Vi siger, at der er brug for 1.000 brobyggersygeplejersker på landsplan og foreslår en fælles finansiering mellem regioner og kommuner.  Det vil kræve en prioritering af midler. Det vil koste op til 0,5 milliarder kroner.

Selv om der er tale om en ny figur, så har vi i dag mange forskellige koordinerende funktioner og medarbejdere der enten med ophæng i regionen eller den konkrete kommune løser opgaver, som den nye brobyggersygeplejersker skal løse i fremtiden. Derfor siger vi også, at en del af ressourcerne til opgaven allerede findes i sundhedsvæsenet i dag.

Samtidig har vi en forventning om, at brobyggersygeplejerskens indsats bidrager til et mindsket ressourcetræk blandt andet på grund af færre genindlæggelser og kontakter til kommune, hospital og almen praksis.

Vores bud er 1.000 sygeplejersker, men behovet kan godt vise sig at være større på sigt. Vi forestiller os, at vi begynder med de afdelinger, hvor der er flest patienter med komplekse behov og forløb. Det kan fx gælde ældre medicinske patienter og patienter med mange kroniske sygdomme og mange kontakter i sundhedsvæsenet. 

Vi er helt opmærksomme på, at der ikke står 1.000 ledige sygeplejersker og venter – tværtimod. Men skal dette lykkes, er det også vigtigt, at vi taler om flere mennesker af kød og blod, som kan varetage denne opgave.

Vi er parate til at drøfte, om der bliver behov for at uddanne flere sygeplejersker.

Når vi peger på, at det skal være sygeplejersker, der skal varetager denne brobyggeropgave, er det fordi den sundhedsfaglige indsigt er væsentlig. Det afgørende er, at vi finder de rigtige profiler til opgaven. Hvorvidt indførelsen af brobyggersygeplejersker skal følges op med særlige uddannelsesinitiativer overfor sygeplejersker, vil vi drøfte med KL og DSR. 

I dag er der forskel på, hvilken hjælp, borgerne får afhængig af, hvilken kommune borgeren udskrives til (har kommunen en udskrivningssygeplejerske? har kommunen et akutteam? osv.). Vi har brug for mere ensartethed og systematik – dét kan brobygger-ordningen være garant for.

Og så skal brobyggersygeplejersken kunne mere og gøre mere, end man ser hos langt de fleste af de funktioner, vi har i dag, som ligner.

Brobyggersygeplejersken skal sørge for sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes og den hjælp, som patienten tilbydes. Det kræver, at brobyggersygeplejersken har et kendskab til de konkrete tilbud, som kommune, hospital og praksissektor tilbyder.  

Vi lægger op til, at de finansieres i fællesskab, så i princippet kan de være formelt ansat i enten region eller kommune. Det vigtigste er, at det er en sygeplejerske, der ”hører hjemme” begge steder, og som reelt kan bygge bro og fx kan visitere til indsatser i hjemmesygeplejen, sociale indsatser og have adgang til data m.v. 

Det er vores bedste bud på omfanget.

Men vi er også nødt til at se på kapaciteten og uddannelsesoptaget – men det er jo ikke noget vi kan opjustere fra den ene dag til den anden.

Dette er ikke noget vi kan etablere fra den ene dag til den anden, men hvis der er opbakning til det, vil vi løbende kunne rulle det ud over en kortere årrække. 

Ja, brobyggersygeplejersken omfatter både patienter i psykiatrien og på de somatiske sygehuse.