Debatindlæg af Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer og Morten Weiss-Pedersen, næstformand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer. Indlægget er bragt i Information d. 22. marts 2019

Med stormflod flere steder mindede nytårsstormen Alfrida os atter om, at klimaudfordringer ikke er noget, vi skal vente på. De er her allerede.

Samtidig kigger vi ind i meget nær fremtid, hvor forskere tvivler på, at vi når målet om at holde temperaturstigningen inden for de aftalte mål. Hvor den stigende vandstand i verdenshavene derfor vil accelerere. Og hvor udgifterne til klimaskader efter eksempelvis storme og oversvømmelser bare vil stige. Danmark er allerede det land i Europa, hvor klimaskaderne med næsten 14.000 kroner pr. indbygger er højest.
Det er altså helt indlysende, at vores klimaindsats skal hurtigt op i gear. Spørgsmålet er bare, hvordan vi gør det bedst?

Et konkret bud kommer fra fem af Danmarks førende klimaeksperter, der i en ny rapport er blevet interviewet af klima-tænketanken Sustainia. I rapporten blotlægges ni store udfordringer i den danske klimaindsats, og særligt et problem er gennemgående: Der mangler en myndighed med et klart og tydeligt ansvar, og området lider derfor under et utilstrækkeligt ejer- og lederskab.

Et skridt i den rigtige retning er ifølge eksperterne helt åbenlys: At lade de fem regioner indtage den ledige myndighedsstol ved at give regionerne et større og mere formelt ansvar for en bred vifte af klimaopgaver. Det handler om alt lige fra nedbringelse af CO2, et forstærket arbejde med at sikre vores kyster til bedre håndtering af det vand, der rammer os fra oven og presses ind, når stormene raser. Et eksempel er på området med klimatilpasning, hvor det i dag er kommunerne, der har det primære ansvar.

Der er ingen tvivl om, at mange kommuner gør en god indsats, men ifølge eksperter er der stor forskel på kvaliteten af kommunernes klimatilpasningsstrategier, og da lovgivningen hverken rummer krav om tværkommunal koordinering eller giver kommunerne et formelt implementeringsansvar, så er den ærgerlige konsekvens, at de mange tiltag er spredte og effekten ikke optimal.

Vi har brug for et tydeligere myndighedsansvar, så klimatiltagene får den nødvendige styrke og ikke forsvinder i et uklart bureaukrati, hvor ingen rigtig har et ansvar. Derfor er regeringen også på gal kurs, når den med sit udspil til en sundhedsreform vil nedlægge regionerne. Lyt i stedet til eksperterne ved at give regionerne en grøn førertrøje, så vi sikrer en stærkere klimaindsats til gavn for både vores og kommende generationer.

Læs mere:

• Klimasikkert Danmark 2030: Regionernes nye rolle (pdf) - rapport fra Sustainia