For mennesker med demens kan et sygehusbesøg være udfordrende. At huske aftaler, forstå sammenhængen mellem undersøgelse og behandling, forklare egne symptomer og afkode kommunikationen er svært og kræver særlige hensyn for at sikre en behandling af høj kvalitet.
Som led i National Demenshandlingsplan 2025 er der nu udviklet et koncept for demensvenlige sygehuse. Konceptet er udarbejdet i et samarbejde mellem danske sygehuse og Nationalt Videnscenter for Demens.
Værdighed og kvalitet i centrum
Med projektet demensvenlige sygehuse er der givet et kvalificeret bud på, hvordan man arbejder demensvenligt. Det handler om at uddanne alle faggrupper på et sygehus, om at skabe arbejdsgange, der gør det muligt at tage hensyn, om at inddrage pårørende og om at tilpasse de fysiske omgivelser, så patienter med demens fx kan finde vej og finde ro.
Målet er at give patienten og de pårørende en bedre oplevelse, men i høj grad også at højne behandlingens kvalitet og ikke mindst give fagpersonerne den tilfredsstillelse, der ligger i at være i stand til at hjælpe et sårbart menneske.
Magnus Heunicke, Sundheds- og Ældreminister, udtaler:
- At være et demensvenligt sygehus kan handle om, at hele personalet – fra portør til overlæge – er bevidste om, at man har at gøre med patienter, der har behov for en ekstra tydelighed og ro, når man taler med dem. Eller det kan handle om, hvordan man indretter sygehuset, med tydelig skiltning, genkendelige farver og med billeder og indretning, der medvirker til tryghed. Når landets sygehuse vælger at arbejde demensvenligt, så vil det have en positiv afsmittende effekt for alle andre. Et demensvenligt sygehus er i bund og grund et patientvenligt sygehus.
Fokus på ulighed i behandlingen
Det, der er rigtigt for de fleste patienter på de danske sygehuse, er ikke nødvendigvis rigtigt for patienter med demens. Patienter med demens tåler for eksempel mindre doser medicin og patienten giver ikke nødvendigvis selv udtryk for bivirkninger eller ændring i symptomer.
Patienter med demens har med andre ord særlige behov, som kræver en særlig indsats. Tager man ikke de hensyn, kan det gå ud over patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingen.
Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, udtaler:
- Det er vigtigt, at vi støtter de patienter, der har behov for det og målretter deres forløb. Det vil bidrage til mere lighed i sundhed. De nye erfaringer er spændende, og kan inspirere det videre arbejde med at sikre et trygt og godt hospitalsmiljø for mennesker med demens.
Patientsikkerhed
Internationale undersøgelser viser, at patienter med demens i højere grad end andre udsættes for utilsigtede hændelser som delir, fald og hospitalserhvervede infektioner på sygehuset. Det øger risikoen for længere indlæggelsestid og genindlæggelser.
Gunhild Waldemar, dr.med., professor og leder af Nationalt Videnscenter for demens, udtaler:
- Patientsikkerheden er truet for patienter med demens. Det er derfor helt nødvendigt, at vi skaber nogle rammer, der sikrer, at patienter med demens modtager behandling af høj faglig kvalitet - akkurat ligesom alle andre patientgrupper.
Læs mere:
Fakta om demens og sygehusindlæggelser
- Hvert år indlægges 40 % af alle borgere med demens akut – og 1 ud af 10 borgere med demens genindlægges efter en akut eller planlagt indlæggelse, hvilket er hyppigere end for borgere med andre kroniske sygdomme.
- Delir er en hyppig komplikation for patienter med demens som indlægges på sygehus. Delir er betegnelsen for et akut hjernesvigt, som kan medføre varige skader på hjernen og i værste fald død. Patienter med demens har op mod 90% øget risiko for at udvikle delir under indlæggelse.
- Patienter med demens har 2-3 gange større risiko for andre komplikationer, som fx urinvejsinfektion, liggesår, infektioner og dehydrering i forbindelse med indlæggelse
- Mennesker med demens har en øget mortalitet under indlæggelsen sammenlignet med andre ældre, som er indlagt. Mortaliteten er ca. 70% højere ifølge internationale undersøgelser.
- Internationale undersøgelser tyder på, at mennesker med demens har en 20% højere risiko for genindlæggelse, sammenlignet med ældre mennesker uden demens.
