Der skal en indsats til, hvis vi skal vende udviklingen og skabe mere biodiversitet i Danmark. Regionerne går gerne sammen med kommuner og stat om en model, så kommende beslutninger bedre kan koordineres til naturens bedste. Det mener Heino Knudsen, der formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Ressourcer.
Af Heino Knudsen, formand, Udvalget for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner. Bragt på Altinget.dk den 6. december 2019.
Biodiversitet er på dagsordenen, og det skal den forblive, indtil naturen får den politiske håndsrækning, som den har akut brug for. Eksperter har råbt vagt i gevær; biodiversiteten i Danmark er i tilbagegang, og vi er ikke i nærheden af EU-målet om at vende udviklingen senest i 2020.
Biodiversitet er vigtig for, at både mennesker og natur kan trives. Derfor er vi i regionerne opsatte på, at ambitionerne forbliver høje, og at vi nu fokuserer på at skabe reelle og holdbare forbedringer.
I indsatsen over for tilbagegangen af biodiversitet er råstofgrave et oplagt sted at sætte ind. Råstofgrave på land rummer et stort potentiale for at skabe en mere varieret natur og biodiversitet, end den der allerede findes i Danmark. Årsagen er, at de tømte råstofgrave er renset for den næringsholdige muldjord og derfor fremstår som næringsfattige miljøer. Noget der er en sjældenhed i et landskab præget af intensiv landbrugsaktivitet over en lang årrække.
Tidligere reetablerede man ofte råstofgravene til landbrugsareal, men både lodsejere, råstofindvinderne og kommunerne er blevet opmærksomme på muligheden for at efterbehandle til natur frem for til landbrug. Jeg vil derfor gerne opfordre til flere samarbejdsprojekter mellem regioner, kommuner og staten om at løfte naturkvaliteten i råstofgravene.
I dag er det desværre sådan, at naturen og biodiversiteten kan stå som ’taberne’ ved en beslutning om lokal byudvikling i en kommune. Det er uholdbart. Byudvikling skal ske med et hensyn til natur og biodiversitet.
I regionerne laver vi regionale udviklingsstrategier til gavn for borgerne i hver af de fem regioner. Heri indgår også regionale indsatser for naturen og rekreative formål. Fx i Region Nordjylland hvor det er besluttet at plante flere træer og blomsterenge på de regionale arealer for at bidrage til øget biodiversitet og reducere CO2 i atmosfæren.
Mange tror, at biodiversitet kun handler om landområder i Danmark. Men det er bestemt ikke tilfældet. Målet om bedre biodiversitet skal indtænkes som krav til planlægningen af ethvert lokalområde - uanset om der er tale om land, by eller storby. I storbyerne fx ved parker og søområder, der er steder, hvor biodiversiteten kan være høj, hvis designet er rigtigt.
Vi bor i et land, der er udnyttet og planlagt ned til mindste hjørne. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer at skabe arealer, både små åndehuller og større sammenhængende områder, med fokus på høj biodiversitet.
Vi er i regionerne enige i OECD’s anbefaling til Danmark om, at vi i højere grad skal se på tværs i det åbne land og indtænke biodiversitet, når vi laver løsninger om overfladevand, natur og planlægning.
Det er positivt, at både regeringen, erhvervsorganisationer og andre aktører nu melder sig på banen med ønsker om at styrke indsatsen. Og positivt at se biodiversitet i toppen af regeringens politiske forståelsespapir. For vi skal derhen hvor ethvert byggeprojekt også indeholder ambitioner for biodiversitet.
I regionerne indgår vi gerne i et samarbejde med kommunerne og staten om en model, så beslutninger bedre kan koordineres til naturens bedste. Er skoven først fældet eller engen blevet til boligbyggeri, så er skaden sket, og det vil tage mange år at genskabe samme variation i flora og fauna.
Som det første land i verden har tæt på alle danske kommuner lavet klimahandlingsplaner med det mål at leve op til Parisaftalen. KL, Realdania og de fem regioner indgår en ny alliance, der sammen med kommunerne tager næste afgørende skridt for at gøre lokale klimaplaner til virkelighed.
Regionerne har sat gang i flere forsknings- og udviklingsinitiativer på sundheds- og miljøområdet, der skal give ny viden i forhold til PFAS-forurening. Det gælder f.eks. forskning i stoffernes udbredelse, nye og mere effektive metoder til oprensning og sundhedspåvirkning ved eksponering af PFAS.
Ud af de ca. 15.000 grunde, som regionerne har i kikkerten for mulig PFAS-forurening, har 12.000 grundejere allerede viden om, at grunden er eller kan være forurenet. De resterende er ved at blive vurderet. Så snart regionen har konkret viden om grunden, får grundejeren besked.
Det danske drikkevand er unikt og noget af det bedste i verden. I regionerne er vi enige med regeringen, når den i sit grundlag for det kommende regeringssamarbejde erklærer, at vi skal værne om det danske drikkevand, som vi trygt kan drikke direkte fra vandhanen uden afsmagen af klor.