Regionerne skal have grønt lys til mere grøn omstilling
Regionerne vil forpligte sig på konkrete målsætninger og indsatser, mens staten forpligter sig på at opstille de rammer og regler, der er nødvendige for at øge den grønne omstilling i sundhedsvæsenet. Det skriver formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Ressourcer Heino Knudsen.
Af Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Ressourcer. Bragt i Politiken Miljø og Klima den 22. juni 2020.
Som både regionsrådsformand og udvalgsformand for området Miljø og Ressourcer er jeg fuld af beundring over, at dedikerede medarbejdere i sundhedsvæsenet gør sig kloge og relevante tanker om, hvordan vi omstiller os til en grønnere hverdag. Og lad mig derfor starte med at slå fast, at alle tanker og idéer er velkomne.
For vi er i regionerne klar på at forpligte os til konkrete målsætninger for at sænke sundhedsvæsenets klimaaftryk. Det er vi, fordi vi naturligvis gerne vil påtage os vores del af ansvaret for at løse klimaudfordringerne. Og fordi vi støtter regeringens målsætning om, at Danmark skal udlede 70 procent mindre C02 i 2030.
Jeg bærer troen på, at sundhedsvæsenet vil kunne omstille sig til en langt mere bæredygtig hverdag end i dag. For vi er allerede godt i gang, og vi har udvist politisk vilje til at flytte os.
Vi har nemlig i længere tid arbejdet for at gøre regionerne så grønne som muligt. For eksempel som myndighed, hvor vi forebygger og forhindrer skadelige virkninger fra jordforureninger til gavn for fx grundvandet, og i vores egen drift har flere hospitaler allerede droppet paptallerkener, plastikkrus og anden engangsservice i kantinen.
Vi vil øge genanvendelsen af emballageplast
For nylig satte vi ord på vores ønsker til et samarbejde om bæredygtig plast mellem regionerne, staten og de virksomheder, der leverer produktionerne til sundhedsvæsenet. Regionerne ønsker, som i Folketingets nye klimaaftale, færre og mere ensartede typer plast til emballage. Vi appellerer derfor et samarbejde om hurtigt at øge genanvendelsen af emballageplast. I dag er det alt for meget af vores emballageplast, som brændes af. Det er vigtigt, at vi får alle parter med på vognen, så mål og resultat i sidste ende bliver endnu større.
Samtidigt vil jeg gerne understrege, at der ikke må herske tvivl om, at plastik ikke kun er ren ondskab. Sommetider er plastik det mest miljørigtige materiale at anvende, men vi skal holde kritisk øje.
Det er og bliver også en altafgørende faktor for os i sundhedsvæsenet aldrig at slække på patientsikkerheden. Konkret er det fx vigtigt med engangsmateriale som indpakning til at holde udstyr og madvarer sterilt, så bakterier ikke sniger sig ind på en sårbar indlagt.
Bredt samarbejde og klimapartnerskab er vejen frem
Både brugen af engangsplastik og den samlede grønne indsats er vi mere end parate til at rykke os på. For eksempel afsatte vi i min egen region 8 millioner kroner i forbindelse med budgettet for 2020 til plastindsatsen. For at de gode tiltag kan bredes ud på nationalt plan, er der nogle forudsætninger, der skal på plads. Et bredt samarbejde om bæredygtig plast er en af dem.
Et ambitiøst klimapartnerskab er en anden. Her vil vi i regionerne forpligte os på konkrete målsætninger og indsatser, mens staten forpligter sig på at opstille de rammer og regler, der er nødvendige for at gøre sundhedsvæsenet så klimavenligt som muligt.
Tager regeringen imod regionernes fremstrakte hånd, har vi allerede nu en række bud på, hvor vi bør øge indsatserne i sundhedsvæsenet. Det er for eksempel indsatser mod alle typer spild, fx madspild og indsatser for øget genanvendelse, mindre brug af plastik og mere miljøvenlige indkøb.
Desuden er der brug for mere fart på den grønne omstilling af patienttransporten og den interne transport på sygehusene.
Der hvor vi helt kan undgå ny produktion af en vare, gør vi en stor forskel. Og vi ser positivt på den nye aftale om ens sortering i 10 fraktioner. Et sådant system er allerede indført i Region Hovedstaden.
Regionerne er klar. Vi skal bare have grønt lys til mere grøn omstilling fra regeringen.
