Brexit kan betyde, at der bliver mindre at gøre godt med i de resterende EU-lande i næste budgetperiode, som begynder i 2021. Ikke desto mindre siger EU’s budgetkommissær, Günther H. Oettinger, at han vil kæmpe imod enhver form for nedskæringer i midlerne til EU’s samhørighedspolitik.
Hvordan det ender vil tiden vise, og Regionaludvalgets formand, finnen Markku Markkula, glæder sig over, at der også i fremtiden er enighed blandt EU’s regioner om en effektiv fælles regionalpolitik til gavn for borgere i alle regioner.
Puljen i den nuværende budgetperiode er på ikke mindre end 3.405 milliarder kroner. Heraf får de fem danske regioner 4,12 milliarder kroner af de såkaldte strukturfonds- og Interregmidler fra EU.
Langt de fleste penge af den samlede EU-investering er øremærket til at løfte de mindst udviklede regioner i EU - men ambitionen er stadig, at støtten kan være med til at reducere økonomiske forskelle og støtte bæredygtig vækst i alle EU’s 276 regioner.
I Danmark udmøntes EU-midlerne gennem de regionale vækstfora, hvor virksomheder kan søge om delvis EU-finansiering til at udvikle deres forretning og skabe flere jobs.
En opgørelse fra Danmarks Statistik har vist, at danske virksomheder, der deltog i EU-projekter i årene 2011-2015, skabte over 13.000 nye arbejdspladser og øgede deres omsætning med 34 milliarder kroner mere end virksomhederne i en kontrolgruppe, som ikke deltog i EU-projekter.
- Trods udsigt til stramme budgetter skal virksomheder, der får støtte i næste periode, gerne vækste på samme måde eller mere, lyder det fra Henrik Ringbæk Madsen, der er dansk regionsmedlem af det fagudvalg i EU’s Regionsudvalg, der arbejder med EU’s samhørighedspolitik.
Fakta:
Det Europæiske Regionsudvalg består af 350 folkevalgte politikere fra regioner og kommuner i hele EU.
Der er 9 danske medlemmer.
Udvalget skal sikre regional og lokal indflydelse på EU-lovgivning.
Europa-Kommissionen har pligt til at høre Regionsudvalget, når forslag omfatter regional og lokalpolitik.