Gå til indhold

Multisygdom

Vores sundhedsvæsen skal ’multitaske’

Der er i høj grad brug for, at der bliver taget et større skridt i retningen mod bedre forebyggelse af multisygdomme. Derfor er en folkesundhedslov en god idé. Den sikrer, at forebyggelse bliver koordineret på tværs af alle politikker og velfærdsområder. Det skriver formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om multisygdom, Poul-Erik Svendsen, i et debatindlæg.

Af Poul-Erik Svendsen, fmd. for Danske Regioners midlertidige politiske arbejdsgruppe om multisygdom, og næstformand i Danske Regioners Sundhedsudvalg. Bragt i Avisen Danmark d. 6. november 2019.

For nylig læste jeg en artikel om et nyt supermarked i London. Butikken var indrettet af sundhedseksperter, der via såkaldt nudging ville få kunderne til putte de sunde varer i kurven og lade de usunde blive på hylderne. De søder sager var fjernet fra området ved kasserne og erstattet af frugt og vand, og kostrådene var hængt op forskellige steder i butikken.

Sådan er det ikke helt herhjemme, men det kan være, det kommer. Eksemplet fra London viser nemlig meget godt, at både myndigheder og erhvervsliv kan tage yderligere i skridt i retning af bedre forebyggelse, så de sunde valg bliver de nemme valg. Det er der i den grad brug for.

Flere får flere kroniske sygdomme 

Pilen peger desværre lige nu i den forkerte retning, hvad angår danskernes sundhed. Antallet af mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, stiger år for år. Fire ud af 10 danskere er det, vi betegner som mennesker med multisygdom. Det hører heldigvis med til historien, at mange mennesker med multisygdom er velbehandlede og lever gode liv trods flere kroniske sygdomme.

En ny kortlægning fra regionerne viser imidlertid, at der er en gruppe på ca. 240.000 borgere, hvis liv er præget af komplekse sygdomsbilleder og mange henvendelser til hospitalerne. Det er mennesker, hvor for eksempel hjertekarsygdomme eller lungesygdommen KOL desværre har følgeskab af diabetes, slidgigt, hovedpine eller psykisk sygdom. I gennemsnit har hver borger i den gruppe ca. fem kroniske sygdomme.

Det er sygdomsforløb, som tærer på livskvaliteten, og som direkte forkorter antallet af leveår. Det skal vi gøre noget ved. En helt ny analyse udarbejdet for Danske Regioner af Statens Institut for Folkesundhed slår ned på en ny og afgørende risiko for at udvikle flere kroniske sygdomme: Overvægt. Personer, der er svært overvægtige, har over tre gange højere risiko for at udvikle både flere somatiske og psykiske sygdomme.

Det er ny viden, som kalder på handling – særligt i lyset af at regionernes sundhedsprofiler viser, at hver sjette dansker er svært overvægtig, samt at gruppen af både moderat og svært overvægtige er steget fra 46,8 pct. i 2010 til 51 pct. i 2017.

Den bedste indsats begynder tidligt i livet

Der er mange håndtag, der skal skrues på, når vi taler forebyggelse af multisygdom. Den bedste indsats begynder tidligt i livet og går på tværs af flere velfærdsområder, erhvervsliv, frivilligsektoren og alle politiske niveauer. I regionerne har vi senest foreslået højere priser på cigaretter og alkohol, for vi ved, at sådanne tiltag virker.

Vi har brug for Folketingets opbakning og prioritering af forebyggelsesområdet for at nå skridtet videre. Som noget nyt foreslår vi i regionerne, at der på Christiansborg vedtages en decideret folkesundhedslov. Det vil betyde, at sundhed og forebyggelse tænkes med, når vi udvikler politikker for områder som natur- og byplanlægning, fødevarer, kultur, arbejdsmarked, miljø, daginstitutions- og skoleområdet og socialområdet. Lige som der på klimaområdet arbejdes med en grøn bundlinje, skal vi på forebyggelsesområdet arbejde med en sund bundlinje.

Helhedsorienterede forløb

Vi kommer heller ikke uden om at se nærmere på indretningen af vores sundhedsvæsen. Hvis vi skal blive bedre til at hjælpe mennesker med flere kroniske sygdomme, skal vi indrette os, så patienterne oplever mere helhedsorienterede forløb.

På mange hospitaler i alle regioner er vi allerede i gang med forskellige former for sammedags-løsninger. Det handler om ambulatorier, som er målrettet patienter med flere kroniske sygdomme, men som samler patientens behandling ét sted. Det sker for eksempel i Svendborg, Silkeborg, Roskilde og Holbæk. Her kan patienter med sygdomme som KOL, hjertesygdomme og diabetes blive undersøgt af de relevante speciallæger på samme sted og på samme dag. På den måde sikrer vi både hurtigere udredning og undgår, at kun én sygdom bliver behandlet, imens en anden sygdom måske overses eller at vigtige helbredsoplysninger ikke når frem til de rigtige personer.

Vi er dermed godt i gang med en videreudvikling af vores sundhedsvæsen, og vi samler hele tiden erfaringer om, hvad der virker bedst. På den måde bliver vi bedre til at møde de behov, som patienter med multisygdom har.

Som eksemplet med supermarkedet i London viser, så kan indsatsen for at fremme sundhed antage mange former. En ting er udviklingen af sundhedsvæsenet, en anden er det brede samarbejde om forebyggelse, der gør de sunde valg nemmere. Det er to centrale steder, vi skal tage fat, og det er bare med at komme i gang.

Relaterede nyheder

Læs mere

Nu får alle ansatte i regionerne ret til fuld tid

Siden 2020 har alt plejepersonale haft ret til at blive ansat på fuld tid. Nu har Danske Regioner besluttet, at man vil udvide den nuværende ordning til alle faggrupper i regionerne

Læs mere

- Bedre folkesundhed bør være en del af regeringsgrundlaget

- Vi skal systematisk indrette samfundet på en måde, som styrker folkesundheden både fysisk og mentalt, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau. Han mener, at en folkesundhedslov kan skabe rammerne om en hverdag med bedre sundhed og mere trivsel. Om det gælder skolelivet, beskæftigelsesindsatsen, fødevarepolitik eller adgangen til fællesskaber, så bør politikerne gå foran. Ikke færre end 71 organisationer ønsker sig nu en folkesundhedslov.

Læs mere

Ét system løser ikke udfordringerne i sundhedsvæsenet

Avisen Danmark retter kritik mod regionernes to systemer til elektroniske patientjournaler. Kritikken holder dog ikke vand, og ét system vil ikke løse udfordringerne i sundhedsvæsenet, skriver formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i et debatindlæg i Avisen Danmark.

Læs mere

Regionerne sætter ind mod brug af dyre private vikarbureauer

Danske Regioner har vedtaget en handleplan, som skal halvere udgifterne til eksterne vikarer på plejeområdet inden 2025. Målet er at få flere fastansatte på hospitalerne og dække en større del af det resterende vikarbehov ved hjælp af interne vikarbureauer.

Læs mere