Alle borgere, der har behov for støtte i sundhedsvæsenet skal have ret til en personlig brobyggersygeplejerske tilknyttet, der kan sikre sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende, foreslår Danske Regioner.
1.000 brobyggersygeplejersker skal hjælpe ældre, kronikere, multisyge og psykiatriske patienter, der jævnligt er i kontakt med sundhedsvæsenet på tværs af kommune, region og almen praksis. De skal bl.a. hjælpe borgerne med kontakten til lægerne og sørge for, at hospitalsbehandling bliver fulgt op af den rigtige hjemmesygepleje.
- Vi skal hjælpe folk med at finde vej i et sundhedsvæsen, der kan virke uoverskueligt. Der skal være en brobyggersygeplejerske tilknyttet til dem, der har behovet. Det skal aldrig være patienten eller de pårørende selv, der har opgaven med at være budbringer mellem afdelinger og myndigheder i sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner.
Brobyggersygeplejerskerne skal kobles til patienten allerede ved indlæggelse på hospitalet og på den måde være et kendt og nærværende ansigt i et system, hvor en patient typisk vil møde mange forskellige sundhedspersoner.
Men det er særligt, når patienten udskrives fra hospitalet, at brobyggersygeplejersken kommer til at spille en stor rolle. For her overgår patienten til kommunalt regi og i den overgang, er det vigtigt at sikre at oplysninger om patientens helbred og behov er overbragt, så kommunen kan handle.
- Brobyggersygeplejersken kan allerede før patienten bliver udskrevet tage fat i kommunen og aftale, at hvilke ting, der er brug for, for at man kan klare sig i hjemmet. På den måde bliver ingen patienter, der er færdigbehandlede udskrevet uden kommunen har arrangeret og skabt forhold, som patienten har brug for, siger Stephanie Lose.
En landsdækkende ordning med 1.000 brobyggersygeplejersker er ikke gratis. Det vil komme til at koste op imod 500 mio. kr. på at drive ordningen på landsplan, men der bruges allerede penge både i regioner og i kommuner på koordinationsopgaver, og derfor vil behovet for nye midler være lavere. Danske Regioner lægger vægt på, at ordningen bliver finansieret i fællesskab mellem regioner og kommuner for at sikre et fælles ejerskab og en reel brobygning mellem sektorerne.
- Vi har ikke råd til at lade være. Denne ordning vil holde hånden under de mange patienter, der i dag risikerer at falde mellem stolene i sundhedsvæsenet. Manglende sammenhæng har også en pris. Det skaber utryghed for patient og pårørende og frustration hos medarbejderne, siger Stephanie Lose og tilføjer:
- Vi forventer, at brobyggersygeplejerskerne vil spare både sundhedsvæsen og patienter for overflødige kontakter og reducere unødvendige genindlæggelser. Det er alt sammen noget, som i den anden ende giver en økonomisk besparelse.
En analyse fra Danske Regioner viser, at omtrent 2,8 millioner danskere er i kontakt med et hospital i løbet
af et år. Ca. 10 pct. af de patienter er også i kontakt med det kommunale sundhedssystem – i form af fx
forebyggende hjemmebesøg, personlig pleje, genoptræning vedligeholdende træning,
hjemmesygeplejersker eller bopæl på et botilbud.
Det er de patienter, som de 1000 brobyggersygeplejersker skal sikre bedre sammenhæng for.
Thomas Ibsen Jensen, centerchef
Center for Sundhed og Sociale indsatser
T: 3529 8198
M: 2917 0933
E: tij@regioner.dk
Marie Tromborg Petterson, presserådgiver
Kommunikation
M: 2292 3859
E: mpe@regioner.dk
Vi siger, at der er brug for 1.000 brobyggersygeplejersker på landsplan og foreslår en fælles finansiering mellem regioner og kommuner. Det vil kræve en prioritering af midler. Det vil koste op til 0,5 milliarder kroner.
Selv om der er tale om en ny figur, så har vi i dag mange forskellige koordinerende funktioner og medarbejdere der enten med ophæng i regionen eller den konkrete kommune løser opgaver, som den nye brobyggersygeplejersker skal løse i fremtiden. Derfor siger vi også, at en del af ressourcerne til opgaven allerede findes i sundhedsvæsenet i dag.
Samtidig har vi en forventning om, at brobyggersygeplejerskens indsats bidrager til et mindsket ressourcetræk blandt andet på grund af færre genindlæggelser og kontakter til kommune, hospital og almen praksis.
Vores bud er 1.000 sygeplejersker, men behovet kan godt vise sig at være større på sigt. Vi forestiller os, at vi begynder med de afdelinger, hvor der er flest patienter med komplekse behov og forløb. Det kan fx gælde ældre medicinske patienter og patienter med mange kroniske sygdomme og mange kontakter i sundhedsvæsenet.
Vi er helt opmærksomme på, at der ikke står 1.000 ledige sygeplejersker og venter – tværtimod. Men skal dette lykkes, er det også vigtigt, at vi taler om flere mennesker af kød og blod, som kan varetage denne opgave.
Vi er parate til at drøfte, om der bliver behov for at uddanne flere sygeplejersker.
Når vi peger på, at det skal være sygeplejersker, der skal varetager denne brobyggeropgave, er det fordi den sundhedsfaglige indsigt er væsentlig. Det afgørende er, at vi finder de rigtige profiler til opgaven. Hvorvidt indførelsen af brobyggersygeplejersker skal følges op med særlige uddannelsesinitiativer overfor sygeplejersker, vil vi drøfte med KL og DSR.
I dag er der forskel på, hvilken hjælp, borgerne får afhængig af, hvilken kommune borgeren udskrives til (har kommunen en udskrivningssygeplejerske? har kommunen et akutteam? osv.). Vi har brug for mere ensartethed og systematik – dét kan brobygger-ordningen være garant for.
Og så skal brobyggersygeplejersken kunne mere og gøre mere, end man ser hos langt de fleste af de funktioner, vi har i dag, som ligner.
Brobyggersygeplejersken skal sørge for sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes og den hjælp, som patienten tilbydes. Det kræver, at brobyggersygeplejersken har et kendskab til de konkrete tilbud, som kommune, hospital og praksissektor tilbyder.
Vi lægger op til, at de finansieres i fællesskab, så i princippet kan de være formelt ansat i enten region eller kommune. Det vigtigste er, at det er en sygeplejerske, der ”hører hjemme” begge steder, og som reelt kan bygge bro og fx kan visitere til indsatser i hjemmesygeplejen, sociale indsatser og have adgang til data m.v.
Det er vores bedste bud på omfanget.
Men vi er også nødt til at se på kapaciteten og uddannelsesoptaget – men det er jo ikke noget vi kan opjustere fra den ene dag til den anden.
Dette er ikke noget vi kan etablere fra den ene dag til den anden, men hvis der er opbakning til det, vil vi løbende kunne rulle det ud over en kortere årrække.
Ja, brobyggersygeplejersken omfatter både patienter i psykiatrien og på de somatiske sygehuse.
Borgere i Danmark bør have lige adgang til sundhedsvæsenet – uanset hvor man bor. Sådan lyder meldingen fra Danske Regioner til regeringen under årets økonomiforhandlinger. Konkret foreslås en ulighedspulje på 250 millioner, der skal fordeles til de områder der er hårdest ramt.
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.
Rambøll skriver i ny analyse, at der over de næste 10 år bliver behov for at investere minimum 27 milliarder i at genoprette nedslidte hospitalsbygninger.
Krigen raser, også i cyberspace. Fremmede magter og kriminelle vil volde skade på vores sundhedsvæsen. Der er brug for særskilt finansiering til øget cybersikkerhed, ellers kan pengene fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen.