Økonomiforhandlinger

Det gælder patienterne - invester i sundhedsvæsenet

"Vi går i dag til forhandlinger med et krav om 2 milliarder kroner ekstra i frie midler til 2020. Det gør vi, fordi dyr medicin, nye behandlinger, flere ældre og kronisk syge og et behov for at styrke psykiatrien, presser det danske sundhedsvæsen", skriver Danske Regioners formandskab i forbindelse med startskuddet på årets økonomiforhandlinger.

Debatindlæg af Stephanie Lose og Ulla Astman, hhv. formand og næstformand i Danske Regioner. Bragt i Politiken 21. august 2019.

Når vi i dag sætter os overfor hinanden og tager hul på økonomiforhandlingerne, vil det stå klart, hvor vigtigt det danske sundhedsvæsen i virkeligheden er for den nye regering.

Vi går i dag til forhandlingerne med et krav om 2 milliarder kroner ekstra i frie midler til 2020. Det gør vi, fordi dyr medicin, nye behandlinger, flere ældre og kronisk syge og et behov for at styrke psykiatrien, presser det danske sundhedsvæsen. Presset står ikke blot foran os men har været her i en årrække, samtidig med at lave vækstrater har sat sundhedsvæsenet under pres. Siden 2009 er:

- Antallet af patienter i somatikken steget med 13 procent
- Antallet af patienter i psykiatrien er steget med 40 procent
- Det sundhedsfaglige personale, såsom læger og sygeplejersker, er steget med 3,5 procent
- Udgifterne til sygehusmedicin er steget med 67 procent

I samme periode er budgettet steget med en procent om året, hvilket ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen betyder, at sundhedsvæsenet dermed har været underfinansieret, idet behovet reelt har været det dobbelte.

I valgkampen blev der skabt en forventning om, at en socialdemokratisk regering vil levere mærkbare forbedringer i sundhedsvæsenet til gavn for både patienter og personale. Ikke mindst medarbejdere og patientorganisationer har en forventning om, at der bliver mere tid til den enkelte patient. Og det vil vi i Danske Regioner gerne kunne tilbyde. Men det kræver væsentlige investeringer.

Samtidig har Socialdemokratiet slået fast, at det er vigtigst at få dækket demografien. Alene demografipresset på det regionale sundhedsområde kræver tilførsel af 1,1 milliarder kroner næste år.

Der er behov for, at finansieringen følger den demografiske udvikling i sundhedsvæsenet. Men på sundhedsområdet kan det ikke lade sig gøre kun at afsætte penge til det demografiske pres. Udgiftsbehovet i sundhedsvæsnet skyldes i lige så høj grad de nye, dyrere teknologier, stigende medicinudgifter og danskernes forventninger til sundhedsvæsenet.

Så før vi i regionerne når til at kunne ansætte mere personale, som kan tage hånd om de flere ældre og patienter med kroniske sygdomme, er der en række andre regninger, vi er nødt til at betale. Her adskiller sygehusdriften sig meget markant fra driften på de fleste andre velfærdsområder – fx vuggestuer eller plejehjem.

I regionerne kan vi ikke bare fravælge ny medicin og nye behandlinger til fordel for mere personale. Hvis udgifterne skal følge med behovet, og personalet ikke skal løbe endnu stærkere, skal der afsættes flere penge end det, man isoleret set vurderer, at det koster, når vi bliver flere ældre og flere med kronisk sygdom i befolkningen.

Når vi siger 2 milliarder nu, så er det fordi, vi efter flere år med lave vækstrater nu er nødt til at komme op i nogle vækstrater, der rent faktisk kan dække behovet for at kunne ansætte flere medarbejdere, dække udgifterne til stigende medicinudgifter, tilbyde nye behandlinger og investere i ny teknologi.

Så kære regering; Hvis I virkelig mener, at personalet og patienterne skal have bedre vilkår, og hvis sundhedsområdet virkelig er kronjuvelen i samfundet, som sundhedsministeren formulerede det tidligere på sommeren, så er det nu I skal grave i jeres lommer efter penge og virkelig vise viljen til at investere i vores fælles sundhedsvæsen.

Relaterede nyheder

Læs mere

Det er på tide at gøre op med Budgetloven

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose er gået sammen med formanden for KL og en række fagforeningsformænd om en opfordring til regeringen om at gøre op med Budgetloven på fire parametre. Deres budskab er, at loven siden 2014 har haft store negative konsekvenser for både borgernes velfærd, for de ansatte og arbejdsgiverne.

Læs mere

Et samlet sundhedsvæsen efterlyser politisk handling

I et fælles brev til Sundhedsministeren opfordrer Sygehussamarbejdet, KL, Danske Regioner og PLO til politisk handling fra regeringen. Der er behov for en afklaring af sundhedsvæsenets fremtidige udvikling, og både arbejdsgivere og medarbejdere venter på at komme i gang.

Læs mere

Sådan vil vi udvikle sundhedsvæsenet

De fem regionsrådsformænd er gået sammen om en kronik, der præsenterer regionernes ønsker til planen, der skal udvikle vores sundhedsvæsen de næste ti år. Regionernes vision er at møde borgerne med kvalitet, nærhed og sammenhæng.

Læs mere

Danske Regioner klar med model for behandlingsråd

Et nyt råd skal vurdere, om prisen på forskellige behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Det foreslår Danske Regioner, som nu fremlægger en model for et såkaldt Behandlingsråd. "Hvis patienterne fortsat skal have det bedste mulige sundhedsvæsen, skal vi bruge pengene på det, der virker bedst, og giver mest sundhed for pengene", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Læs mere