Gå til indhold

Økonomiforhandlinger

Ny rapport: Sundhedsudgifterne til ældre stiger mere end hidtil antaget

Den gennemsnitlige udgift for sundhedsvæsenet til ældre borgere er højere nu end for blot få år siden, fastslår ny rapport. Den nye viden føjer endnu en brik til billedet af, hvordan den demografiske udvikling presser sundhedsvæsenet mere år for år, lyder det fra Danske Regioner.

Sundhedsvæsenets udgifter til mennesker over 65 år – stiger mere og mere – samtidig med, at netop denne aldersgruppe vokser vældigt i disse år.

Et nyt studie viser nu, at den gennemsnitlige udgift for sundhedsvæsenet til den ældre stiger over tid. Det er VIVE, der har lavet studiet for Danske Regioner.

Studiet sammenligner bl.a. udviklingen i sundhedsomkostninger fordelt på alder i perioden 2006-2011 med perioden 2012-2018. Her er sundhedsudgifterne til en 80-årig steget fra ca. 35.000 kroner om året til cirka 38.000 kroner. Sundhedsudgifterne til personer over 65 år er i samme periode steget fra ca. 22.000 til 24.000 kroner. Udgiftsniveauet for resten af befolkningen er uændret i samme periode.

- Det her er ny viden, som vi er nødt til at forholde os til. For samtidig med, at udgifterne til den enkelte ældre stiger, så stiger antallet af ældre også, og den kombination gør i hvert fald ikke behovet for ressourcer mindre, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.


Ny viden skal indberegnes for et økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen


Den nye viden bringer et helt nyt perspektiv til det omdiskuterede demografipres, der er en central del af økonomiforhandlingerne. For finansieringsbehovet for at dække demografiudviklingen er naturligvis større end hidtil antaget, når udgiften til den enkelte ældre er stødt steget i forhold til de modeller, der normalt beregnes ud fra.


- Stort set hele væksten i sundhedsudgifterne bliver drevet af de 65-80-årige, og det stemmer ikke overnes med de modeller, som man i dag fremskriver sundhedsudgifterne ud fra. Dette misforhold er både vi og regeringen nødt til at forholde os sig, hvis vores sundhedsvæsen også fremadrettet skal være økonomisk bæredygtigt, siger Stephanie Lose.

Læs mere

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Marie Tromborg Petterson, pressechef
Kommunikation
M: 2292 3859
E: mpe@regioner.dk

 

Mirja Kløjgaard, Chefrådgiver/Teamleder
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler (ØSA)
M: 6167 4848
E: mjk@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Danske Regioner ønsker styringsredskaber og medicingaranti for at sikre sundhedsvæsenets økonomi mod medicinudgifter på himmelflugt

Udgifterne til tilskudsmedicin steg med 1,4 milliarder kroner i 2023, og de stigende udgifter har store konsekvenser for regionernes samlede økonomi. Flere styringsredskaber og en medicingaranti kan sikre, at store udgiftsstigninger ikke slår bunden ud af sundhedsvæsenet.

Læs mere

Debat: Skalering skal sikre, at dansk sundhedsinnovation når sit fulde potentiale

Hvordan gør vi innovation til en kerneopgave i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål tager konferencen 'Sund Skalering' d. 12. marts blandt andet fat på. Adam Wolf m.fl. skriver i anledning af konferencen et debatindlæg om vigtigheden af skalering af dansk sundhedsinnovation.

Læs mere

Kronik: Vi skal ruste sundhedsvæsenet til fremtiden med et nationalt center for sundhedsinnovation

I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.

Læs mere

Debat: Det skal være slut med sektorgrænser og kassetænkning

Danske Regioner vil reformere sundhedsvæsenet, så ansvar og økonomi for den samlede kæde af sundhedsydelser samles under én aktør. Bliver det til virkelighed, kan vi sige goddag til et bæredygtigt sundhedsvæsen og farvel til sektorgrænser, kassetænkning og opdelt lovgivning.

Læs mere