Bent Hansen: Kvalitet i sundhedsvæsenet koster - kom så, regering og Folketinget

De danske sundhedsudgifter er lave set i forhold til det meste af Europas, og de danske sundhedsudgifter stiger kun svagt. Derfor må Christiansborg lægge en tung pose penge i sundhedsvæsenet, siger Bent Hansen på sin sidste dag som formand for Danske Regioner.

Antallet af patienter på landets hospitaler stiger år for år, men investeringerne i sundhedsvæsenet følger ikke med. Skeler man til landene omkring os, bruger de både flere penge på sundhedsvæsenet og har investeret kraftigere i det de seneste år. På den baggrund kommer Bent Hansen, formand for Danske Regioner, med en entydig opfordring til Folketinget.

- Vi har et virkelig godt dansk sundhedsvæsen, hvor flere overlever kræft, og hvor hundredtusindvis af patienter får hurtig og god behandling. Men der kommer endnu flere patienter og flere med komplekse sygdomme, og hvis vi skal tilbyde den bedste medicin og det nyeste udstyr, er det pinedød nødvendigt, at Folketinget investerer massivt i sundhedsvæsenet, siger Bent Hansen.

Send flere penge

Torsdag eftermiddag takker han af som formand i Danske Regioner på årets generalforsamling. Her vil han benytte lejligheden til at sende en direkte opfordring til regeringen.

- Send flere penge til sundhed. Det er i alles interesse. Jeg anerkender, at skiftende regeringer med kræftplaner, udredningspakker og andre gode tiltag har været med til at løfte sundhedsvæsenet, men med det enorme patienttryk, vi står over for, kommer vi ikke uden om at skulle lægge markant flere penge i sundhedskassen. Ellers skal vi i hvert fald indstille os på en helt anden service fra hospitalerne, siger Bent Hansen.

Ifølge OECD udgør de danske sundhedsudgifter 7,8 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Det er under OECD-gennemsnittet på 8,6 procent og lavere end i blandt andet Tyskland, Sverige, Holland og Finland, som vi ofte sammenligner os med. Samtidig viser OECD-tallene, at de nævnte lande plus Norge og Frankrig også har brugt en stadigt større andel af BNP på sundhed de seneste år sammenlignet med Danmark.

 

Penge løfter kvaliteten

- For mig taler tallene deres tydelige sprog: Ja, der er investeret i sundhed herhjemme, men simpelthen ikke nok. Derfor løber personalet for stærkt nogle steder, og derfor oplever nogle patienter utilfredsstillende forhold, siger Bent Hansen og tilføjer:

- I regionerne kan vi indrette og organisere sundhedsvæsenet nok så godt, men når vi rammer kistebunden, kan vi ikke levere bedre sundhed. Der må regeringen og Folketinget træde i karakter.

Bent Hansen har stået i spidsen for Danske Regioner siden regionernes dannelse i 2007. Torsdag eftermiddag vælger Danske Regioners bestyrelse en ny formand.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Jeppe Hedegaard Munck, seniorkonsulent
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8285
M: 4020 2107
E: jhm@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Regionerne vil skræddersy din behandling med digitalisering

I dag er det undtagelsen, at du som patient får tilbudt en digital løsning som et led i din behandling. Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ”Sundhed for dig”, vil gøre det til reglen. Med videoløsninger, telemedicin og meget andet bringer sundhedsvæsenet forebyggelse og behandling hjem til dig og tilpasset dig.

Læs mere

Danskerne er klar til det digitale sundhedsvæsen

Under Corona-epidemien har regionerne og andre aktører på rekordtid sat nye digitale løsninger i søen for at hjælpe borgere, som ikke kunne mødes med sundhedsvæsenet på grund af smitterisikoen. Nye tal viser, at befolkningen med åbne arme tager imod de digitale muligheder, som regionerne vil videreudvikle og udbrede massivt i de kommende år.

Læs mere

Behandlingsrådet har fundet sin formand og adresse

Formand for det kommende behandlingsråd bliver lægelig direktør på Odense Universitetshospital, Michael Dall. Samtidig bliver det Region Nordjylland, der skal huse rådets sekretariat. Det står klart efter dagens bestyrelsesmøde i Danske Regioner.

Læs mere

Aftale om økonomi for 2021 på plads

Danske Regioner og regeringen har i dag underskrevet en aftale om økonomien for næste år. Aftalen sikrer regionerne 1,3 milliarder kroner mere til at drive sundhedsvæsenet og 3,5 milliarder kroner til investeringer i bygninger og apparatur. Samtidig er man enige om, at regeringen skal dække de udgifter, regionerne har haft og vil få i forbindelse med COVID-19.

Læs mere