Sammenhæng i sundhedsvæsenet kommer ikke af sig selv
Regionerne er klar til at tage nye skridt, så behandlingen i sundhedsvæsenet hænger endnu bedre sammen end i dag. Men der skal en samlet indsats til, og derfor skal også regeringen og kommunerne på banen, så patienterne ikke oplever at fare vild i sundhedsvæsenet, skriver formand for Danske Regioner Stephanie Lose i et debatindlæg i Politiken Sundhed.
Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Indlægget er bragt i Politiken Sundhed den 28. oktober 2019.
Kvinden på 83 år, der har været indlagt med dehydrering og nu skal tilbage til ældreboligen.
Den 68-årige mand, som har fået opereret et nedslidt knæ og nu skal begynde genoptræningen.
KOL-patienten på 75, der sidder med åndedrætsbesvær hos sin praktiserende læge og er angst.
Det er blot tre eksempler på nogle af de mange ældre danskere, for hvem et trygt og godt forløb i sundhedsvæsenet afhænger af vores evne til at skabe sammenhæng på tværs af region, kommune og almen praksis.
Vi har længe talt om, hvordan vi styrker overgangene i sundhedsvæsenet de steder, hvor patienterne oplever problemer. Og jeg mener, at det er en af vores vigtigste sundhedspolitiske opgaver. Men det kræver, at vi ved, hvor skoen trykker.
Vi er ikke i mål
Derfor var det også med stor interesse, at jeg i forrige uge læste den nye analyse fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed. Her har 23.000 ældre patienter angivet deres tilfredshed med udskrivelsen fra hospitalet og den efterfølgende kontakt til kommuner og almen praksis. Med andre ord: hvordan er det gået i overgangene mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet?
Analysen viser, at langt de fleste ældre patienter har haft et godt forløb. 3 ud af 4 er i høj eller meget høj grad tilfredse med udskrivelsen fra sygehuset. Det samme gælder for den efterfølgende kontakt med den praktiserende læge.
Men det betyder ikke, at alt er fryd og gammen. 16 procent af de ældre patienter mener, at de ikke fik nok information om, hvad der skulle ske efter deres udskrivelse. Næsten 20 procent svarer, at de kommunale medarbejdere ikke havde nok viden om forløbet på hospitalet. Og 13 procent har oplevet, at deres praktiserende læge ikke havde en klar forståelse af det fremadrettede forløb.
Det understreger, at vi ikke er i mål. Selvom langt de fleste er tilfredse, bør ingen patienter have oplevelsen af, at der ikke tales sammen på tværs af sundhedsvæsenet. Det skaber usikkerhed og frygt for at blive tabt i systemet. Det er ikke godt nok.
Styrk samarbejdet
Analysen viser, at der er rum til forbedring i alle dele af sundhedsvæsenet. Sammenhæng for patienterne kommer ikke af sig selv, men er en fælles opgave, vi skal løfte sammen på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.
Allerede i dag har vi et godt samarbejde. Det mener jeg, at vi skal styrke, så de ansatte i regioner, kommuner og almen praksis kommer til at arbejde endnu tættere sammen om patienterne. Når det er sagt, har vi i regionerne et særligt ansvar for de patienter, som bliver behandlet i flere dele af sundhedsvæsenet. Både mens de er indlagt på hospitalet, og når de er klar til at blive udskrevet.
Når vi udskriver en patient fra hospitalet, skal vi være sikre på, at de praktiserende læger og medarbejderne i kommunerne har nok information og kompetencer til at kunne tage godt imod patienten.
Det kræver blandt andet, at vi bliver bedre til at stille hospitalernes specialistviden til rådighed. Det kan ikke bare sikre en god overgang fra hospitalet, men i mange tilfælde også forebygge, at patienten ender der (igen).
Forestil dig for eksempel, at en hjemmesygeplejerske opdager komplikationer hos en ældre borger få dage efter en indlæggelse. Hun bliver i tvivl: hvor alvorligt er det? Her skal hun kunne kontakte en læge, der hurtigt kan afklare, om den ældre skal genindlægges, eller om situationen kan klares af sygeplejersken selv. Nogle gange er lægen fra hospitalet, andre gange fra almen praksis. Så længe det er klart for sygeplejersken, hvem hun skal henvende sig. Derudover skal kommunerne også arbejde med at styrke kompetenceniveauet hos ansatte som f.eks. hjemmesygeplejersker, så de er bedre rustet til selv at klare situationer som denne. Også her kan vi bidrage fra regionerne. Mange steder har vi gode erfaringer med at stille specialister fra hospitalerne til rådighed, som kan hjælpe med kompetenceudvikling i kommunerne.
Mere skal klares hos egen læge
Der er også brug for at styrke den praktiserende læges rolle, så de kan tage hånd om endnu flere af deres patienters problemer og spare dem for turen på hospitalet. En del kontroller og tjek behøver eksempelvis ikke foregå på hospitalet, men kan klares hos egen læge. Det gælder blandt andet for diabetespatienter, hvor vi allerede er godt i gang med at flytte kontroller fra hospitalerne og til almen praksis. Skal vi lykkes, kræver det dog, at vi ruster de praktiserende læger til deres styrkede rolle. Noget, som vi allerede i dag gør os erfaringer med – eksempelvis med hotlines fra den praktiserende læge til specialisterne på hospitalet.
En national kvalitetsplan skal sikre gode tilbud efter udskrivelse
Endelig bakker vi op om, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en national kvalitetsplan for kommunerne. Både for at sikre gode, ensartede tilbud efter udskrivelsen – uanset om det er genoptræning eller et tilbud i den kommunale psykiatri – og for at undgå, at færre danskere bliver så syge, at de skal på hospitalet. Samtidig skal regeringen hjælpe kommunerne med de nødvendige midler til at løfte kvaliteten.
I regionerne er vi klar til at tage nye skridt, så behandlingen i sundhedsvæsenet hænger endnu bedre sammen end i dag. Vi håber, at Christiansborg og resten af det sundhedspolitiske Danmark vil være med.