Ny bekendtgørelse forringer genoptræningen

En ny bekendtgørelse overlader det til kommunerne at afgøre, hvilken form for genoptræning deres borgere skal have. Danske Regioner frygter, at kortsigtede økonomiske hensyn kommer til at veje tungere end hensynet til patientens muligheder for at komme hurtigt tilbage til hverdagen og arbejdsmarkedet

Mens evalueringen af strukturreformen lagde op til at styrke samarbejdet om genoptræning og rehabilitering, så har en bekendtgørelse, der blev sendt ud den 9. oktober 2014, i stedet delt ansvaret for tilrettelæggelse af genoptræningen mellem regioner og kommuner. Dermed bliver det op til kommunerne selv at vurdere genoptræningsbehovet for basalt og avanceret niveau, mens sygehusene kun planlægger den specialiserede genoptræning og rehabilitering. Det vækker bekymring hos blandt andre Danske Regioner.
 
- Vi vil gerne være sikre på, at patienten får den rette genoptræning. I den nuværende konstruktion kan jeg godt være bekymret for, at de faglige begrundelser bevidst eller ubevidst bliver tilsidesat af økonomiske eller praktiske hensyn, når kommunerne skal tilrettelægge genoptræningsforløbet, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Faglighed frem for økonomi
Som bekendtgørelsen ser ud, vil en stor gruppe borgere ikke komme til at opleve det, der var hensigten, nemlig at spørgsmålet om genoptræning skal bygge på en lægefaglig vurdering. Begrundelsen for at man nu deler ansvaret, har været et ønske om at styre økonomien, men det kan sikres ad andre veje, der ikke rammer patienterne:
 
- På nogle områder kan det være meget fornuftigt, at den, der betaler, bestemmer musikken, men på det her område viser al erfaring, at økonomi nemt kommer til at vægte tungere end den lægefaglige vurdering. Derfor er vi også helt indstillede på at drøfte, hvordan finansieringen kan tilrettelægges på en måde, så vi sikrer, at udgifterne ikke løber løbsk, men udgangspunktet må være, at patienten får den rigtige genoptræning, understreger Ulla Astman.
 
- Jeg kan godt være bange for, at en økonomisk presset kommune ikke vil tilbyde den målrettede, individuelle genoptræning, der er nødvendig, men i stedet nøjes med generelle genoptræningstilbud, fordi det er det billigste. Det er ikke rimeligt overfor borgerne, og det er ikke samfundsøkonomisk den bedste løsning. Jo bedre genoptræning, jo hurtigere kan borgerne vende tilbage til deres normale liv med familie og arbejde, siger Ulla Astman.