Gå til indhold

Ny digitaliseringsstrategi

Regionerne vil skræddersy din behandling med digitalisering

I dag er det undtagelsen, at du som patient får tilbudt en digital løsning som et led i din behandling. Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ”Sundhed for dig”, vil gøre det til reglen. Med videoløsninger, telemedicin og meget andet bringer sundhedsvæsenet forebyggelse og behandling hjem til dig og tilpasset dig.

 

Vil du slippe for turen til egen læge eller hospitalet og i stedet klare mødet på video, hvis det giver mening? Og vil du hellere blive ’indlagt’ hjemme hos dig selv i stedet for på hospitalsstuen, fordi du har fået måleudstyr med hjem og betryggende instruktion? Velkommen til det nære, digitale sundhedsvæsen.

Det nye sundhedsvæsen kommer hjem til dig

Det danske sundhedsvæsen er digitalt. Men med digitaliseringsstrategien ”Sundhed for dig” vil regionerne grundlæggende forandre måden, patienter og pårørende møder sundhedsvæsenet på.

Målet er at behandle flere tæt på egen hverdag og eget liv og altid på borgernes præmisser – i et nært, digitalt sundhedsvæsen.

- Danskere, som har ressourcerne til at opsøge viden, tilrettelægge forløb og tage hånd om egen behandling, skal have nem adgang til brugervenlige digitale løsninger. Og danskere, som har behov for mere tæt kontakt enten ved digitale løsninger eller fysiske møder, skal have lige så nem adgang til det.
Det digitale sundhedsvæsen rammer rigtigt med at tilpasse behandling til den enkelte hver gang og rummer hele spektret af behov hos danskerne. Det vil regionerne være bedst til i verden, siger formand i Danske Regioner, Stephanie Lose.

Telemedicin, videokonsultationer, apps og kunstig intelligens

Konkret vil regionerne oven på de gode erfaringer under corona-epidemien sikre større udbredelse af videokonsultationer i praksissektoren og på hospitalerne, så en konsultation kan gennemføres online, hvis det giver faglig mening.

Brugen af kunstig intelligens i forebyggelse, behandling og opfølgning styrkes. Telemedicin bliver udrullet i hele landet, så kronisk syge danskere trygt kan tage hånd om egen sygdom derhjemme og undgå indlæggelser.

Apps som Min Sundhed, hvor du i dag kan tjekke laboratoriesvar og læse journalnoter, bliver videreudviklet.


Medarbejderne skal have en god digital hverdag

Digitale løsninger skal hjælpe sundhedspersonalet med at løfte kerneopgaven med at forebygge, diagnosticere og behandle langt bedre end i dag. For eksempel ved at give lægen et hurtigt, relevant overblik over patienten ud fra behandlingssituationen. Derfor er brugervenlighed et must.

- Medarbejdernes ideer og erfaring og ekspertise skal i spil for at skabe en god digital hverdag. De har en vigtig rolle som ambassadører, der skaber tryghed for borgerne i det nære digitale sundhedsvæsen, siger Stephanie Lose.

Det nære digitale sundhedsvæsen hviler på et fundament af klog og sikker brug af data og giver bedre sammenhæng, kvalitet og behandling for patienten.

 

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

2024 bød på 4.244 flyvninger og 10-års jubilæum for akutlægehelikopterne

Årsrapporten for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning 2024 viser et stabilt aktivitetsniveau for landets fire akutlægehelikoptere, en høj patienttilfredshed og et tilbageblik på de første 10 år med højtspecialiseret lægefaglig hjælp fra luften.  

Læs mere

Aftale giver nyt behandlingstilbud hos fysioterapeuter

Borgere med slidgigt i hofter og knæ, primære smerter i lænderyggen, nerverodspåvirkninger i nakken eller lænden eller forsnævring af rygmarvskanalen vil fra efteråret kunne komme i et såkaldt struktureret forløb hos en fysioterapeut. Her vil de få tilbud om et samlet forløb baseret på de nyeste faglige anbefalinger og best practice.

Læs mere

Årets Sundhedsdebattør 2025: “Sammen når vi længere”

Professor og læge Bente Klarlund og forsanger i Kandis Johnny Hansen modtog Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025 på Folkemødet på Bornholm. De to forskellige stemmer forenes i deres fælles projekt ’Klarlund og Kandis på kur – forever’, hvor de bygger bro mellem forskning og hverdagsliv - mellem sundhedsråd og fællessang.

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere