- Først og fremmest vil jeg rose vores mange dygtige ansatte, som igen, igen har formået at give flere borgere udredning og behandling på hospitalerne. Vi ved, at der bliver løbet meget stærkt – også for stærkt nogle steder - for at efterkomme det pres, vi oplever på hospitalerne, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, som er tilfreds med, at man på hospitalerne har oplevet en produktivitetsvækst på 0,9 pct. 

Stigningen er mere afdæmpet, end vi hidtil har set. Det hænger blandt andet sammen med, at man de seneste år har haft stigende fokus på, hvad der er den rette aktivitet, som giver værdi for patienterne - og ikke bare mængden af aktivitet og dermed produktiviteten. 

Nærhedsfinansiering er ny styringsform

I foråret 2018 blev regering og regionerne enige om at afskaffe produktivitetskravet og erstatte det med en anden styringsform, nærhedsfinansieringen.
Det gjorde man, fordi det passer ind i den omstilling af sundhedsvæsenet, der er brug for, hvor fokus skal være på at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. 

- Jeg er meget tilfreds med, at vi har afskaffet produktivitetskravet og erstattet det med nærhedsfinansieringen, hvor fokus er på at hjælpe borgere tæt på hjemmet og styrke samarbejder mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner, fremfor med produktivitetskravet primært at fokusere på at behandle flere og flere på hospitalerne, siger Stephanie Lose og fortsætter:

- Nærhedsfinansieringen understøtter den udvikling, vi ønsker for sundhedsvæsenet. Og er i øvrigt et blandt mange initiativer, man kan og skal tage fremfor - som regeringen ønsker - at omstrukturere hele sundhedsvæsenet uden garanti for, at det vil have en positiv effekt.
 
Siden 2003 har sygehusene i gennemsnit haft en årlig produktivitetsfremgang på 2,3 procent.
Sidste måling fra 2015 til 2016 var stigningen i produktiviteten på 1 pct.