Klimatilpasning kræver stærkt samarbejde og samfundsansvar
Opgaven med klimatilpasning er stor, og den er kommet for at blive. Ingen aktør på området kan løse udfordringen alene. Derfor mener Danske Regioner, at et tættere samarbejde mellem kommuner og regioner skal tænkes ind i den nationale klimatilpasningsplan, så færre borgere kommer i klemme.
Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Bragt i Altinget den 10. december 2020.
Klimaforandringer og de oversvømmelser, de giver anledning til, påvirker allerede nu mange mennesker. Familier må se deres hus oversvømmet og efterfølgende se sig stavnsbundet, fordi de bor i et oversvømmelsestruet område.
Den slags områder vil der desværre komme flere af.
I en analyse lavet for Danske Regioner, vurderer Scalgo, at knap ½ mio. huse risikerer at blive oversvømmet over de næste par årtier. Derfor mener vi i Danske Regioner, at samfundet bør tage en større del af ansvaret for klimatilpasning, så den enkelte lodsejer er bedre hjulpet i kampen mod vandet.
Vand kender ikke grænser – derfor er der brug for fælles helhedsplaner
Når vi taler klimatilpasning, er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i vandets geografi og de såkaldte ”vandoplande”, hvorfra vandet løber til samme å eller fjord. Vand kender ikke grænser, og skal vi lykkes med vores indsats, er der brug for klimatilpasningsplaner for sammenhængende kyststrækninger og vandoplande.
To tredjedele af Danmark er dækket af vandoplande, der krydser mellem 2 og 11 kommuner. Ofte ligger de oversvømmelsestruede områder i én kommune, imens de bedste muligheder for klimasikring ligger i en anden kommune. Der er derfor et generelt behov for tværkommunale helhedsplaner, og her kan regionerne være behjælpelige med vores projekterfaringer inden for klimasikring.
Vi har allerede gode erfaringer med projekter, der har været med til at drive klimatilpasningen frem. Eksempelvis har Region Midtjylland faciliteret 24 delprojekter, bl.a. omkring Gudenåen i projektet Coast to Coast. Og i Region Hovedstaden har netværket Klikovand – der er en del af Det Nationale Netværk for Klimatilpasning – eksempelvis været med til at fremme kommunesamarbejdet omkring Værebro Å.
Et andet godt eksempel er DK2020 – klimaplaner for hele Danmark. Her har Realdania, regionerne og KL indgået et strategisk klimapartnerskab om at omsætte nationale klimamålsætninger til lokal og regional handling i form af klimahandlingsplaner i kommunerne.
Eksemplerne viser, at det er nødvendigt med et stærkt samarbejde på tværs af myndigheder, hvis vi vil løse opgaven. Det kender vi også fra Holland, hvor samarbejdet mellem stat, regioner og kommuner er en vigtig årsag til, at landet er internationalt anerkendt, når det kommer til vandhåndtering og kystsikring.
Alle aktører og myndighedsniveauer skal bringes i spil
Opgaven med klimatilpasning kan naturligvis ikke løses i et hug. Klimatilpasning vil være en lang proces og kræver derfor langsigtede visioner for, hvordan vi som samfund vil indrette os.
Derfor er det også helt nødvendigt at lægge samlede planer, hvor både kommunernes og regionernes unikke viden og planlægningsprioriteter bringes i spil. Helhedsplanerne skal medføre handlepligt og skal genbesøges hvert fjerde år. Og planerne skal indeholde initiativer, hvor der skal placeres et klart ansvar og anføres en klar finansieringsmekanisme.
Staten spiller selvfølgelig også en stor rolle for at få det til at lykkes. Enkelte projekter er så store, at de vil kræve staten som aktiv projektpart, og der er brug for et fælles datagrundlag, fælles principper og klare rammer fra statens side for bl.a. finansiering.
Derfor glæder vi os over, at arbejdet med en national klimatilpasningsplan nu er sat på skinner. I regionerne bidrager vi gerne med vores erfaringer, så vi sammen kan tage ansvar for, at de mange borgere, der trues af oversvømmelser, får den rette hjælp.