Demens

Idékatalog kan hjælpe patienter med demens

Når borgere med demens indlægges, kan det gøre en stor forskel, at personalet tager særlige hensyn til dem. Også skiltning, farver og indretning kan have betydning. Et nyt idékatalog kan inspirere hospitalsafdelinger til at indrette sig demensvenligt.

For mennesker med demens kan et sygehusbesøg være udfordrende. At huske aftaler, forstå sammenhængen mellem undersøgelse og behandling, forklare egne symptomer og afkode kommunikationen er svært og kræver særlige hensyn for at sikre en behandling af høj kvalitet.

Som led i National Demenshandlingsplan 2025 er der nu udviklet et koncept for demensvenlige sygehuse. Konceptet er udarbejdet i et samarbejde mellem danske sygehuse og Nationalt Videnscenter for Demens.

Værdighed og kvalitet i centrum

Med projektet demensvenlige sygehuse er der givet et kvalificeret bud på, hvordan man arbejder demensvenligt. Det handler om at uddanne alle faggrupper på et sygehus, om at skabe arbejdsgange, der gør det muligt at tage hensyn, om at inddrage pårørende og om at tilpasse de fysiske omgivelser, så patienter med demens fx kan finde vej og finde ro.
Målet er at give patienten og de pårørende en bedre oplevelse, men i høj grad også at højne behandlingens kvalitet og ikke mindst give fagpersonerne den tilfredsstillelse, der ligger i at være i stand til at hjælpe et sårbart menneske.

Magnus Heunicke, Sundheds- og Ældreminister, udtaler:

- At være et demensvenligt sygehus kan handle om, at hele personalet – fra portør til overlæge – er bevidste om, at man har at gøre med patienter, der har behov for en ekstra tydelighed og ro, når man taler med dem. Eller det kan handle om, hvordan man indretter sygehuset, med tydelig skiltning, genkendelige farver og med billeder og indretning, der medvirker til tryghed. Når landets sygehuse vælger at arbejde demensvenligt, så vil det have en positiv afsmittende effekt for alle andre. Et demensvenligt sygehus er i bund og grund et patientvenligt sygehus.

Fokus på ulighed i behandlingen

Det, der er rigtigt for de fleste patienter på de danske sygehuse, er ikke nødvendigvis rigtigt for patienter med demens. Patienter med demens tåler for eksempel mindre doser medicin og patienten giver ikke nødvendigvis selv udtryk for bivirkninger eller ændring i symptomer.

Patienter med demens har med andre ord særlige behov, som kræver en særlig indsats. Tager man ikke de hensyn, kan det gå ud over patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingen.

Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, udtaler:

- Det er vigtigt, at vi støtter de patienter, der har behov for det og målretter deres forløb. Det vil bidrage til mere lighed i sundhed. De nye erfaringer er spændende, og kan inspirere det videre arbejde med at sikre et trygt og godt hospitalsmiljø for mennesker med demens.

Patientsikkerhed

Internationale undersøgelser viser, at patienter med demens i højere grad end andre udsættes for utilsigtede hændelser som delir, fald og hospitalserhvervede infektioner på sygehuset. Det øger risikoen for længere indlæggelsestid og genindlæggelser.

Gunhild Waldemar, dr.med., professor og leder af Nationalt Videnscenter for demens, udtaler:

- Patientsikkerheden er truet for patienter med demens. Det er derfor helt nødvendigt, at vi skaber nogle rammer, der sikrer, at patienter med demens modtager behandling af høj faglig kvalitet - akkurat ligesom alle andre patientgrupper.

Læs mere:

Fakta om demens og sygehusindlæggelser

  • Hvert år indlægges 40 % af alle borgere med demens akut – og 1 ud af 10 borgere med demens genindlægges efter en akut eller planlagt indlæggelse, hvilket er hyppigere end for borgere med andre kroniske sygdomme.
  • Delir er en hyppig komplikation for patienter med demens som indlægges på sygehus. Delir er betegnelsen for et akut hjernesvigt, som kan medføre varige skader på hjernen og i værste fald død. Patienter med demens har op mod 90% øget risiko for at udvikle delir under indlæggelse.
  • Patienter med demens har 2-3 gange større risiko for andre komplikationer, som fx urinvejsinfektion, liggesår, infektioner og dehydrering i forbindelse med indlæggelse
  • Mennesker med demens har en øget mortalitet under indlæggelsen sammenlignet med andre ældre, som er indlagt. Mortaliteten er ca. 70% højere ifølge internationale undersøgelser.
  • Internationale undersøgelser tyder på, at mennesker med demens har en 20% højere risiko for genindlæggelse, sammenlignet med ældre mennesker uden demens.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Karin Friis Bach,
Formand for Sundhedsudvalget, regionsrådsmedlem
T -
M 21 70 50 49
E karin.friis.bach@regionh.dk
Karin-Friis-Bach
Læs mere

Relaterede nyheder

Et samlet sundhedsvæsen efterlyser politisk handling

I et fælles brev til Sundhedsministeren opfordrer Sygehussamarbejdet, KL, Danske Regioner og PLO til politisk handling fra regeringen. Der er behov for en afklaring af sundhedsvæsenets fremtidige udvikling, og både arbejdsgivere og medarbejdere venter på at komme i gang.

Læs mere

Aftale om 1.000 flere sygeplejersker på sygehusene

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om 500 flere sygeplejersker i 2020 og 1.000 flere sygeplejersker fra 2021. Dermed frigives de afsatte midler til flere sygeplejersker (300 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. årligt fra 2021) i finanslovaftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Det sikrer mere tid til patienterne på landets sygehuse.

Læs mere

Danske Regioner klar med model for behandlingsråd

Et nyt råd skal vurdere, om prisen på forskellige behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Det foreslår Danske Regioner, som nu fremlægger en model for et såkaldt Behandlingsråd. "Hvis patienterne fortsat skal have det bedste mulige sundhedsvæsen, skal vi bruge pengene på det, der virker bedst, og giver mest sundhed for pengene", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Læs mere

OECD: Danskerne har nordisk alkohol-rekord

9,1 liter ren alkohol årligt. Så meget drikker en gennemsnitlig dansker over 15 år, og det er væsentligt mere end befolkningerne i det øvrige Norden.

Læs mere