Gå til indhold

Psykiatri

Regioner og kommuner vil have ny model for de særlige pladser i psykiatrien

Danske Regioner og KL foreslår ny model for de 150 særlige sengepladser i psykiatrien. Mange af sengene står tomme, så der er brug for en ændring, så pladserne kan komme brugerne til gavn, skriver Ulla Astman og Martin Damm, henholdsvis næstformand i Danske Regioner og KL.

Debatindlæg af Ulla Astman, næstformand, Danske Regioner og Martin Damm, næstformand, KL, bragt på Altinget.dk 30. august 2019

De 150 særlige pladser i psykiatrien, som er åbnet fra januar 2018, var tænkt som en forbedring til en gruppe særligt udsatte mennesker med svær psykisk sygdom og voldsom adfærd. Men de virker ikke godt nok!

Tankerne bag oprettelsen af pladserne var ellers gode nok. En målgruppe med et stort behov skulle sikres bedre behandling - og samtidig skulle sikkerheden for medarbejderne på bostederne forbedres. Men trods en helhjertet indsats fra både kommuner og regioner for at gøre de særlige pladser til en succes, er det ikke gået som håbet.

Det er KL’s og Danske Regioners opfattelse, at den særlige visitations- og finansieringsmodel bag pladserne er uhensigtsmæssig. Det bliver bekræftet, når vi nu et år senere kan konstatere, at ca. en tredjedel af sengene stadig står tomme. Det kan vi dårligt være bekendt, hverken overfor patienterne, der har brug for behandling, eller overfor medarbejderne, der hver dag løfter en kæmpe indsats.

Derfor appellerer vi - Danske Regioner og Kommunernes Landsforening - i fællesskab til regeringen om at træde til og få ændret på modellen, så vi kan sikre, at alle sengene kommer målgruppen til gavn. Lige nu forhandler vi hver især med regeringen om næste års økonomi, og vi har i den forbindelse fremlagt et konkret forslag til, hvordan vi sammen kan løse problemet.

Konkret foreslår vi, at de 150 pladser omlægges, så sengene bliver en del af den almene psykiatri. De skal stadig være reserveret til målgruppen af svært psykisk syge patienter - ofte med samtidige misbrugsproblematikker - som har brug for længerevarende, rehabiliterende ophold. Hvis pladserne bliver integreret i psykiatrien, bliver de nemmere at udnytte optimalt til de rigtige patienter. Pladserne skal fremover drives og finansieres af regionerne.

Kommunerne betaler i dag størstedelen af udgifterne til pladserne, penge som bliver taget fra socialpsykiatrien for at finansiere både de pladser, der anvendes, og de mange pladser, som står tomme. Den model, vi i KL og Danske Regioner foreslår, indebærer, at midler svarende til det beløb, kommunerne hidtil har betalt til pladserne, skal bruges i kommunerne på de kommunale socialpsykiatriske tilbud. Med omlægningen kan vi på den måde både sikre bedre behandling i psykiatrien og styrke modtagelsen i kommunerne, når borgeren er stabil nok og ikke længere har brug for indlæggelse.

Det er altså en mindre ændring på papiret, men med en stor og vigtig effekt ude i virkeligheden. Overordnet taler vi om en statslig finansiering på ca. 185 millioner kroner. Det er mange penge, men hvis regeringen er villig til at finde dem i forbindelse med økonomiaftalerne, kan vi sammen tage det skridt, der betyder, at vi i stedet for tomme senge kan styrke behandlingen og støtten til en gruppe patienter, der har så hårdt brug for den.

Relaterede nyheder

Læs mere

Rapport bekræfter ulighed i somatisk behandling for patienter med psykisk sygdom

Ny rapport fra Behandlingsrådet bekræfter behovet for et markant løft i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom.

Læs mere

Regionerne tager skridt til etablering af stærke tværfaglige miljøer i psykiatrien

Fem lægefaglige direktører skal stå i spidsen for etablering af stærke tværfaglige miljøer i psykiatrien. Miljøerne skal udarbejde kliniske retningslinjer samt styrke forskning og vidensdeling i psykiatrien.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere