Af Stephanie Lose og Ulla Astman, formand og næstformand i Danske Regioner. Bragt i Altinget den 23. maj 2019.
Sundhedsvæsenet er under pres. De sidste ti år har medarbejderne på hospitalerne fået 7 millioner flere patientkontakter, og antallet er ældre er steget med mere end 300.000.
Samtidig kommer der hele tiden ny medicin og nye behandlinger, der i mange tilfælde kan hjælpe patienterne, men som bestemt heller ikke er gratis. Alene sidste år steg udgifterne til sygehusmedicin med over 480 mio. kroner.
Der er med andre ord mere end nogensinde brug for, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer klogt, så de kommer patienterne bedst muligt til gavn. Det indebærer, at vi politikere skal turde sætte fokus på, at det er nødvendigt at prioritere.
I regionerne har vi modet. Vi åbnede ballet, da vi i 2017 nedsatte Medicinrådet, som anbefaler, om ny medicin skal tages i brug, ved at veje prisen op mod effekten for patienterne. Men der skal mere til. Derfor er vi nu klar til at tage næste skridt og etablere et behandlingsråd.
Kræver kort afstand fra anbefalinger til hospitalsgang
Et behandlingsråd hverken kan eller skal løse alle økonomiske udfordringer i sundhedsvæsenet. Men ved at gennemgå den faglige evidens, der ligger til grund for nye behandlingsformer og teknologiske løsninger – og på den baggrund vurdere, om værdien for patienterne står mål med omkostningerne – kan rådet bidrage til, at danskerne får mest mulig sundhed for pengene.
Hvornår skal vi scanne patienter med hovedpine? Kan en ny robotteknologi give bedre behandling? Og skal en ny type knæimplantat tages i brug?
Det er komplekse spørgsmål med stor betydning for patienterne. Derfor er det også vigtigt, at et dansk behandlingsråd indrettes på baggrund af et solidt faktuelt grundlag.
Her er en ny kortlægning fra VIVE et vigtigt skridt på vejen. Kortlægningen ser på udenlandske erfaringer med netop behandlingsråd, og særligt to af hovedkonklusionerne er værd at fremhæve.
For det første bør et behandlingsråd organiseres, så anbefalingerne let og hurtigt kan tages i brug på hospitalsgangene. Rådets anbefalinger risikerer nemlig at ende som spildt arbejde, hvis afstanden til dem, der driver sundhedsvæsenet, bliver for stor.
For det andet må behandlingsrådet ikke bare blive en udbygning af det eksisterende Medicinråd, et slags Medicinråd+. De faglige metoder og den dokumentation, der bruges til at vurdere nye behandlinger og teknologier, adskiller sig nemlig markant fra dem, man vurderer ny medicin med. Derfor skal der også forskellige vurderinger til, og man bør nedsætte et selvstændigt behandlingsråd i stedet for at udvide Medicinrådet.
Regionerne bør have ansvaret for dansk behandlingsråd
På baggrund af VIVE-rapporten står det klart, at ingen af de udenlandske modeller bare kan kopieres én-til-én til Danmark. Derfor er der heller ingen snuptagsløsninger, når et dansk behandlingsråd skal på plads.
I stedet skal vi lære af de andre landes erfaringer, så vi tilrettelægger et dansk behandlingsråd, der giver størst mulig værdi for patienterne, personalet og samfundsøkonomien.
Vi mener, at konklusionerne fra VIVE taler deres tydelige sprog. Derfor vil vi inden udgangen af 2019 præsentere et forslag til en model for et dansk behandlingsråd, hvor ansvaret er placeret i regionerne. Så sikrer vi, at vejen fra rådets anbefalinger til behandlingen af patienterne er så kort som mulig.