Debatindlæg af Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer og Morten Weiss-Pedersen, næstformand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer. Indlægget er bragt i Altinget d. 22. marts 2019
I dag er det Vandets Dag. FN’s internationale vanddag, som sætter fokus på drikkevandet verden over. Sådan har det været hvert år den 22. marts siden 1993. Rent vand er også et af FN’s 17 Verdensmål, der skal være med til at skabe en bæredygtig udvikling af jorden. De 17 Verdensmål gælder for alle lande i hele verden – både rige og fattige.
Når man som os bor i Danmark, hvor vi er så heldige at kunne åbne for vandhanen, når vi skal bruge vand, er det måske let tænke, hvad kommer drikkevandet mig ved? Er det ikke noget, andre sørger for kommer ud af vandhanen? Det enkle svar er, at drikkevandet kommer dig ved. Det kommer os alle sammen ved. Og drikkevandet har i høj grad noget med regionerne at gøre.
Et fælles ansvar
Vand er en forudsætning for alt liv. Uden vand ingen liv. Så enkelt er det. I Danmark bor og lever vi ovenpå vores drikkevand. Derfor har vi alle sammen et fælles ansvar for at passe godt på vandet. Vi skal passe på, at vi ikke bruger for meget vand. Det oplevede vi i den meget tørre sommer sidste år, hvor nogle vandværker næsten løb tør for vand og derfor var nødt til at forbyde vanding af græsplæner. Vi skal også passe på, at vandet ikke bliver forurenet. Sker det, kan vi ikke længere drikke vandet.
Forurening lukker vandboringer
I de senere år har vi desværre gentagne gange hørt om fund af pesticider i grundvandet. Vi hører om vandværker, der er nødt til at lukke deres vandboringer, fordi der er forurenet de steder, hvor vandværket henter sit drikkevand. Mere end hver tredje lukket vandboring skyldes en menneskeskabt forurening, oftest med pesticider. Pesticider har været anvendt til at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter med i mere end 50 år, og specielt i starten var ingen opmærksomme på, at stofferne kunne forurene grundvandet. Tidligere blev rester af pesticider fx gravet ned i jorden. I dag er vi ikke i tvivl om, at det var en meget uheldig måde at bortskaffe pesticidresterne på. Dertil kommer spild fra uheld med marksprøjter, spild og udvaskning fra fx sprøjtepladser på gartnerier, landbrugsejendomme og maskinstationer.
Håndtering af kemikalier skyld i forurening
Pesticider er ikke de eneste uønskede stoffer, vi finder i grundvandet i dag. Gennem tiden har der været brugt mange kemikalier i virksomheder og industri. Den måde, stofferne har været håndteret på, er årsagen til, at jorden og grundvandet er forurenet mange steder. Tidligere er der hældt stoffer i kloakken eller ud på jorden, som ikke hørte hjemme der. Det skete, både fordi folk ikke vidste bedre, og fordi vi som samfund ikke havde nok fokus på jordforurening.
Det har efterladt os med en stor og udfordrende opgave med at rense op, og i dag gør vi meget for, at det ikke skal ske igen, samtidig med at vi forebygger risikoen fra den forurening, der allerede er sket.
Danmarks fem regioner har ansvaret for at beskytte borgerne, grundvandet og miljøet mod risikoen fra forurening i jord og grundvand. Det er en vigtig samfundsopgave, som vi som formænd for de fem regioner er meget bevidste om. En opgave vi i regionerne arbejder målrettet med hver eneste dag.
Giftige grunde er kortlagt
Jordforurening fra fortidens miljøsynder ligger lige under vores fødder. Under muld, asfalt og bygninger kan gemme sig giftige rester fra industri, som nu truer vores sundhed og grundvand. Der er derfor god grund til at være opmærksom på muligt forurenede grunde og sætte ind, hvis en forurening belaster vores sundhed og miljø.
Vi har allerede haft flere end 96.000 grunde i kikkerten som følge af deres forhistorie som eksempelvis autoværksteder, lossepladser, metalvirksomheder og renserier. Langt de fleste er blevet frikendt igen, men flere end 36.000 grunde er kortlagt, fordi jorden er forurenet eller kan være det. Næsten 20.000 af dem kan være problematiske, og der kommer løbende nye grunde til som følge af vores systematiske opsporing af mulige forureninger.
Nye forureninger dukker op
Listen over kilder til forurening bliver aldrig komplet, fordi der hele tiden dukker forureninger op, som vi ikke tidligere har haft kendskab til. Dertil kommer ny viden om stoffer, der viser sig alligevel at være problematiske. Et eksempel er PFAS, som er godt til brandslukningsskum, som imprægnering af regntøj og i madindpakning, fordi det skyr vand og fedt. Men nu dukker PFAS op overalt i miljøet og skaber problemer, bl.a. fordi det er svært at nedbryde og derfor ophobes i mennesker og dyr.
Med så mange forurenede grunde, nye forureninger der kommer til og de økonomiske midler, vi har at gøre godt med i regionerne, er det ikke muligt at sætte ind overalt på samme tid. Derfor prioriterer vi jordforureninger efter, hvor akutte de er, så vi kan tage fat i de mest miljø- eller sundhedsskadelige forureninger først.
Regionale løsninger på regionale udfordringer
Det er ikke muligt at opstille én model for, hvordan vi i regionerne skal prioritere indsatsen. Det skyldes flere forhold, bl.a. at der i Danmark er store regionale forskelle på befolkningstætheden, og på hvor meget grundvand der er til rådighed. Samtidig er der flere steder i landet et sammenfald mellem områder med forurenede aktiviteter og de områder, hvor vandværkerne henter drikkevandet. De regionale forskelle og udfordringer stiller krav til regionale løsninger. Derfor er det en politisk prioritering i den enkelte region at tage stilling til, hvordan den enkelte region bedst muligt bruger ressourcerne til at beskytte grundvandet og borgernes sundhed mod jordforurening. Sådan skal det blive ved med at være.
Vi arbejder på at få mere miljø for de samme penge og på at opnå en højere kvalitet i opgaveløsningen og borgeroplevelsen. Vi nytænker konstant vores opgave og udvikler den rådgivning og den service, vi stiller til rådighed for alle borgere i Danmark. Fx er det i dag muligt at få oplysninger om forurenede grunde direkte på regionernes hjemmesider.
Vigtig samfundsopgave
Håndtering af jordforurening er en stor, kompliceret og dyr opgave. Derfor samarbejder vi med borgere, kommuner, vandværker, universiteter og det private erhvervsliv for at opnå de bedste helhedsløsninger for alle i Danmark. Vores udviklingsarbejde sker blandt andet på regionernes forurenede testgrunde, hvor jordforurening fra fortidens synder i dag er inspiration for fremtidens innovative løsninger.
Danmarks fem regioner løser altså en vigtig samfundsopgave; nemlig at sikre borgernes sundhed mod jordforurening og medvirker til, at vi nu og langt ud i fremtiden kan drikke rent vand fra vandhanen.
Regionerne er med andre ord med i din hverdag – også når du ikke tænker over det.
God Vandets Dag – og husk at passe godt på vores alle sammens drikkevand!