Koncentrationen af pesticider er ved gamle maskinstationer, gartnerier og landbrug i mange tilfælde så høj, at det truer vores drikkevand. En ny analyse fra Danske Regioner viser, at der findes 4000 kritiske lokaliteter som maskinstationer, gartnerier og pesticidrelaterede virksomheder og mellem 15.000 og 35.000 landbrug, der kan vise sig at være pesticidpunktkilder.

Hvis man vil opspore og afhjælpe pesticidforurening, der skyldes spild fra tidligere tiders praksis ved håndtering af sprøjtemidler, vil det koste op mod en milliard kroner.

”Det er en kompliceret, langvarig og dyr opgave, vi står over for. Og især fordi vi står for mange andre grundvandsopgaver, som vi ikke kan nedprioritere,” siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer.

Når man finder pesticider i grundvand, så kan det komme mange steder fra. Det kan komme fra almindelig landbrugsmæssig anvendelse, en såkaldt fladekilde, det kan komme fra historiske spild, en såkaldt punktkilde, eller det kan komme fra en blanding af begge. Den nye kortlægning viser nu, at en stor del af forureningen af vores grundvand skyldes punktkilder.

”De nye tal er bekymrende, fordi de viser, at en stor del af grundvandsforureningen skyldes punktkilder. Omfanget af pesticidpunktkilder har vist sig meget større end forventet. Det har vi hidtil ikke haft med i vores prioriteringer. Og det er klart, at vi får vanskeligt ved at løse opgaven hurtigt nok inden for vores økonomi i dag,” siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer.

Kun hvis der er tale om en punktkilde, kan regionen påtage sig opgaven. Hvis det ikke er en entydig punktkildeforurening, så er det en kommunal og statslig opgave, der fremadrettet skal løftes ved pesticidregulering og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Regionerne har kun haft opgaven med at håndtere punktkilder i fem år. Indtil en lovændring i 2012 var det uklart, om regionerne havde lov til at beskæftige sig med pesticidforureninger efter jordforureningsloven, fordi det ofte ikke er entydigt, om der er tale om en punktkilde eller en såkaldt fladekilde.

I 2013 udarbejdede Miljøstyrelsen sammen med regionerne et værktøj til at skelne fladekilder fra punktkilder. Regionerne har med afsæt i værktøjet gjort sig en række erfaringer, og det er på den baggrund, at Danske Regioner nu kommer med første overslag over opgavens omfang.