabel for den samlede samfundsøkonomi. Borgere vil blive hjulpet i tide, og i højere grad blive på arbejdsmarkedet og ikke i så høj grad som i dag trække på psykiatri, kontanthjælp, sygedagpenge eller pension. Erfaringerne fra England er, at hver gang der bruges én krone til gratis psykologisk hjælp, sparer samfundet to kroner, blandt andet som følge af færre udgifter til sygdom, førtidspension, sygedagpenge.
Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 10-15 år kortere end resten af befolkningen, og for dem med meget svær psykisk sygdom kan det tal være helt oppe på 20 år. Mennesker med svær psykisk sygdom udsættes oftere for tvang og har oftere behov for genindlæggelse. Derfor er der brug for et øget fokus på de omtrent 7.400 mennesker, der har de allersværeste psykiske lidelser. Dét er ambitionen med et nyt psykiatriudspil, som Danske Regioner står bag, der blandt andet beskriver, hvordan der skal etableres 50 nye intensive senge til den gruppe af patienter, der er allermest syge.
Udspillet indeholder i alt syv anbefalinger, der har mennesker med svær psykisk sygdom i centrum. Udover at styrke særligt den intensive sengekapacitet handler det om, at vi vil tilbyde dem med svær psykisk sygdom mere terapi, behandling af misbrug og bedre aktivitetstilbud. I udspillet anbefales desuden, at de ambulante psykiatriske behandlingstilbud udbygges og organiseres, så de i højere grad tilrettelægges med afsæt i borgerens aktuelle behov. Der er i særlig grad brug for at udbygge de udgående psykiatriske funktioner for mennesker med svær psykisk sygdom i egen bolig.
Med et nyt udspil ønsker Danske Regioner at skabe bedre behandling og mere attraktive arbejdspladser i psykiatrien. Dette skal sikres ved bl.a. at oprette to nye specialuddannelser til social- og sundhedsassistenter og ergo- og fysioterapeuter, som skal være med til at klæde dem bedre på til arbejdet i psykiatrien og dermed styrke behandlingen.
Yderligere skal der også fokus på at skabe attraktive arbejdspladser. Hvis udviklingen af patienter i den regionale psykiatri fortsætter, som den har gjort de seneste tre år, så kommer regionerne til at mangle mere end 100 speciallæger i psykiatrien. Mere psykiatri i lægeuddannelsen, et godt arbejdsmiljø, gode introduktionsforløb for nye medarbejdere og attraktive seniorordninger for ældre speciallæger er blandt de værktøjer, der skal sikre flere hænder.
I udspillet ”Forskning – vejen til god og effektiv diagnostik og behandling af psykisk sygdom” fra Danske Regioner indgår 13 anbefalinger til, hvordan forskning i psykiske sygdomme kan styrkes. Med udspillet ønsker Danske Regioner at skabe endnu bedre diagnostik og behandling for borgere med psykisk sygdom.
Anbefalingerne handler bl.a. om, at det skal være mere attraktivt for alle faggrupper at forske, og at patienter og pårørende skal inddrages mere aktivt i forskningen. Det indgår også som anbefaling, at regionerne mere formaliseret udvælger og iværksætter flere tværregionale forskningsinitiativer om fx misbrug og samtidig psykisk sygdom, overdødelighed og nedbringelse af tvang. Samarbejdet skal også medvirke til at sikre, at nye forskningsresultater hurtigere bliver udbredt til hele landet.
De 13 anbefalinger bygger oven på de enkelte regioners forskningsstrategier.
Danske Regioner har med afsæt i en nedsat ekspertgruppe udarbejdet 10 anbefalinger til indsatser, der kan forebygge kriminalitet hos mennesker med psykisk sygdom. Omdrejningspunktet for anbefalingerne er, at der skal ske en forbedret indsats i den psykiatriske behandling, sociale støtte og misbrugsbehandling hos en lang række aktører på tværs af flere sektorer.
Med anbefalingerne vil Danske Regioner blandt andet arbejde for et mere systematisk samarbejde om de nye koordinationsplaner for den enkelte patient. Det skal også i højere grad tydeliggøres og sikres, at én aktør har det fulde ansvar for en patient, indtil ansvaret er overdraget og bekræftet af en anden aktør. Det kan være behandlingsforløb, der går på tværs af afdelinger i den regionale behandlingspsykiatri, eller går på tværs af behandlingspsykiatrien, borgerens egen læge og kommune.
Baggrunden for anbefalingerne er, at der er sket en betydelig stigning i antallet af nye foranstaltningsdomme siden slutningen af 1990’erne. I den forbindelse har regionerne fået udarbejdet en analyse, der viser, at flere patienter ikke har fået tilstrækkelig psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling og social støtte forud for kriminelle handlinger.
Læs mere:
Læs udspil:
Det politiske ønske om en samlet løsning for de dobbeltdiagnosticerede er blevet bekræftet flere gange. Det er derfor med stor undren, at vi må konstatere, at regeringen endnu ikke har fremlagt en løsning, skriver flere organisationer herunder Danske Regioner i et debatindlæg.
I forbindelse med Aftale om finansloven for 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Den første årlige opfølgning på udmøntningsaftalen viser blandt andet en positiv udvikling for så vidt angår kapacitetsudvikling og planer for etablering og udvidelse af sengepladser i psykiatrien.
Regionerne har den organisatoriske volumen, et stort befolkningsgrundlag, høj faglig viden og solid erfaring med indsatser på det højt specialiserede socialområde. Det er vi parate til at sætte i spil, ved at påtage os ansvaret for det højt specialiserede socialområde, skriver Lars Gaardhøj, der er formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.
Lad os skabe sammenhæng i indsatsen mellem skole, kommune, egen læge og hospital med regeringens kommende 10-års plan for psykiatrien, skriver Lars Gaardhøj, formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg i Berlingske Tidende.
