sundhedsvæsen

Brug for behandlingsråd

Hvis patienterne fortsat skal have behandling i verdensklasse, er vi nødt til at turde bruge vores ressourcer klogt. I regionerne har vi allerede vist vejen, da vi nedsatte Medicinrådet. Nu er vi klar til at løfte ansvar på ny med et behandlingsråd, skriver formand og næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose og Ulla Astman.

Af Stephanie Lose og Ulla Astman, formand og næstformand i Danske Regioner. Bragt i Altinget den 23. maj 2019.

Sundhedsvæsenet er under pres. De sidste ti år har medarbejderne på hospitalerne fået 7 millioner flere patientkontakter, og antallet er ældre er steget med mere end 300.000.

Samtidig kommer der hele tiden ny medicin og nye behandlinger, der i mange tilfælde kan hjælpe patienterne, men som bestemt heller ikke er gratis. Alene sidste år steg udgifterne til sygehusmedicin med over 480 mio. kroner.

Der er med andre ord mere end nogensinde brug for, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer klogt, så de kommer patienterne bedst muligt til gavn. Det indebærer, at vi politikere skal turde sætte fokus på, at det er nødvendigt at prioritere.

I regionerne har vi modet. Vi åbnede ballet, da vi i 2017 nedsatte Medicinrådet, som anbefaler, om ny medicin skal tages i brug, ved at veje prisen op mod effekten for patienterne. Men der skal mere til. Derfor er vi nu klar til at tage næste skridt og etablere et behandlingsråd.

Kræver kort afstand fra anbefalinger til hospitalsgang

Et behandlingsråd hverken kan eller skal løse alle økonomiske udfordringer i sundhedsvæsenet. Men ved at gennemgå den faglige evidens, der ligger til grund for nye behandlingsformer og teknologiske løsninger – og på den baggrund vurdere, om værdien for patienterne står mål med omkostningerne – kan rådet bidrage til, at danskerne får mest mulig sundhed for pengene.

Hvornår skal vi scanne patienter med hovedpine? Kan en ny robotteknologi give bedre behandling? Og skal en ny type knæimplantat tages i brug?

Det er komplekse spørgsmål med stor betydning for patienterne. Derfor er det også vigtigt, at et dansk behandlingsråd indrettes på baggrund af et solidt faktuelt grundlag.

Her er en ny kortlægning fra VIVE et vigtigt skridt på vejen. Kortlægningen ser på udenlandske erfaringer med netop behandlingsråd, og særligt to af hovedkonklusionerne er værd at fremhæve.

For det første bør et behandlingsråd organiseres, så anbefalingerne let og hurtigt kan tages i brug på hospitalsgangene. Rådets anbefalinger risikerer nemlig at ende som spildt arbejde, hvis afstanden til dem, der driver sundhedsvæsenet, bliver for stor.

For det andet må behandlingsrådet ikke bare blive en udbygning af det eksisterende Medicinråd, et slags Medicinråd+. De faglige metoder og den dokumentation, der bruges til at vurdere nye behandlinger og teknologier, adskiller sig nemlig markant fra dem, man vurderer ny medicin med. Derfor skal der også forskellige vurderinger til, og man bør nedsætte et selvstændigt behandlingsråd i stedet for at udvide Medicinrådet.

Regionerne bør have ansvaret for dansk behandlingsråd

På baggrund af VIVE-rapporten står det klart, at ingen af de udenlandske modeller bare kan kopieres én-til-én til Danmark. Derfor er der heller ingen snuptagsløsninger, når et dansk behandlingsråd skal på plads.

I stedet skal vi lære af de andre landes erfaringer, så vi tilrettelægger et dansk behandlingsråd, der giver størst mulig værdi for patienterne, personalet og samfundsøkonomien.

Vi mener, at konklusionerne fra VIVE taler deres tydelige sprog. Derfor vil vi inden udgangen af 2019 præsentere et forslag til en model for et dansk behandlingsråd, hvor ansvaret er placeret i regionerne. Så sikrer vi, at vejen fra rådets anbefalinger til behandlingen af patienterne er så kort som mulig.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Stephanie Lose (1)
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Ulla Astman,
1. næstformand, regionsrådsformand
T 96 35 11 00
M 30 23 64 54
E ullaa@rn.dk
Ulla Astman ny
Læs mere

Relaterede nyheder

60.000 danskeres gener kan forbedre sundheden

Genetiske oplysninger kan afgøre liv eller død. Mange kræft- og hjertepatienter er blandt dem, der allerede i dag har gavn af, at deres gener undersøges af eksperter. På den måde får de hurtigt behandling, der virker. Behandling der kan udvides til langt flere grupper af patienter i fremtiden.

Læs mere

Udredningsretten overholdes for en større andel hjertepatienter

En stigende andel hjertepatienter bliver udredt inden for de 30 dage, som de har krav på. "Vi gør meget for at overholde udredningsretten, og det er noget, vi har fokus på både i sygehusledelserne, men også ude på de enkelte afdelinger", siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Læs mere

Oplev fremtidens sundhedsvæsen - med bind for øjnene

Hvordan ser vores sundhedsvæsen ud i 2050? Danske Regioner og Dansk Design Center giver deltagerne på årets Folkemøde på Bornholm mulighed for at snuse, lytte og føle sig ind i fremtiden. Alt sammen med bind for øjnene.

Læs mere

Kloge valg skal præge patientbehandlingen

Danske Regioner har besluttet at støtte et initiativ fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der vil rydde op i paletten af opgaver i sundhedsvæsenet. Målet er at reducere antallet af procedurer, tests og behandlinger, der ikke længere giver mening. ”Vi vil skåne patienter for overflødig behandling og lette en del af trykket på sundhedsvæsenet”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere