Det føles nogle gange som et kapløb mod tiden at beskytte drikkevandet mod de mange forureninger, og det kræver en hård prioritering hver eneste dag. Men prioriteringen er vigtig; nemlig at vi får mest muligt rent grundvand og drikkevand for pengene. Det skriver Danske Regioners miljøudvalgsformand, Heino Knudsen.
Af Heino Knudsen (S), formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner. Bragt i Altinget den 6. maj 2020.
Hvert år bruger de fem regioner tilsammen over 400 mio. kroner på jordforureningsopgaven. Det er mange penge, men der ligger også en stor, presserende opgave i at beskytte mennesker og miljø mod jordforurening. Ikke mindst beskyttelse af grundvandet – og dermed vores drikkevand – er en opgave, der brænder på og kræver regionernes fokus.
I Danmark kommer alt vores drikkevand fra grundvandet. Vi er så heldige, at grundvandet har en naturligt god kvalitet, så vandværkerne kan pumpe det op, og efter en simpel vandbehandling er det klar til at blive sendt ud til din og min vandhane.
Desværre er grundvandet truet af forurening mange steder. Det er især fortidens synder, der forurener grundvandet – spild og nedgravede kemikalier fra en tid, hvor der ikke var samme fokus på at holde forureninger væk fra grundvandet. Det er her, regionerne har en stor og vigtig opgave.
Helt tilbage i 1980’erne blev indvindinger og hele vandværker lukket på grund af forurening med chlorerede opløsningsmidler. Stofferne bliver brugt i industri og renserier, og flere af stofferne er stærkt kræftfremkaldende i meget små koncentrationer. I dag lukker stofferne ikke længere vandværker – men kun fordi regionerne har styr på opgaven og målretter indsatsen mod de forureninger, der udgør den største trussel for grundvandet. Blot et enkelt renseri kan let koste regionen 10 mio. kroner i undersøgelser og oprensning – og dem har der været mange af.
I dag er det pesticider, der er årsag til flest lukninger af vandværksboringer. Regionerne har de seneste år fundet stadig flere og mere alvorlige pesticidpunktkilder, hvilket eksempelvis kan være gamle spild på vaske- og fyldepladser, hvor pesticiderne har været håndteret på maskinstationer, gartnerier eller ganske almindelige landbrug. Her findes stofferne i langt højere koncentrationer, end det, der sprøjtes ud på markerne, og det muldlag, der skal sikre nedbrydning af stofferne, er fraværende. Derfor kan de ret små arealer med høje koncentrationer være et større problem for grundvandet og vandværkerne end de store arealer med små koncentrationer.
Det stigende fokus på pesticider betyder, at vi stadig bliver klogere på, hvor mange pesticidforureninger regionerne skal tage sig af. De jordforureninger, vi arbejder med, skyldes spild, udsivning og deponeringer, der er sket mange år tilbage i tiden, og forureningerne siver langsomt, men sikkert ned mod grundvandet og videre mod vandværkernes boringer.
Det føles nogle gange som et kapløb mod tiden at beskytte drikkevandet mod de mange forskellige forureninger, og der er ingen tvivl om, at det kræver en hård prioritering i den enkelte region hver eneste dag. Men prioriteringen er vigtig og ikke til at tage fejl af; nemlig at vi får mest muligt rent grundvand og drikkevand for pengene.