63 procent af de patienter, som får konstateret kræft, er i live fem år efter, hvilket er det højeste antal nogensinde. I løbet af et år dør blot 126 ud af 100.000 danskere af en hjertesygdom, hvilket er det laveste nogensinde. Og på blot et år er antallet af færdigbehandlingsdage faldet til 4,1 dage for psykiatriske patienter og til 3,6 dage for somatiske patienter.
Det er fire af de 18 positive udviklinger, som det danske sundhedsvæsen kan præstere, og som nu offentliggøres i statusrapporten ’Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018’.
De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt mellem Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og KL i foråret 2016. De består af otte overordnede mål med en række indikatorer, som følges tæt fra år til år. I år udgives statusrapporten for tredje gang.
Samlet set viser rapporten en positiv udvikling på 18 målepunkter, negativ udvikling på 9 og uændret på 6. På negativsiden er blandt andet, at andelen af overbelægningssengedage med overbelægning på de medicinske afdelinger er steget fra 0,46 til 0,59 procent, og at der er for stor forskel fra region til region på, hvor hurtigt patienter udredes.
”Det er bedre at være patient i sundhedsvæsnet i dag end det var for bare få år siden. Flere overlever kræft, færre dør af hjertesygdomme, ventetiden er faldet. Igen i år ser vi fremgang på flere parametre. Det er rigtigt godt. Men vi skal stadig blive bedre. For det første skal man, som patient være sikker på, at man får den samme kvalitet, uanset om man bor i Ringkøbing eller Rødovre. For det andet skal patienterne – særligt de ældre medicinske patienter og kronikerne – opleve en bedre sammenhæng og overskuelighed i deres behandlingsforløb. Når vi ser på målingen, står det klart, at der er vi slet ikke endnu. Det skal den kommende sundhedsreform være med til at rette op på,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Den seneste statusrapport, som blev udgivet for et år siden, viste også en klar fremgang på målepunkterne, og for andet år i træk har sundhedsvæsenet dermed udviklet sig i en positiv retning.
”Jeg er rigtig glad for, at patienterne sort på hvidt kan se, at sundhedsvæsenet tilbyder bedre og bedre kvalitet. Kerneopgaven er jo at skabe bedre behandlinger for danskerne, og det lykkes vi heldigvis med langt henad vejen. Men vi kan også se, at træerne ikke vokser ind i himlen, og derfor skal hver enkelt region og hvert enkelt hospital tage resultaterne til sig og fokusere endnu mere på de steder, der halter,” siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.
Også i KL er man tilfredse med udviklingen, som blandt andet skyldes bedre samarbejde:
"Det glæder mig, at det går den rigtige vej med flere af vores sundhedsmål, men der er stadig behov for, at alle instanser lægger sig i selen for at forbedre samarbejdet, så det er patienten, der er i centrum hele vejen – og ikke kun økonomien. Målepunkterne viser også, at samarbejdet om udskrivning og indlæggelse af borgerne er blevet bedre, så borgerne undgår unødvendige indlæggelser. Det er ad den vej, vi skal arbejde videre blandt andet ved at styrke indsatserne og samarbejdet i det nære sundhedsvæsen. På den måde fremtidssikrer vi vores sundhedsvæsen og sikrer den bedste kvalitet for borgerne," siger formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg, Jette Skive.
Læs mere: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018