Regionerne har fokuseret på at få forbedret behandlingen på sygehusene og styr på økonomien. Nu skal der i højere grad fokus på, hvordan patientforløbene tilpasses den enkeltes patients livssituation.
Derfor samler Danske Regioner blandt andre patienter, pårørende, medarbejderorganisationer, kommuner og eksperter, for at de skal være med til at pege på, hvordan sundhedsvæsenet fremover i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og sikrer en bedre inddragelse af patienter og deres pårørende.
Frem mod foråret 2015 arbejder Danske Regioner videre med deres input til en fælles vision og en konkret handleplan for et sundhedsvæsen, der har borgeren som omdrejningspunkt, under overskriftet Borgernes Sundhedsvæsen.
Den første workshop fandt sted den 16. september. Her pegede deltagerne blandt andet på, at sundhedsvæsenet kunne blive bedre til at tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, og at sammenhængen mellem de forskellige sundhedsydelser kunne blive bedre ved at samarbejde mere på tværs.
Indret behandlingen efter patienten
Svarene fra de forskellige workshops vil blive taget med i det videre arbejde, men allerede nu kan noget af arbejdet begynde ude på landets sygehuse, mener Bent Hansen, formand i Danske Regioner.
- Vi kan ikke lave en handlingsplan med et snuptag, fordi vi netop gerne vil inddrage de forskellige parter i sundhedsvæsenet i arbejdet. Men på hvert et sygehus og hver en afdeling kan ledelse og medarbejdere allerede i morgen gå i gang med at se på, hvad der kan gøres her og nu for at sikre, at behandlingen i højere grad indretter sig efter patienten frem for, at patienten skal tilpasse sig sygehusets rytme, siger Bent Hansen.
Derfor foreslår han, at sygehusene og deres afdelinger hurtigst muligt:
Indret behandlingen efter patienten
Svarene fra de forskellige workshops vil blive taget med i det videre arbejde, men allerede nu kan noget af arbejdet begynde ude på landets sygehuse, mener Bent Hansen, formand i Danske Regioner.
- Vi kan ikke lave en handlingsplan med et snuptag, fordi vi netop gerne vil inddrage de forskellige parter i sundhedsvæsenet i arbejdet. Men på hvert et sygehus og hver en afdeling kan ledelse og medarbejdere allerede i morgen gå i gang med at se på, hvad der kan gøres her og nu for at sikre, at behandlingen i højere grad indretter sig efter patienten frem for, at patienten skal tilpasse sig sygehusets rytme, siger Bent Hansen.
Derfor foreslår han, at sygehusene og deres afdelinger hurtigst muligt:
- Inddrager de pårørende bedre i kommunikationen med patienten - ved f.eks. at udnytte Skype eller Facetime
- Afskaffer besøgstiderne på afdelingerne - det kan gøre livet lettere både for patienter og pårørende
- Indfører en praksis med at spørge patienten, hvad der er vigtigst for hende eller ham netop i denne del af behandlingsforløbet
Bedre behandling
En række undersøgelser viser samtidig, at en bedre inddragelse kan have en positiv effekt på behandlingsresultaterne.
- De seneste 20 år har udviklingen i behandlingsmetoder og teknologi betydet, at mange patienter får en mere kompliceret og effektiv behandling. Det er naturligvis positivt, men sundhedsvæsenet skal også huske at se på det enkelte menneskes livssituation - fordi det kan være med til at sikre en bedre behandling for den enkelte, men også fordi, at en moderne velfærdsydelse skal tage udgangspunkt i borgernes behov, siger Bent Hansen.
Han ser frem til at kunne præsentere en handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen ved Danske Regioners generalforsamling i april 2015.
Regioner - Afskaf besøgstider og inddrag patienter og pårørende mere fra i morgen
Fakta: Mere end 400 projekter om brugerinddragelse i regionerne
Borgernes Sundhedsvæsen kan også trække på erfaringerne fra projekter, der allerede er sat i gang for at øge brugerinddragelsen. Gennem de senere år har det været fokusområde på en række afdelinger, laboratorier og projekter i de fem regionerne. Det gælder f.eks.:
Fælles beslutningstagning: En behandlingsbeslutningsmodel også kendt under det engelske Shared Decision Making. Modellen tager udgangspunkt i idéen om, at lægen formidler medicinsk viden til patienten, og at patienters perspektiver, præferencer og rettigheder inddrages i den kliniske samtale. Samtalerne lægger på den måde op til, at patienter får mere indflydelse på og deltagelse i beslutningerne om deres behandling.
Ambuflex: På Epilepsiambulatoriet på Aarhus Universitetshospital har man ved hjælp af Ambuflex kunne indrette behandlingstilbuddene mere fleksibelt. Her er patienterne selv med til at vurdere, hvornår de har brug for kontrol hos specialister og besøg i sundhedsvæsenet. Ambuflex har medført høj deltagelse og tilfredshed hos patienterne.
Kvalitetsmøder: På Ortopædkirurgisk Afdeling på Frederiksberg Hospital har de siden 1996 arbejdet med at udvikle mere brugerorienterede ydelser. Kvalitetsmøder fungerer som en feedbackstruktur, hvor patienter inviteres til at komme med direkte feedback til afdelingen baseret på deres oplevelser før, under og efter operation og indlæggelse.
Helbredsprofilen: En hjemmeside, som Region Sjælland driver sammen med Sundhedsstyrelsen, hvor patienter kan notere og følge eget sygdomsforløb og på den måde blive bevidste om sammenhængen mellem livsstil og helbred, så de kan tage kontrollen. På siden og på Region Sjællands Facebook-side kan man blandt andet finde videoer med andre patienter med samme sygdom som en selv, og på Region Sjællands Facebook-side uploades videoer af patienter og sundhedspersonale, der fortæller om enkelte sygdomme.
Patient- og pårørenderåd for kræftramte: På Sygehus Lillebælt i Vejle er der etableret et råd for kræftramte bestående af seks patienter, seks pårørende og seks medarbejdere. Rådet bidrager til at sikre, at patienter og pårørende bliver hørt og får medindflydelse og at beslutninger og løsninger findes på et både personligt og fagligt grundlag. Rådet har blandt andet udmøntet sig i en pjece til patienter og pårørende om, hvad de kan gøre, for at sygdomsforløbet bliver mere sikkert.
Borgernes Sundhedsvæsen kan også trække på erfaringerne fra projekter, der allerede er sat i gang for at øge brugerinddragelsen. Gennem de senere år har det været fokusområde på en række afdelinger, laboratorier og projekter i de fem regionerne. Det gælder f.eks.:
Fælles beslutningstagning: En behandlingsbeslutningsmodel også kendt under det engelske Shared Decision Making. Modellen tager udgangspunkt i idéen om, at lægen formidler medicinsk viden til patienten, og at patienters perspektiver, præferencer og rettigheder inddrages i den kliniske samtale. Samtalerne lægger på den måde op til, at patienter får mere indflydelse på og deltagelse i beslutningerne om deres behandling.
Ambuflex: På Epilepsiambulatoriet på Aarhus Universitetshospital har man ved hjælp af Ambuflex kunne indrette behandlingstilbuddene mere fleksibelt. Her er patienterne selv med til at vurdere, hvornår de har brug for kontrol hos specialister og besøg i sundhedsvæsenet. Ambuflex har medført høj deltagelse og tilfredshed hos patienterne.
Kvalitetsmøder: På Ortopædkirurgisk Afdeling på Frederiksberg Hospital har de siden 1996 arbejdet med at udvikle mere brugerorienterede ydelser. Kvalitetsmøder fungerer som en feedbackstruktur, hvor patienter inviteres til at komme med direkte feedback til afdelingen baseret på deres oplevelser før, under og efter operation og indlæggelse.
Helbredsprofilen: En hjemmeside, som Region Sjælland driver sammen med Sundhedsstyrelsen, hvor patienter kan notere og følge eget sygdomsforløb og på den måde blive bevidste om sammenhængen mellem livsstil og helbred, så de kan tage kontrollen. På siden og på Region Sjællands Facebook-side kan man blandt andet finde videoer med andre patienter med samme sygdom som en selv, og på Region Sjællands Facebook-side uploades videoer af patienter og sundhedspersonale, der fortæller om enkelte sygdomme.
Patient- og pårørenderåd for kræftramte: På Sygehus Lillebælt i Vejle er der etableret et råd for kræftramte bestående af seks patienter, seks pårørende og seks medarbejdere. Rådet bidrager til at sikre, at patienter og pårørende bliver hørt og får medindflydelse og at beslutninger og løsninger findes på et både personligt og fagligt grundlag. Rådet har blandt andet udmøntet sig i en pjece til patienter og pårørende om, hvad de kan gøre, for at sygdomsforløbet bliver mere sikkert.