Gå til indhold

sundhedsvæsen

Kloge valg skal præge patientbehandlingen

Danske Regioner har besluttet at støtte et initiativ fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der vil rydde op i paletten af opgaver i sundhedsvæsenet. Målet er at reducere antallet af procedurer, tests og behandlinger, der ikke længere giver mening. ”Vi vil skåne patienter for overflødig behandling og lette en del af trykket på sundhedsvæsenet”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Danske Regioners bestyrelse har netop valgt at afsætte 8,5 mio. til et såkaldt ”Vælg Klogt-projekt” frem til 2022. Ligesom det sker i mange lande omkring os, skal projektet afgøre, hvilke procedurer, tests og behandlinger, der kan luges ud i, fordi de er overhalet af nye metoder og behandlinger, eller af andre grunde ikke længere er til gavn for patienterne.

Eksperter mener, at en del undersøgelser og behandlinger er overflødige. Det kan gælde visse blodtransfusioner og scanninger eller operationer: Som når læger i dag ikke længere opererer så meget, når folk har problemer med knæene pga. en skadet menisk. I dag ved man, at operationer kan resultere i gigt, og at genoptræning ofte er bedre.

Mest sundhed for pengene

- Patienter skal naturligvis ikke udsættes for prøver og behandling, der dybest set ikke er nogen grund til. Vi har begrænsede midler, og skal bruge ressourcerne, så vi opnår mest mulig sundhed for pengene, siger Stephanie Lose.

Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter har i et stykke tid samarbejdet om tanken, som altså nu får økonomisk hjælp til at blive realiseret af Danske Regioner. Lægefaglige eksperter vil i første omgang udpege, hvilken diagnostiske metoder, der er videnskabeligt grundlag for at fjerne, og senere vil det gælde forskellige behandlinger.

Dernæst venter en vigtig implementering af anbefalingerne, og her er kommunikation med både klinikere og patienter rigtig vigtig. Udenlandske erfaringer viser, at det har stor betydning, at patienterne også er repræsenteret i arbejdet. Det kan nemlig være kontroversielt, hvis kontroller og behandlinger fjernes og rutinerne ændres, selv om det faglige grundlag er på plads. Derfor er forståelse og accept fra patienterne vigtig, når de ikke længere bliver tjekket på samme måde som hidtil.

Not-to-do-liste

- Ligesom eksperter laver kliniske retningslinjer for nye behandlinger, som vi skal udføre, så skal vi altså også have retningslinjer for, hvilke behandlinger vi ikke længere skal udføre, siger Stephanie Lose.

Bestyrelsen i Danske Regioner vedtog på sit møde d. 16. maj 2019, at udgiften til det kommende arbejde deles mellem Danske Regioner og de fem regioner.

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

relaterede nyheder

Læs mere

Årets sundhedsdebattør satte fokus på sundhed, superstimuli og manipulation

Årets sundhedsdebattør Nicklas Brendborg satte gang i en debat om sundhed, superstimuli og manipulation af vores belønningssystem foran et veloplagt publikum. Prismodtageren åbnede folkemødet 2024 i Danske Regioners telt, hvor formand Anders Kühnau bød ham velkommen. Nicklas Brendborg får prisen for sin seneste bog 'Vanedyr'.

Læs mere

Danske Regioner om struktur-rapport: Mange gode takter, nu skal vi huske ambitionerne

Der er grund til at rose Sundhedsstrukturkommissionen for et meget grundigt stykke arbejde, og der er mange gode takter i den rapport, som netop er fremlagt. Især er det positivt, at Kommissionen i høj grad har taget ideen om at samle ansvaret for sundhed til sig.

Læs mere

Kronik: Sæt ikke sundhedsambitionerne i bakgear

Lige om lidt afleverer Sundhedsstrukturkommissionen sin rapport, og så går startskuddet til den politiske armlægning om en sundhedsreform. Fra regionerne er budskabet klart: Sæt patienten i centrum. Sæt handling bag ordene. Og sæt barren højt. Så vi får en reform af gavn og ikke blot af navn.

Læs mere

Ny økonomiaftale giver nødvendigt løft og giver regionerne mulighed for at udvikle sundhedsvæsenet

Regeringen og Danske Regioner har indgået en flot økonomiaftale, som med et løft på næsten to milliarder kroner giver regionerne mulighed for at investere i sundhedsvæsenets udvikling. Aftalen giver samtidig regionerne bedre forudsætninger for at styre medicinudgifterne.

Læs mere