Luk
For at sikre en pålidelig og effektiv kollektiv trafik er regionerne klar til mere ansvar for Danmarks regionaltog. Der, hvor vi allerede har overtaget ansvaret, taler resultaterne for sig selv, skriver Danske Regioners næstformand Ulla Astman i et debatindlæg.
Debatindlæg af Ulla Astman, næstformand for Danske Regioner. Bragt i Altinget den 13. marts 2019.
En pålidelig og effektiv kollektiv trafik er alfa og omega for de mange hundredtusindvis af pendlere i Danmark, der hver dag hopper på bussen eller i toget for at komme på arbejde eller til uddannelse.
Vi bør derfor som samfund hele tiden se på, hvordan vi kan udvikle nye attraktive tiltag for borgerne, så tilliden og opbakningen til den kollektive trafik bevares. Derfor foreslår vi i regionerne, at vi får et større ansvar for flere af de regionaltog, som staten i dag driver.
Dér hvor vi allerede har overtaget ansvaret, taler resultaterne for sig selv.
I Region Nordjylland har vi i sommeren 2017 overtaget driften af regionaltogene i Vendsyssel sammen med Nordjyske Jernbaner. At togdriften nu er regionens ansvar i stedet for statens, har betydet en række nye tiltag. Nye, komfortable tog er kommet til. Det samme er optimerede køreplaner med flere afgange.
Og vigtigst af alt: Der er kommet 10 procent flere passagerer og 30 procent flere afgange for den samme økonomi, som staten brugte.
Denne fremgang har vi i regionen på ganske kort tid formået at skabe - trods det planlagte, sideløbende sporarbejde og installering af nyt signalsystem på samme strækning.
Jeg ser gerne, at samme positive udvikling bliver udbredt flere steder i landet. Hvis regionerne overtager ansvaret for den regionale togdrift flere steder i landet, vil det sikre, at opgaven bliver løst med regional ekspertise. Regionerne har nemlig øje for de særlige lokale forhold, der ofte gør sig gældende, når trafikken i lokalområder skal koordineres.
Regionernes langsigtede planlægning og politiske prioritering af de regionale bus- og togruter giver gode transportmuligheder for borgere i hele landet - også i de områder, hvor der er lidt længere mellem husene. Samtidigt har vi blik for at skabe sammenhængende løsninger for den kollektive trafik - som i Nordjylland, hvor passagererne i dag har fået en kortere rejsetid.
Mens DSB taber passagerer i store dele af Danmark, bruger stadig flere danskere de 13 lokalbaner, som vi i regionerne har ansvaret for. Her er passagertallet steget med 25 procent siden 2007, så der i dag er 12 millioner passagerer. Det svarer næsten til antallet af DSB-passagerer vest for Storebælt i 2018.
Udviklingen viser også, at danskerne pendler længere til job eller uddannelse, og pendlerne udgør omkring 70 procent af passagerne på lokalbanerne.
Vi har så meget at vinde, når vi bruger kræfterne på god infrastruktur og kollektiv trafik. De kræfter er vi i regionerne klar til at lægge i Danmarks regionaltog.
Elever på erhvervsskoler betaler meget mere for deres transport end elever på andre uddannelser. Der fører til frafald under, og fravalg af, erhvervsuddannelserne, skriver en række aktører.
Danske Regioner har udarbejdet et indspil til regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitets arbejde med nye mobilitetsløsninger til forskellige geografier. Indspillet indeholder 10 forslag til nytænkning og fremtidssikring af vores fælles, kollektive mobilitet.
Den kollektive trafik er under pres. Derfor er det vigtigt at udvikle den kollektive mobilitet, så flere vælger bus, tog, letbane, samkørsel – og cyklen. Det gælder ikke mindst blandt de unge, hvor over halvdelen aldrig pendler til arbejde eller uddannelse på cykel.
Der er stor forskel på, hvor lang tid unge bruger med kollektiv transport til deres gymnasier og erhvervsskoler. Det viser en undersøgelse fra Danske Regioner. Den længere transporttid kan få nogle til at vælge erhvervsskolerne fra – stik mod regeringens mål.