Patienternes akutbehandling risikerer at blive tabt på gulvet med sundhedsreform
Akutbehandlingen kan blive tabt på gulvet med regeringens forslag til en sundhedsreform. Det er nemlig regionsrådspolitikere, der bedst kan træffe beslutningerne, fordi de kender de lokale forhold, skriver næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.
Af Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner. Bragt i Altinget d. 20. februar 2019.
Når uheldet er ude og danskerne har brug for hjælp, står det akutte sundhedsvæsen klar. 3 millioner danskere ringer hvert år til vagtlægen, 1,7 millioner bliver behandlet og ambulancer rykker ud mere end 700.000 gange.
Når vi ser rundt i verden, så har vi i Danmark et akut sundhedsvæsen med en helt unik sammenhæng, som kommer patienterne til gode.
Hvis du f.eks. falder om med en blodprop eller kommer slemt til skade i trafikken, så bliver du nemlig ikke bare kørt til nærmeste hospital. Behandling starter allerede på stedet, hvor sundhedspersonalet vurderer, hvor du skal hen for at få den bedste behandling hurtigst muligt. Hvis det er i den anden ende af landet, bliver du fløjet derhen i helikopter. Og det hospital, du havner på, har adgang til alle data om dit forløb, så de kan overtage med det samme.
Tilsammen betyder det, at borgere i alle dele af Danmark i dag får en hurtig og god behandling i trygge rammer, når uheldet er ude. Det er ikke bare kommet af sig selv, men er et resultat af en målrettet og langsigtet indsats i alle regioner.
Alt det risikerer vi imidlertid at tabe på gulvet med regeringens forslag til en sundhedsreform. Regeringen ønsker nemlig at centralisere akutindsatsen, så ansvaret ikke længere ligger hos de lokale folkevalgte i regionerne, men i stedet placeres i en statslig bestyrelse underlagt ministeriet.
Opgør med lokaldemokratiet
Hvorfor centralisere indsatsen på den måde? Fordi de regionale forskelle er for store, må man forstå på både stats- og sundhedsministeren.
Lad det være sagt med det samme: Patienter skal selvfølgelig have den samme gode akutte behandling uanset, hvor de bor. Men for at sikre det, er der behov for lokale løsninger på lokale forhold.
For eksempel er der lidt længere mellem husene i Nordjylland, hvor jeg kommer fra, end i Hovedstaden. Hvis ambulancen hurtigt er fremme i hele Nordjylland, er vi derfor nødt til at prioritere flere ambulancer pr. indbygger. Det er den slags politiske beslutninger, som vi regionsrådspolitikere kan træffe, fordi vi kender og forstår de lokale forhold.
Regeringen vil nu rykke politiske beslutninger som disse væk fra den lokale befolkning – for hvem beslutningerne har stor betydning i hverdagen – og ind i et lukket bestyrelsesrum underlagt Slotsholmen. Og her frygter jeg, at regneark og økonomiske hensyn kan komme til at trumfe de lokale hensyn til borgernes tryghed, nærhed i akutindsatsen og landsdelens udvikling.
På den måde er regeringens forslag også et opgør med borgernes demokratiske kontrol og mulighed for let og hurtigt at komme i dialog med de lokale politikere, hvis de har bekymringer eller forbedringsforslag til det akutte tilbud i deres landsdel.
På samme vis kan borgerne i dag vælge at give ansvaret til andre folkevalgte, hvis de ikke mener, at de nuværende har leveret varen. Sådan vil det ikke være med udpegede bestyrelsesfolk.
Staten garanterer ikke geografiske forskelle
Derudover holder billedet af store regionale forskelle på akutområdet altså ikke. Mindst 92 ud af 100 ambulancer er fremme inden for 15 minutter i alle fem regioner – og det gælder også i Nordjylland.
Samtidig er staten på ingen måde garanti for mindre geografiske forskelle, blot fordi de overtager opgaven. Ser vi for eksempel på politiet, som staten har ansvaret for, varierer udrykningstiderne fra seks minutter i nogle dele af landet til 23 minutter i andre.
Alene i Nordjylland, hvor jeg kommer fra, er politiet i gennemsnit 11 minutter længere om at rykke ud til borgerne, hvis de bor i Vesthimmerlands eller Jammerbugt Kommune frem for i Aalborg. Til sammenligning er forskellen i ambulancernes udrykningstid under to minutter – og i øvrigt er de også hurtigere fremme.
Vi er allerede i gang
Det betyder ikke, at vi i regionerne bare stiller os tilfredse med status quo på akutområdet. For selvom patienterne aldrig har fået bedre behandling end nu, kan vi stadig udvikle indsatsen.
Derfor fremlagde vi i efteråret 24 initiativer, som skal sikre, at de akutte patienter også fremover får en behandling i verdensklasse tæt på dem selv. Det handler bl.a. om kortere ventetid i akutmodtagelserne, 113 som ét landsdækkende akutnummer og videokonsultationer gennem app’en Min Sundhed. Indsatser, som giver patienter og pårørende et endnu bedre og lettilgængeligt akuttilbud, når de har brug for hjælp.
Så derfor, kære Folketing: I sundhedsvæsenet er vi allerede i gang med at indfri regeringens målsætninger på akutområdet med konkrete indsatser, der gør en reel forskel for danskerne samtidig med, at de tager udgangspunkt i nærdemokrati og borgerinddragelse.
Ønsker regeringen at bruge flere midler på akutområdet til eksempelvis nye akutlægebiler kan det sagtens lade sig gøre i den nuværende struktur. I regionerne tager vi gerne imod pengene og lover at bruge dem, så de giver patienter i hele Danmark bedst mulig behandling, dækning og tryghed.
Så lad os nu fortsætte det gode arbejde i stedet for at sætte en stor struktur- og centraliseringsøvelse i gang, som risikerer at gå ud over patienternes akutbehandling.