Henover en halv side i sit udspil til en sundhedsreform har regeringen formået at skabe en masse usikkerhed på et vigtigt område i vores sundhedsvæsen. Det mener Sophie Hæstorp Andersen, der er formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.
Pas nu på det højt specialiserede socialområde
Børn og unge med hjerneskade og voksne med fysiske handicap er nogle af dem, der risikerer dårligere hjælp som konsekvens af regeringens udspil til sundhedsreform. Skal det ud til kommunerne, kan det svække kvaliteten af tilbuddene til borgerne, advarer Sophie Hæstorp Andersen.
Med et snuptag ønskede regeringen at flytte hele det specialiserede socialområde væk fra regionerne og ud til kommunerne. Ifølge regeringens tese skulle det være det bedste udgangspunkt for at sikre en stærk faglighed hos medarbejderne.
Tesen og tankerne blev efterfølgende udsat for en bredside af kritik fra både bruger- og faglige organisationer, der advarede mod at overlade området til kommunerne. Det fik regeringen til at tage området ud af forhandlingerne, og indtil videre er regeringen ikke vendt tilbage med et nyt konkret forslag.
- Vi frygter, at borgerne i fremtiden vil blive mødt med uensartede og afspecialiserede tilbud, hvis det specialiserede socialområde flyttes til kommunerne. Derfor er vi er nødt til at sige meget tydeligt, at udviklingen af området skal tages meget mere alvorligt end de få linjer, regeringen har skitseret. Det her forløb er ikke en ordentlig måde at behandle dem, der bor i vores specialiserede botilbud, deres familier og de ansatte på, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Forsimplet syn på specialiserede tilbud
I udspillet lød beskrivelsen fra regeringen, at kommunerne skulle overtage ”de ca. 60 tilbud og institutioner”, som regionerne varetager i dag.
Det er dog ifølge Sophie Hæstorp en forsimplet måde at se området på, da de 60 tilbud reelt omfatter hele 141 specialiserede tilbud, hvor der gives hjælp til både børn og voksne med blandt andet psykiatriske diagnoser, fysiske eller psykiske handicaps eller med hjerneskader.
Fordelt over hele landet har de fem regioner sammenlagt ca. 4.500 pladser til børn og voksne. Dermed retter regionernes tilbud sig mod nogle af samfundets mest sårbare og udsatte borgere og dækker de behov, der ligger uden for almensystemet. Samtidig er nogle af målgrupperne så små og specialiserede, at det kræver et stort befolkningsgrundlag at drive et tilbud af høj kvalitet.
-Det siger mig, at regeringen måske ikke helt har gennemskuet, hvor stort og komplekst et område, man nu gambler med. Selv om der på landsplan er tale om relativt få borgere, så mener jeg, at det er en vigtig samfundsopgave at sikre dem adgang til den bedst mulige hjælp og støtte, så de kan leve et liv på ligeværdige vilkår, og her er kommunerne ikke svaret, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Forkert vej at gå
En opgørelse over regionale tilbud, som kommunerne har overtaget i perioden 2007–2018 viser, at 25 tilbud er nedlagt, og andre 58 tilbud er omlagt til udelukkende at betjene beliggenhedskommunens egne borgere.
- Det er jo den helt forkerte vej at gå. Regionerne har den faglige ekspertise og størrelse til, at der kan sikres sammenhæng og høj ensartet kvalitet i ydelserne til gavn for de relevante borgere, siger Sophie Hæstorp Andersen og fortsætter:
- I regionerne mener vi, at det specialiserede socialområde skal organiseres med afsæt i en specialeplan, som hviler på forudsætningerne om tilstrækkeligt befolkningsunderlag, bæredygtige faglige miljøer og effektiv ressourceanvendelse.
