Gå til indhold

1.000 brobyggersygeplejersker skal hjælpe patienter i sundhedsvæsenet

Alle borgere, der har behov for støtte i sundhedsvæsenet skal have ret til en personlig brobyggersygeplejerske tilknyttet, der kan sikre sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende, foreslår Danske Regioner.

1.000 brobyggersygeplejersker skal hjælpe ældre, kronikere, multisyge og psykiatriske patienter, der jævnligt er i kontakt med sundhedsvæsenet på tværs af kommune, region og almen praksis. De skal bl.a. hjælpe borgerne med kontakten til lægerne og sørge for, at hospitalsbehandling bliver fulgt op af den rigtige hjemmesygepleje.

- Vi skal hjælpe folk med at finde vej i et sundhedsvæsen, der kan virke uoverskueligt. Der skal være en brobyggersygeplejerske tilknyttet til dem, der har behovet. Det skal aldrig være patienten eller de pårørende selv, der har opgaven med at være budbringer mellem afdelinger og myndigheder i sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner.

Personlig kontakt allerede ved indlæggelse

Brobyggersygeplejerskerne skal kobles til patienten allerede ved indlæggelse på hospitalet og på den måde være et kendt og nærværende ansigt i et system, hvor en patient typisk vil møde mange forskellige sundhedspersoner.

Men det er særligt, når patienten udskrives fra hospitalet, at brobyggersygeplejersken kommer til at spille en stor rolle. For her overgår patienten til kommunalt regi og i den overgang, er det vigtigt at sikre at oplysninger om patientens helbred og behov er overbragt, så kommunen kan handle.

- Brobyggersygeplejersken kan allerede før patienten bliver udskrevet tage fat i kommunen og aftale, at hvilke ting, der er brug for, for at man kan klare sig i hjemmet. På den måde bliver ingen patienter, der er færdigbehandlede udskrevet uden kommunen har arrangeret og skabt forhold, som patienten har brug for, siger Stephanie Lose.

Færre unødvendige genindlæggelser

En landsdækkende ordning med 1.000 brobyggersygeplejersker er ikke gratis. Det vil komme til at koste op imod 500 mio. kr. på at drive ordningen på landsplan, men der bruges allerede penge både i regioner og i kommuner på koordinationsopgaver, og derfor vil behovet for nye midler være lavere. Danske Regioner lægger vægt på, at ordningen bliver finansieret i fællesskab mellem regioner og kommuner for at sikre et fælles ejerskab og en reel brobygning mellem sektorerne.

- Vi har ikke råd til at lade være. Denne ordning vil holde hånden under de mange patienter, der i dag risikerer at falde mellem stolene i sundhedsvæsenet. Manglende sammenhæng har også en pris. Det skaber utryghed for patient og pårørende og frustration hos medarbejderne, siger Stephanie Lose og tilføjer:

- Vi forventer, at brobyggersygeplejerskerne vil spare både sundhedsvæsen og patienter for overflødige kontakter og reducere unødvendige genindlæggelser. Det er alt sammen noget, som i den anden ende giver en økonomisk besparelse.

Fakta

1000 brobyggersygeplejersker

En analyse fra Danske Regioner viser, at omtrent 2,8 millioner danskere er i kontakt med et hospital i løbet
af et år. Ca. 10 pct. af de patienter er også i kontakt med det kommunale sundhedssystem – i form af fx
forebyggende hjemmebesøg, personlig pleje, genoptræning vedligeholdende træning,
hjemmesygeplejersker eller bopæl på et botilbud.


Det er de patienter, som de 1000 brobyggersygeplejersker skal sikre bedre sammenhæng for.

Sygeplejerske der sidder på sengekanten ved en patient, med teksten om at ens brobygger sygeplejerske er med hele vejen
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Billede af Stephanie Lose.
fakta om brobyggersygeplejersker

Spørgsmål og svar

Vi siger, at der er brug for 1.000 brobyggersygeplejersker på landsplan og foreslår en fælles finansiering mellem regioner og kommuner.  Det vil kræve en prioritering af midler. Det vil koste op til 0,5 milliarder kroner.

Selv om der er tale om en ny figur, så har vi i dag mange forskellige koordinerende funktioner og medarbejdere der enten med ophæng i regionen eller den konkrete kommune løser opgaver, som den nye brobyggersygeplejersker skal løse i fremtiden. Derfor siger vi også, at en del af ressourcerne til opgaven allerede findes i sundhedsvæsenet i dag.

Samtidig har vi en forventning om, at brobyggersygeplejerskens indsats bidrager til et mindsket ressourcetræk blandt andet på grund af færre genindlæggelser og kontakter til kommune, hospital og almen praksis.

 

Vores bud er 1.000 sygeplejersker, men behovet kan godt vise sig at være større på sigt. Vi forestiller os, at vi begynder med de afdelinger, hvor der er flest patienter med komplekse behov og forløb. Det kan fx gælde ældre medicinske patienter og patienter med mange kroniske sygdomme og mange kontakter i sundhedsvæsenet. 

Vi er helt opmærksomme på, at der ikke står 1.000 ledige sygeplejersker og venter – tværtimod. Men skal dette lykkes, er det også vigtigt, at vi taler om flere mennesker af kød og blod, som kan varetage denne opgave.

Vi er parate til at drøfte, om der bliver behov for at uddanne flere sygeplejersker.

Når vi peger på, at det skal være sygeplejersker, der skal varetager denne brobyggeropgave, er det fordi den sundhedsfaglige indsigt er væsentlig. Det afgørende er, at vi finder de rigtige profiler til opgaven. Hvorvidt indførelsen af brobyggersygeplejersker skal følges op med særlige uddannelsesinitiativer overfor sygeplejersker, vil vi drøfte med KL og DSR. 

I dag er der forskel på, hvilken hjælp, borgerne får afhængig af, hvilken kommune borgeren udskrives til (har kommunen en udskrivningssygeplejerske? har kommunen et akutteam? osv.). Vi har brug for mere ensartethed og systematik – dét kan brobygger-ordningen være garant for.

Og så skal brobyggersygeplejersken kunne mere og gøre mere, end man ser hos langt de fleste af de funktioner, vi har i dag, som ligner.

Brobyggersygeplejersken skal sørge for sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes og den hjælp, som patienten tilbydes. Det kræver, at brobyggersygeplejersken har et kendskab til de konkrete tilbud, som kommune, hospital og praksissektor tilbyder.  

Vi lægger op til, at de finansieres i fællesskab, så i princippet kan de være formelt ansat i enten region eller kommune. Det vigtigste er, at det er en sygeplejerske, der ”hører hjemme” begge steder, og som reelt kan bygge bro og fx kan visitere til indsatser i hjemmesygeplejen, sociale indsatser og have adgang til data m.v. 

Det er vores bedste bud på omfanget.

Men vi er også nødt til at se på kapaciteten og uddannelsesoptaget – men det er jo ikke noget vi kan opjustere fra den ene dag til den anden.

Dette er ikke noget vi kan etablere fra den ene dag til den anden, men hvis der er opbakning til det, vil vi løbende kunne rulle det ud over en kortere årrække. 

Ja, brobyggersygeplejersken omfatter både patienter i psykiatrien og på de somatiske sygehuse. 

Relaterede nyheder

Læs mere

Regionerne vil sikre selvforsyning af plasmabaserede lægemidler

Danske Regioners bestyrelse har besluttet at udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra knap 100 tons om året til ca. 280 tons om året. Udbygningen skal gøre Danmark selvforsynende med plasmabaserede lægemidler og forebygge leveringsvanskeligheder.

Læs mere

Ny aftale sikrer ekstraordinær indsats for lærepladser på social- og sundhedsuddannelserne

Regeringen, KL, Danske Regioner og FOA er enige om at indføre en række initiativer for at sikre, at der uddannes flere social- og sundhedsmedarbejdere. Den nye lærepladsaftale sikrer en ekstraordinær indsats for lærepladser i 2021-22 og garanterer minimum 9.000 lærepladser for elever på social- og sundhedsuddannelserne i 2022-26.

Læs mere

Nye sundhedsklynger skal skabe bedre patientforløb og udvikling af det nære sundhedsvæsen

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at styrke samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet ved at etablere sundhedsklynger, der skal skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb.

Læs mere

Lad os sende vores unge tilbage til sundere fællesskaber

Over halvdelen af de 15-20-årige drak slet ikke eller næsten ikke alkohol under coronanedlukningen i foråret. De kan altså sagtens undvære alkoholen i sig selv. Fællesskabet kan de derimod ikke undvære. Lad os gribe den gyldne mulighed, som genåbningen giver, for at hjælpe unge med at skabe sundere fællesskaber, skriver en stribe interessenter på området, herunder formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach, i et debatindlæg.

Læs mere