Patienten i centrum med personlig medicin

Danske Regioner sætter nu fokus på”personlig medicin”, som skal sikre, at patienterne fra start sættes i den rigtige behandling. Det giver bedre kvalitet i behandlingen, færre bivirkninger, mindre medicinspild og mere sundhed for pengene. Ny undersøgelse fra Epinion viser god opbakning til udviklingen af personlig medicin, men understreger også de etiske dilemmaer

Det er en udfordring, at en stor andel af den medicin, som anvendes i sundhedsvæsenet, ikke virker eller er direkte skadelig for patienten. Derfor sætter Danske Regioner nu fokus på udviklingen af personlig medicin.

Personlig medicin handler om at udnytte viden fra det menneskelige genom (arvemassen/DNA) til at udvikle bedre diagnostiske test og mere effektiv medicin. Formålet er at skræddersy behandlingen til enkelte patientgrupper, så patienterne fra behandlingsstart får medicin, der har en gavnlig virkning for den enkelte. På den måde opnår man bedre behandling og mindsker bivirkningerne for patienterne. Som en sidegevinst mindsker man også medicinspildet og får dermed mere ud af sundhedskronerne.

Biobanker er vejen til mere effektiv behandling
Et eksempel er gigtområdet, hvor ca. 30 procent af de godt 3.000 gigtpatienter, der årligt starter behandling med biologisk medicin, oplever utilstrækkelig effekt, eller at de ikke kan tåle lægemidlet. Men det er imidlertid i dag ikke muligt at forudsige hvilke gigtlægemidler, der vil være mest egnede for den enkelte patient. Lægen må prøve sig frem.

Regionerne har derfor i fællesskab besluttet at oprette en gigtbiobank fra 1. januar 2015. Gigtbiobanken skal hjælpe med at finde såkaldte biomarkører, som kan vise hvilket gigtmiddel patienten skal sættes i behandling med. Regionernes CancerBiobank er allerede i dag med til at identificere biomarkører for kræftpatienter.

Og der er flere biobanker på vej, hvis det står til Danske Regioners formand Bent Hansen:

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at personlig medicin er fremtiden. Og jeg kan allerede nu se en række andre sygdomsområder, vi oplagt må tage fat på efter kræft og gigt, f.eks. diabetes. Fordelene er mange, først og fremmest at patienterne vil få en medicin, der virker.

Vi skal forholde os til etiske dilemmaer
Bent Hansen understreger, at der samtidig er behov for at diskutere de etiske dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med personlig medicin:

- Arbejdet med biomarkører er jo et kig ind i generne og dermed også et indblik i alle mulige andre potentieller sygdomme, der kan ligge forprogrammeret i kroppen. Men er vi overhovedet interesseret i at få at vide, at der lurer en alvorlig sygdom, når vi troede, at vi bare skulle til et helt banalt tjek hos lægen? Og hvad med et kig ind i vores børn helbredsmæssige fremtid? Den slags dilemmaer vil dukke op, og derfor kan vi lige så godt begynde at forholde os til det nu. Videnskaben på det her område kører i højeste gear, men vi skal jo også kunne følge med som mennesker.

Danskernes holdninger til gentest
Danske Regioner afholdt den 10. december 2014 konference om personlig medicin. I den forbindelse har Epinion udarbejdet en undersøgelse for Danske Regioner, der blandt andet viser at

85 procent vil gerne kende til en kommende sygdom - hvis der altså findes en behandling

56 procent vil gerne kende til en kommende sygdom, selv hvis der ikke findes behandlingsmuligheder
Knap 50 procent vil gerne kende til alvorlig kommende sygdom - selv med en meget lille sandsynlighed for, at sygdommen udvikler sig

72 procent vil gerne kende mulig sygdom på deres børns vegne

Læs mere
Resultater fra Epinion-undersøgelse om holdning til gentest (pdf) - uddrag af undersøgelsen.