Der ligger et uudnyttet potentiale i den dialog, som patienten og sundhedspersonalet kan have om en klage over behandling på sygehuset, hos de praktiserende læger eller i kommunen.
En ny evaluering fra Patientombuddet viser blandt andet, at flere patienter er tilfredse eller meget tilfredse med behandlingen af deres klagesag, hvis den afsluttes med en dialog med sundhedspersonalet, end hvis man ser på tilfredsheden for gennemsnittet af de afgjorte klagesager. Samtidig giver en samtale med patienten om klagen god læring for personalet, hospitalet og regionen i forhold til at få rettet op på arbejdsgange og procedurer.

I dag er det kun omkring hver tredje, der indgiver en klage over en behandling til Patientombuddet, som benytter tilbuddet om dialog. Evalueringen viser også, at en stor del af patienterne ikke er opmærksomme på, at dialogen er et tilbud, som alle kan benytte.

- Netop når dialogen om de enkelte klager i mange tilfælde kan være til gavn for både patienter og personalets fremtidige arbejde, så skal vi i regionerne se på, hvordan vi kan udbrede dialogmodellen og i endnu højere grad udnytte den viden, som kommer fra patienterne, til at højne patientsikkerheden, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman.

Regionerne har allerede nedsat en arbejdsgruppe, som er forankret med formandskab og sekretariat i Region Sjælland. Arbejdsgruppen har til formål at følge op på dialogordningen mellem regionerne, netop med henblik på en videndeling og udveksling af gode idéer og initiativer, der kan medvirke til, at flere klagesager kan lukkes efter afholdt dialog.
Der har i fra 2010-2014 været en stigning i antallet af indgivne klager fra 4.770 til 6.926 sager. Heraf blev 4.446 sager i 2014 antaget af Patientombuddet. Evalueringen peger også på, at den gennemsnitlige ventetid for behandling af en sag i Patientombuddet er lang.