Luk
Den danske regering bør fremover følge sine norske kollegers eksempel og lave en langsigtet national transportplan, der udarbejdes i tæt dialog med de regionale politikere, skriver Ulla Astman.
Af Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner. Bragt den 14. maj 2019 i Avisen Danmark.
Den 13. marts i år fremlagde regeringen og Dansk Folkeparti en infrastrukturplan på samlet 110 mia. kroner. Det er en plan, der rummer en række ganske fornuftige investeringer, som flere steder kan bidrage til bedre mobilitet.
Desværre bærer aftalen også præg af, at den er blevet forhandlet bag lukkede døre på Christiansborg – langt fra de trafikale udfordringer, som den forsøger at løse.
Det betyder desværre, at der ikke altid bliver lyttet til de lokale stemmer i eksempelvis regionerne, når pengene prioriteres. Det er en skam. I regionerne har vi nemlig ansvaret for en stor del af den lokale kollektive trafik, og vi kender derfor også borgernes trafikale udfordringer i hver vores del af Danmark.
Hvis vi skal bruge skattekronerne på de trafikinvesteringer, der skaber størst værdi for borgerne, og undgå flere hovsa-beslutninger, mener vi derfor, at politikerne på Christiansborg med fordel kan se på, hvordan tingene gøres i Norge.
I Norge udarbejder regeringen hvert fjerde år en nasjonal transportplan. Den seneste gælder fra 2018-2029 og indeholder investeringer for 800 mia. danske kroner.
Allerede nu er arbejdet imidlertid sat i gang med at lave den næste plan, der skal gælde fra 2022-2033. Og modsat Danmark er tilblivelsen af den norske infrastrukturplan karakteriseret ved at være åben og inddrage de decentrale politikere tæt i processen.
Det gælder ikke mindst de nye norske regioner, der oprettes pr. 1. januar 2020. De skal bidrage til planen ved først at definere de største regionale udfordringer på transportområdet – både i dag og i fremtiden – og senere i processen spille ind med konkrete forslag til at løse udfordringer som eksempelvis trængsel omkring byerne og gode transportmuligheder i yderområderne.
Med andre ord udnytter den norske regering, at regionerne har et stort lokalt kendskab til de trafikale udfordringer, som borgerne i de forskellige dele af Norge står over for. Og regeringen ønsker derfor også, at de regionale politikere er med til at tegne, hvordan fremtidens norske infrastruktur skal se ud.
I regionerne mener vi, at Norge er et forbillede for en langsigtet og lokalt forankret planlægning – hvad end det handler om veje, kollektiv trafik eller udnyttelse af nye digitale muligheder.
Vi mener derfor også, at den danske regering fremover bør følge sine norske kollegers eksempel og lave en langsigtet national transportplan, der udarbejdes i tæt dialog med de regionale politikere.
I regionerne er vi allerede godt i gang med regionale mobilitetsstrategier, hvor vi i tæt dialog med regionens borgere, virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner både peger på de trafikale udfordringer i regionen og løsningerne herpå. Disse strategier vil være et oplagt udgangspunkt for en national plan.
Så derfor, kære Christiansborg: Kig til det norske Storting, når I planlægger infrastrukturen i Danmark. I regionerne er vi klar til at bidrage med vores erfaringer og viden om, hvordan vi løser de mange trafikale udfordringer for borgere i alle dele af Danmark.
Elever på erhvervsskoler betaler meget mere for deres transport end elever på andre uddannelser. Der fører til frafald under, og fravalg af, erhvervsuddannelserne, skriver en række aktører.
Danske Regioner har udarbejdet et indspil til regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitets arbejde med nye mobilitetsløsninger til forskellige geografier. Indspillet indeholder 10 forslag til nytænkning og fremtidssikring af vores fælles, kollektive mobilitet.
Den kollektive trafik er under pres. Derfor er det vigtigt at udvikle den kollektive mobilitet, så flere vælger bus, tog, letbane, samkørsel – og cyklen. Det gælder ikke mindst blandt de unge, hvor over halvdelen aldrig pendler til arbejde eller uddannelse på cykel.
Der er stor forskel på, hvor lang tid unge bruger med kollektiv transport til deres gymnasier og erhvervsskoler. Det viser en undersøgelse fra Danske Regioner. Den længere transporttid kan få nogle til at vælge erhvervsskolerne fra – stik mod regeringens mål.