OK18: Få svar om konflikten (2)

Der forhandles i disse dage på højtryk i Forligsinstitutionen for at undgå en konflikt. Medierne svirrer af rygter og påstande. Her prøver vi at give svar på nogle af de centrale aktuelle spørgsmål.

Er det rigtigt, at kræftpatienter bliver ramt af konflikten?

En patient, der har fået konstateret kræft, er en del af vores nødberedskab, og bliver ikke ramt. Det samme gælder, hvis lægen blot har mistanke om kræft. Mistanken om kræft betyder, at man trods konflikten straks skal udredes og behandles.

Hvorfor skriver medierne så, at kræftpatienter rammes?

Der er et problem i forhold til patienter, hvor lægen IKKE havde mistanke om kræft, men hvor det senere viser sig, at der alligevel er tale om kræft. Det kan f.eks. være, når en borger henvender sig med ondt i maven, og lægen ikke umiddelbart forbinder det med kræft. Senere viser det sig så, at der var tale om de første symptomer på kræft. I det tilfælde kan der gå længere tid under en konflikt end i dag, før kræften opdages og udredes. Overordnet kan man sige, at en langvarig konflikt vil betyde en risiko for, at kræft opdages senere end i dag.

Hvad vil I gøre ved det i regionerne?

For det første opfordrer vi lægerne til at være ekstra opmærksomme i en konfliktsituation i forhold til at sende patienten videre til udredning, hvis der blot er den mindste mistanke om kræft. Og for det andet siger vi, at hvis konflikten bliver langvarig – og det håber og tror vi bestemt ikke – så må vi revurdere situationen og måske oprette flere nødberedskaber på afdelinger, som undersøger patienter med forskellige ”vage symptomer”.

Er det ansvarligt?

Ja, men det allermest ansvarlige er, at vi får forhandlet en løsning. En konflikt kan desværre ikke undgå at gå ud over patienterne, men vi gør alt for, at generne skal være så få som mulige. Og det er derfor, at vi er så optagede af at få forhandlet nødberedskaber på plads.

Hvad er nødberedskaber?

Fordi vi har ansvaret for det vigtige sundhedsvæsen, har vi aftalt med de faglige organisationer, at der i tilfælde af en konflikt skal være et nødberedskab. Det skal sikre, at ingen akutte patienter, fødende eller alvorligt syge lades i stikken. Det vil sige, at der laves nødberedskaber på f.eks. skadestuer, fødeafdelinger og kræftafdelinger.

Når nødberedskaberne at komme på plads inden en konflikt?

Ja, de skal på plads. Regionerne har forhandlet rammerne på plads for nødberedskaberne, og i disse dage er man rundt omkring på afdelingerne i gang med at forhandle den konkrete udformning. Vi anser det som en pligt at få dem på plads.

Hvorfor er der så meget ballade om de nødberedskaberne?

Ja, det er et godt spørgsmål, og hvis man spørger os i regionerne, så burde der heller ikke være så meget usikkerhed om den sag. Nødberedskaber skal på plads, basta.

Kan man lave undtagelser fra konflikten?

Det vigtigste for os er selvfølgelig, at patienternes helbred ikke sættes på spil, og hvis ikke der kan laves et nødberedskab, så må vi undtage afdelingerne, så patienterne får den behandling, de skal. Ligesom strejkevarslerne, lockoutvarslerne og nødberedskaberne er også undtagelserne en del af den danske model og beskrevet i de overordnede aftaler for handlingerne. Men det er klart, at undtagelserne må være sidste udvej. Det er derfor, vi bør bruge alle kræfter på at få gode nødberedskaber på plads.

Hvornår laver I undtagelser?

Kort sagt kan vi undtage afdelinger fra konflikten, hvis det ikke er muligt at få lavet et nødberedskab. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor en afdeling bruger mange timelønnede og vikarer.

Læs mere:

Få svar på tidligere stillede spørgsmål om konflikten 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Anders Kühnau,
Fmd. for Løn- og Praksisudvalget, fmd. for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), regionsrådsformand
T -
M 23 60 27 68
E kuhnau@rr.rm.dk
Anders Kühnau ny