Af Stephanie Lose, formand, Danske Regioner, Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse, Ebbe Henningsen, formand, Danske Patienter, Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen, Lis Munk, formand, Jordemoderforeningen, Charlotte Bach Thomassen, Landsformand, DGI, Tina Christensen, næstformand, 3F, Grete Christensen, formand, DSR, Marianne Fussing Ørsted, direktør, PensionDanmark, Mona Striib forbundsformand, FOA, Dorthe Fischer, næstformand, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Bragt i Politiken Sundhed den 7. november 2019.
Der er en syg forskel i Danmark. En forskel, som er let at få øje på, men som til gengæld er svær at komme til livs. Det handler om ulighed i sundhed.
Uligheden begynder allerede i graviditeten, og den vokser gennem livet som resultat af opvækstvilkår, arbejdsmiljø, socialt netværk og økonomiske vilkår. I dag forventes mænd på 30 år med en grundskoleuddannelse at leve gennemsnitlig 7,6 år kortere end mænd med lang videregående uddannelse. For kvinder er den tilsvarende forskel på 5,5 år. Det er en markant og uretfærdig forskel, der deler vores lille land, og det er i vores optik en af velfærdssamfundets største udfordringer.
Årsagerne til social ulighed i sundhed er mange og komplekse. Derfor er der heller ikke en simpel løsning på at skabe lighed i sundhed. Hverken i eller uden for sundhedsvæsenet. Det kræver bredt fokus og bred indsats fra alle relevante aktører.
Derfor går Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner, KL, Danske Patienter, Lægeforeningen, Jordemoderforeningen, DGI, 3F, DSR, PensionDanmark, FOA og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker nu sammen i en ny alliance mod ulighed i sundhed.
Vi kan ikke se gennem fingre med, at der kan være mere end 10 års forskel i den gennemsnitlige levealder alt efter, om du bor i den velstående eller mindre velstående del af kommunen. Og vi kan ikke ignorere, at 68 procent blandt dem, der har grundskole som længste uddannelse, har et godt selvvurderet helbred mod 92 procent med en lang videregående uddannelse.
Det er markante forskelle, men sammen kan vi gøre det, der skal til. Vi kan skabe endnu bedre rammer for, at børn får sunde vaner med videre i livet. Vi kan gøre mere for at mindske ensomhed og styrke sociale netværk. Vi kan skabe byrum, der gør det sikkert og motiverende at bevæge sig. Vi kan gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Vi kan skabe et sundhedsvæsen, hvor vi tager højde for forskelligheder og giver mest støtte til dem, der har mest brug for det. Og vi kan gøre mere for, at alle parter gør det, vi rent faktisk ved, har effekt.
