"Der er behov for at gøre op med kassetænkning i sundhedsvæsenet, så opgaverne løses med afsæt i patientens behov på tværs af specialer og aktører - ikke mindst når det gælder patienter med flere sygdomme", siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg
Patienter med flere sygdomme, såkaldt multisyge, må ofte møde op til talrige kontroller og behandlinger på forskellige hospitalsafdelinger og på forskellige tidspunkter. Det stiller store krav til patienten og er ikke altid til patientens bedste.
En ny hvidbog om multisygdom, som blev offentliggjort den 3. marts, sætter spot på sundhedsvæsenets indsats over for multisyge. Bag bogen står Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital, Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og Frede Olesen, professor ved Aarhus Universitet, samt en række øvrige sundhedsaktører. Den 7. marts debatteres netop multisygdom på en konference arrangeret af fagbladet Dagens Medicin.
En tovholder for patienterne
Ifølge Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, er der behov for en stærkere indsats over for patienter med flere sygdomme.
- Det er tiltrængt med et skarpere fokus på patienter med flere sygdomme, og fra regionerne siger vi helt tydeligt, at der er behov for at samle sundhedsvæsenet om det overordnede formål: At skabe mest mulig sundhed til befolkningen for de penge, der er til rådighed, siger hun og tilføjer:
- Sundhedsvæsenet skal indrettes efter, at borgerne kan have mange sygdomme på én gang. Det betyder blandt andet, at patienten skal have én tovholder, så der er overblik over patientens mange kontroller og behandlinger. Det er vi i fuld gang med for kræftpatienter, der får patientansvarlige læger, som også på sigt skal udbredes til mange flere patientgrupper.
Opgør med silo-tænkning
For at skabe en bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet skal der gøres op med den silo-opdeling, som til tider præger det danske sundhedsvæsen.
- Hospitalerne bør fungere som faglige kraftcentre, hvorfra specialiseret ekspertise kan hjælpe kommuner og almen praksis, som til gengæld kan aflaste hospitalerne og sikre, at de i fremtiden kan håndtere det øgede pres fra flere patienter. Vi skal sørge for, at borgernes behov håndteres tæt på deres hverdag, når det er muligt - og her har vi behov for tæt samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud, siger Ulla Astman og supplerer:
- I regionerne er vi ikke optagede af, hvem der udfører de enkelte dele af den samlede sundhedsopgave. Vi er optagede af gode, sammenhængende løsninger for borgerne, og for eksempel kan det nogle steder være en god løsning at flytte funktioner fra hospitalet til den praktiserende læge eller til kommunen.