Gå til indhold

Mulighed for flere turister i alle regioner

Der er et uudnyttet potentiale til at skabe vækst i alle dele af Danmark inden for turismeerhvervet. Det kræver politiske initiativer, som kan sikre de rette rammer for at skabe fornyelse og innovation, der kan tiltrække turisterne

Der er et uudnyttet potentiale til at skabe vækst i alle dele af Danmark inden for turismeerhvervet. Det kræver politiske initiativer, som kan sikre de rette rammer for at skabe fornyelse og innovation, der kan tiltrække turisterne

- Turismen er i vækst i Danmark. Det er også en branche, hvor fremgang har mange afledte effekter til andre brancher som f.eks. detailhandlen. Netop derfor skal vi blive endnu bedre til at sikre gode rammer for at turismen kan udvikle sig. Med de nye regionale turismeselskaber har vi skabt en god struktur for at skabe udvikling, men der er stadig behov for at politikere og øvrige offentlige og private aktører på alle niveauer samarbejder mere om innovation, produktudvikling og bedre sammenhæng i turismeproduktet. Et besøg i København kan oplagt fx kombineres med at køre mountainbike på Stevns.

Sådan siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med Turismepolitisk Årsmøde, som Danske Regioner afholder sammen med Visit Denmark, Dansk Erhverv og KL.

Temaet for årsmødet er at få sat retning på udviklingen af turismen i Danmark.  I de senere år har Danmark ikke oplevet samme fremgang som udenlandske regioner med de samme potentialer i f.eks. Tyskland og Sverige. Her er der bl.a. kommet en række nye tilbud langs kysterne i Nordtyskland og Sverige.

Der har også været fremgang inden for turismeerhvervet i Danmark. Nye tal fra Vækstforum i Region Midtjylland viser bl.a. at investering fra EU’s strukturfondsmidler og supplerende midler fra Region Midt Jylland i turismeinitiativer, har skabt 500 nye jobs i 2014 i alle dele af regionen.

 - Trods fremgang skal vi satse hårdere på skabe vækst i turismen. Alle dele af Danmark har noget unikt at tilbyde turisterne. Det skal vi formå at udnytte med omtanke. De danske kyster er enestående og derfor skal vi blandt andet sørge for klimasikring, så de også fremover kan tiltrække turister. Adgang til kvalificeret arbejdskraft og wifi er også vigtige rammebetingelser for turismeerhvervet, siger Sophie Hæstorp Andersen.