Gå til indhold

Rapporter: Regionerne styrer sundhedsvæsenet med sikker hånd

Hospitalerne skal ikke styres af krav om mere og mere aktivitet, og de nuværende styringsredskaber sikrer tæt statslig føling med sundhedsvæsenet, afdækker VIVE, McKinsey og PwC i to nye rapporter. "I regionerne står vi altid på mål for mere og bedre sundhed for pengene," siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

I løbet af foråret præsenterer regeringen et udspil til, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal styres. Det så omdiskuterede produktivitetskrav er suspenderet i 2018, og nu viser to rapporter fra VIVE og PwC og McKinsey, at sundhedsvæsenet er fuldt forsvarligt styret med en række eksisterende styringsredskaber. Begge rapporter er bestilt af Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

VIVE-rapporten analyserer 11 styringsinstrumenter, heriblandt de otte nationale sundhedsmål (aftalt mellem regionerne og Sundhedsministeriet), patienttilfredshedsmålinger og de årlige produktivitetsopgørelser. VIVE konkluderer, at der er en omfattende og tæt statslig styring af regionerne, og at når/hvis den statslige aktivitetspulje og produktivitetskravet afvikles, står staten dermed ikke uden håndtag.

VIVE fremhæver, at rammestyring – uden penge bundet op på aktivitetsniveau – giver mulighed for politiske prioriteringer, og at det er et gennemskueligt og robust system. VIVE hæfter sig samtidig ved, at budgetloven virker efter hensigten, så budgetter og økonomiaftaler overholdes.

Ikke brug for mere styring

”VIVEs rapport viser med al tydelighed, at sundhedsvæsenet til fulde har de styringsredskaber, der er behov for. Der er på ingen måde brug for, at staten opfinder nye styringsformer, som skal trækkes ned over hospitalerne. I regionerne står vi på mål for mere og bedre sundhed for pengene, vi ønsker at løfte et større populationsansvar, og vores personale knokler for at give patienterne den bedste behandling,” siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

PwC og McKinsey har analyseret den nuværende regionale styring af de somatiske hospitaler og sygehuse på baggrund af 53 interviews med 87 personer i regioner og på sygehuse. De konkluderer, at der på alle niveauer er fokus på at overholde budgetterne, uden at det fjerner fokus fra patientrettigheder og den faglige kvalitet. Samtidig fastslår PwC og McKinsey, at suspensionen fra aktivitetsstyring opleves som motiverende for det sundhedsfagliges personales arbejde med forbedringstiltag og fx omlægning af patientforløb.

Enighed mellem regioner, læger og patienter

”Vores hospitaler skal have friheden til at indrette behandlingen bedst muligt efter patienterne, og nu har vi sort på hvidt, at det er mere motiverende for medarbejderne, når dagligdagen ikke styres af at producere flere ydelser, men at gøre det rigtige for patienterne,” siger Stephanie Lose og fremhæver, at Danske Regioner, Lægeforeningen og Danske Patienter netop har fremlagt fem principper for, hvordan sundhedsvæsenet bør styres.

”Vi skal skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, og det kan den rette styring hjælpe os med. Mere behandling skal kunne foregå tættere på eget hjem, og derfor skal hospitalerne også arbejde mere uden for hospitalsmatriklen. Om lidt skal vi sammen med regeringen forhandle 2019-rammerne for hospitalerne, og regeringen bør virkelig bide mærke i rapporternes konklusioner,” siger hun.


Læs mere:

kontakt

Hvis du vil vide mere

Kirstine Korsager, seniorkonsulent
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8426
M: 5096 5062
E: kik@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

relaterede nyheder

Læs mere

Regionerne overholdt budgetterne i 2023 trods stærkt stigende medicinudgifter

Stigende udgifter til medicin oversteg i 2023 de midler, som regionerne fik til at nedbringe ventelister. Det er dog lykkedes at overholde budgetterne for 2023, viser den samlede opgørelse over regionernes regnskaber.

Læs mere

Danske Regioner ønsker styringsredskaber og medicingaranti for at sikre sundhedsvæsenets økonomi mod medicinudgifter på himmelflugt

Udgifterne til tilskudsmedicin steg med 1,4 milliarder kroner i 2023, og de stigende udgifter har store konsekvenser for regionernes samlede økonomi. Flere styringsredskaber og en medicingaranti kan sikre, at store udgiftsstigninger ikke slår bunden ud af sundhedsvæsenet.

Læs mere

Debat: Skalering skal sikre, at dansk sundhedsinnovation når sit fulde potentiale

Hvordan gør vi innovation til en kerneopgave i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål tager konferencen 'Sund Skalering' d. 12. marts blandt andet fat på. Adam Wolf m.fl. skriver i anledning af konferencen et debatindlæg om vigtigheden af skalering af dansk sundhedsinnovation.

Læs mere

Kronik: Vi skal ruste sundhedsvæsenet til fremtiden med et nationalt center for sundhedsinnovation

I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.

Læs mere