Vi får flere borgere med kroniske sygdomme og multisygdom, mere dyr medicin og flere avancerede behandlinger i fremtiden. Økonomien kan ikke imødekomme alle behovene for behandling.
Prioritering i fremtidens sundhedsvæsen har været temaet for en regionalpolitisk arbejdsgruppe, der nu har afsluttet arbejdet med et debatoplæg. Arbejdsgruppen leverer ikke endegyldige svar på, hvordan der bør prioriteres i fremtiden, men lægger op til en bred debat blandt alle, der har interesse for sundhedsvæsenet. Hvor går grænsen for, hvad vi skal tilbyde? Skal sundhedsvæsenet tilbyde ny dyr behandling, hvis effekten er lille? Eller skal vi hellere bruge pengene på pleje og personale? Prioritering er ikke et valg mellem behandling eller ingen behandling, men et spørgsmål om, hvordan vi hjælper patienterne bedst med de ressourcer, vi nu engang har, lyder det fra arbejdsgruppen.
- Vi er nødt til at erkende, at mere prioritering er nødvendigt, når mulighederne bliver flere, uden at vi kan regne med, at midlerne følger med i samme takt. Sådan siger Lone Sondrup, formand for regionernes arbejdsgruppe om prioritering og næstformand i Region Nordjylland.
Mest sundhed for pengene
- Der foregår prioriteringer hele tiden, uden at vi registrerer det. Vi tænker sjældent på, at hvis vi fx bruger ekstra penge på kræftområdet, så kan pengene ikke også bruges på KOL-patienter. Og når vi bruger ekstra penge på dyr medicin, så har vi indirekte valgt ikke at bruge pengene på flere social- og sundhedsassistenter, siger Lone Sondrup. Prioritering sker hele tiden, men er ofte usynlig, pointerer hun.
Arbejdsgruppen lægger op til en debat om svære spørgsmål. Screener vi for mange? Bruger vi for mange ressourcer på at undersøge raske borgere, fremfor at behandle syge? Skal lægerne ordinere dyr livsforlængende behandling, hvis det kun kan forlænge patienters liv med nogle uger eller få måneder? Og skal læger blive bedre til at inddrage patienter og pårørende ved åbent at fortælle dem om virkninger og bivirkninger ved forskellige valg, så patienten og de pårørende er rustet til selv at træffe beslutning om, hvilken behandling, de foretrækker eller vælger fra?
År til livet – liv til årene
- Det handler ikke kun om at føje flere år til livet, men også i høj grad at føje liv til årene, siger Lone Sondrup og fortsætter:
- Som politikere skal vi være opmærksomme på både forebyggelse og behandling. Og vi skal tænke på alle patienters vegne. Også dem, der ikke har stærke patientforeninger, der taler deres sag. Derfor lægger debatoplægget op til, at en række principper skal ligge til grund for overvejelserne. Fx at sikre en høj grad af lighed i sundhed, siger Lone Sondrup.
Hverken patienternes postnummer eller opvækst skal være afgørende for behandlingen:
- Der skal tages individuelle hensyn, så alle kan få gavn af de behandlingsmuligheder, vi som samfund vælger at tilbyde, siger hun.
Patienterne har også selv et ansvar
Lone Sondrup påpeger desuden, at borgerne også selv har et ansvar. Patienter udebliver hver dag fra aftaler i sundhedsvæsenet. Det sker på bekostning af andre patienter, der må vente, og det er spild af sundhedsvæsenets ressourcer.
På samme måde er det også rimeligt, at patienter selv gør deres bedste til at ændre livsstil, så resultatet af en behandling lykkes.
- Derimod er det en politisk opgave fx at bestemme, hvor mange gratis fertilitetsbehandlinger, ufrivilligt barnløse skal have ret til? Eller om gratis hjemmefødsler skal være en mulighed for alle? Og i hvilket omfang det offentlige skal tilbyde kosmetiske operationer, lyder det fra Lone Sondrup.
- Prioritering er ikke nem, men nødvendig, og vi ser gerne, at både borgere, ansatte og politikere deltager i debatten, konstaterer Lone Sondrup.
Første runde i debatten bliver taget på en konference arrangeret af Danske Regioner den 27/2 i Odense. Her vil Lone Sondrup debattere prioritering med bl.a. politikere fra Folketing og regioner.
