Hvorfor skal fremtidens sygehuse have færre sengepladser, end der er nu?
Regeringens ekspertpanel (nedsat i 2007 til at vurdere de enkelte sygehusbyggeprojekter) har forud for sygehusbyggerierne anbefalet at reducere sengekapaciteten med 20 procent og øge behandlingskapaciteten (den ambulante kapacitet) med 50 procent. De færre sengepladser er et resultat af den naturlige udvikling inden for sundhedsvæsenet, hvor behandlinger, som før krævede indlæggelse, nu i højere grad kan klares hurtigere og ved dagkirurgi.
Derudover arbejdes der hele tiden på at udvikle sundhedsvæsenet, så patientforløbene optimeres - blandt andet ved, at der hurtigere og mere præcist stilles en diagnose. Det sker ved at etablere fælles akutmodtagelser og ved bedre udnyttelse af teknologi. Hurtigere diagnosticering, skræddersyede pakkeforløb til patienterne, ny teknologi og nye arbejdsgange har allerede medført markant kortere liggetid på sygehusene til gavn for patienterne. Regionerne er dog opmærksomme på udviklingen og foretager løbende såkaldte kapacitetsberegninger, så man hele tiden sikrer, at kapaciteten på sygehusene tilpasses det aktuelle behov.
Hvad hvis der pludselig kommer endnu flere patienter, eksempelvis ældre patienter på grund af influenza eller lignende? Kommer de så til at ligge på gangene?
Overbelægning på sygehusene, herunder særligt på de medicinske afdelinger, er en udfordring, som regionerne er bevidste om og arbejder på at imødekomme, så det så vidt muligt undgås. Eksempelvis via sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Aftalerne kan sikre en ordentlig og rettidig udskrivning af ældre patienter, og yderligere tiltag kan sikre en mere fleksibel og effektiv udnyttelse af den samlede sengekapacitet - netop med henblik på at undgå, at patienter skal ligge på gangene. Endelig foretager regionerne som nævnt løbende kapacitetsberegninger, så man hele tiden sikrer, at kapaciteten på sygehusene tilpasses det aktuelle patientbehov.
Hvorfor får ikke alle de nye sygehuse egne køkkener?
En del af de nye byggerier er tilbygningsbyggerier til eksisterende sygehuse og hospitaler, som allerede har køkkener. Det drejer sig for eksempel om Rigshospitalet og hospitalerne Herlev, Hvidovre og Bispebjerg samt sygehusene Lillebælt og Sønderjylland. Derudover er der planer om at bygge køkkener ved hospitalerne i Region Midtjylland. Nogle sygehusbyggerier har valgt at benytte sig af mad- og kostkoncepter, som allerede er veletablerede i de pågældende regioner. Disse sygehuse vil eksempelvis få leveret maden fra et centralt køkken, som er velkendt og testet af regionen.
Der er afsat 41,4 milliarder kroner til sygehusbyggerierne, men der har været forlydender om, at byggerierne samlet kommer til at mangle en milliard kroner. Hvordan hænger det sammen?
Det skyldes forskellige reguleringer af priser. Med fagtekniske termer består det i, at kvalitetsfondsbyggerierne (sygehusbyggerierne) prisreguleres efter det regionale anlægs-pl, som ikke svarer til den faktiske prisudvikling i byggeprojekterne. For i byggeprojekterne reguleres en del af udgifterne - eksempelvis håndværkerlønninger - efter et andet indeks, det såkaldte Byggeomkostningsindeks. Forskellen mellem udviklingen i de to indeks har Danske Regioner beregnet til at udgøre knap 1 milliard kroner i byggeperioden - i regionernes disfavør - hvis man forudsætter en fremskrivning af den hidtidige udvikling i de to indeks. De totalrammer (de bevilgede økonomiske midler), som er afsat til sygehusbyggerierne, bliver med andre ord mindre værd, parallelt med at byggerierne skrider frem. Der er derfor ikke tale om, at regionerne beder om en udvidelse af totalrammen. Derimod anmoder regionerne om, at totalrammerne ikke bliver udhulet som følge af udviklingen i de to indeks.
Læs mere
Fakta om sygehusbyggerierne: www.godtsygehusbyggeri.dk