Gå til indhold

Patienter skal have større råderet over egen journal

En patient er i dag nødt til at søge aktindsigt i sin egen journal for at kunne udlevere oplysninger til udvalgte sundhedspersoner. Det er håbløst forældet, og derfor bør sundhedsloven ændres, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg

Vejen kan være besværlig, hvis man som patient ønsker en second opinion fra et andet hospital eller kommer fra hospitalet og efterfølgende ønsker behandling hos en privatpraktiserende speciallæge.

For med den gældende lovgivning har speciallæger som reumatologer og rygspecialister ikke umiddelbart adgang til patientens journal og eksempelvis scanningsbilleder. Adgangen kræver, at patienten søger aktindsigt i sin egen journal og efterfølgende venter op til syv arbejdsdage, før et papirprint af journalen lander i postkassen.

- Det er en underlig kafkask måde at gøre tingene på. Hvis en patient ønsker, at en anden læge skal kigge i hans eller hendes journal med henblik på behandling, skal det selvfølgelig være muligt. Patientens ønsker skal være kernen i behandlingssystemet, så vi skal have gjort noget ved den her opbygning. Loven bør laves om, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Behandlerrelation er afgørende
Danske Regioner vil snarest tage kontakt til Sundheds- og Ældreministeriet for at drøfte, hvordan en lovændring kan sættes i gang og udformes.

- Det er vigtigt, at vi stadig holder stramt fast i, at kun sundhedspersoner med en behandlerrelation til patienten kan få adgang til patientens oplysninger. Udfordringen er, at der i sundhedsloven er krav om tekniske begrænsninger på, hvem der har adgang til journalerne, men i sidste ende må det være patienten og ikke systemet, der har retten til oplysningerne - så længe oplysningerne er sikret bedst muligt, siger Ulla Astman.

Den nuværende lovgivning på området har ikke været revideret siden 1998, og alene det kalder på et eftersyn, mener sundhedsudvalgsformanden.

Lægeforeningen skal involveres
- Loven stiller både patienter og sundhedspersonale i en unødigt besværlig situation. For eksempel har sygehuslæger heller ikke adgang til at se patientoplysninger, som registreres hos de privatpraktiserende speciallæger. Kernen er, at sundhedssystemet skal indrettes efter, at patienten får den bedste og mest smidige behandling. Og det er altså ikke tilfældet med den her del af lovgivningen.

Når Danske Regioner har drøftet sagen med Sundheds- og Ældreministeriet, ønsker Danske Regioner, at et eventuelt lovændrende arbejde sker i samarbejde med Lægeforeningen.

Læs mere:

Lovgrundlaget for patientjournaler