Gå til indhold

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven m.v.

Miljøministeriet har den 12. september 2023 sendt udkast til forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet) i høring.

Formålet med drikkevandsdirektivet er at beskytte menneskers sundhed mod de 
skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet 
er sundt og rent, og at forbedre adgangen til drikkevand. Som noget nyt har direktivet i artikel 8 bestemmelser om beskyttelse af drikkevandet hele vejen fra oplandet frem til forbrugerens vandhane. Regionerne har en vigtig opgave med beskyttelse af ressourcen, og derfor fokuserer høringssvaret hovedsageligt på implementeringen af denne i § 10 a. Der tages forbehold for bestyrelsens godkendelse af høringssvaret 
ved møde den 9. november 2023. 


Risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplande
I Danmark er der enighed om, at vi skal basere forsyningen af drikkevand på vores 
rene grundvand. Desværre er forurening med pesticider, PFAS og andre stoffer en 
voksende udfordring, og derfor har regeringen igangsat en række initiativer, bl.a.
Drikkevandsfonden, som skal medvirke til at sikre den fremtidige beskyttelse af det 
grundvand, vi skal bruge til drikkevand.

Beskyttelse af grundvandet er netop målet for størstedelen af regionernes indsats mod jordforurening. Regionerne bruger hvert år omkring 250 mio. kr. på at kortlægge, undersøge, risikovurdere og afværge punktkildeforureninger fra ”fortidens synder”, som udgør en risiko for drikkevand.

For at vandforsyningerne kan indvinde rent grundvand er det imidlertid nødvendigt, at alle forureningskilder håndteres, og at der er sammenhæng mellem indsatserne. Ellers er indsatsen spildt. Den sammenhæng er vanskelig at opnå i praksis, som det bl.a. fremgår af Miljøministeriets og Miljøstyrelsens udredninger om beskyttelse af drikkevandet. Her ser vi muligheder for, at drikkevandsdirektivet kan hjælpe os via den nye artikel 8, Risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplandene for indvindingssteder af drikkevand. I direktivets terminologi skal den afhjælpende indsats, som regionerne står for, koordineres med den forebyggende indsats, som kommunerne står for. Denne indsats skal defineres og gennemføres i vandets geografi, dvs. for de områder, hvor grundvandet dannes og løber mod vandværkernes indvindingsboringer.


I Danmark har vi allerede et godt grundlag for risikovurdering og risikostyring af forureningstrusler i oplande til indvinding af drikkevand. Kommunerne udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som beskriver den forebyggende indsats, mens regionerne, som står for den afhjælpende indsats, udarbejder en årlig handleplan. For at få en mere langsigtet prioritering af opgaven udarbejder regionerne desuden strategier for jordforureningsopgaven med et længere tidsperspektiv.


I lovforslagets §10a foreslås det, at det er miljøministeren, der foretager risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplande. Til brug for dette arbejde foreslås bemyndigelser til at fastsætte bestemmelser om regioners og kommuners bidrag til risikovurdering og risikostyring samt indberetning af disse. Opgaverne forventes delegeret til Miljøstyrelsen. 


Da der er tale om opgaver, som allerede løses af regioner og kommuner, vil der efter Danske Regioners opfattelse være tale om en rent administrativ overbygning på de opgaver, vi allerede løser i dag. Dette vil føre til centralisering, øget administration og ikke give en bedre beskyttelse af grundvandet. Samtidig har vi en bekymring for, om en administrativ styrelse vil få beføjelser, som går ud over de decentrale myndigheders politiske handlerum og prioritering.


Vi foreslår, at man i stedet stiller krav til regioner og kommuner om at udarbejde risikovurdering og risikostyring i fællesskab på baggrund af de strategier, handleplaner og indsatsprogrammer, som allerede udarbejdes i dag. Regioner og kommuner samarbejder allerede i dag om grundvandsbeskyttelsen, men grundet forskelle i kadence og rapporteringskrav mv. foreligger der ikke samlede planer for indvindingsoplande. Ved at samle regioners og kommuners indsatser i tilbagevendende 6-årige risikostyringsplaner, som direktivet foreskriver, kan vi få en bedre og mere sammenhængende grundvandsbeskyttelse, uden at det fører til mere administration.

 

Læs også høringssvaret i pdf-format her