Miljø

Styrk indsatsen mod forureninger – det er godt for både mennesker og økonomi

Der findes over 37.000 små og store forureninger, som truer danskernes sundhed, drikkevand og vandmiljøet. Antallet forventes at stige i de kommende år, og det er derfor en vigtig samfundsopgave at kortlægge forureningerne og rense dem op. Det kan også være med til at skabe job efter corona-krisen.

Af Heino Knudsen, fmd. for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer, og Maria Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Bragt i Jyllands-Posten den 22. maj 2020.

I 60’erne og 70’erne var der ikke mange, der skænkede naturen og miljøet en tanke. Virksomheder og industri hældte stoffer i kloakken eller ud på jorden, som ikke hørte hjemme der. Stofferne sivede ned i jorden, og i dag ser vi forureninger overalt i landet. Fra de store generationsforureninger udledt af fx Cheminova og Grindstedværket – til de små, men dog betydelige forureninger på utallige private grunde.

Forureningerne skete dengang i høj grad, fordi vi som samfund ikke vidste bedre. Men det gør vi i dag. Og i Danmarks Naturfredningsforening og Danske Regioner mener vi derfor, at det er en af de vigtigste samfundsopgaver at tage hånd om de forureninger, som truer vores alle sammens miljø og sundhed.

En omfattende opgave

Regionernes seneste opgørelse viser, hvilken enorm opgave vi står over for.

Hele 37.800 grunde er kortlagt som forurenet eller med mistanke om forurening i Danmark. Det er ca. 800 flere end sidste år, og regionerne forventer desværre, at tallet stadig vil vokse, i takt med at kortlægningen af forureninger i fx gamle industrikvarterer skrider frem. Pt. er der op mod 20.000 grunde, herunder knap 5.000 boliggrunde, som stadig afventer regionernes vurdering af, om de kan være forurenede og kræver nærmere undersøgelse.

Samtidig viser den nye opgørelse, at der kan være større problemer, end vi har troet, med nedsivning af pesticider fra de såkaldte pesticidpunktkilder. Det kan eksempelvis være gartnerier, maskinstationer eller almindelige landbrug, hvor forureningerne findes ved bl.a. vaske- og påfyldningspladser, hvor stofferne er hældt på marksprøjten.

Lige nu er vi kender vi ca. 3.000 af disse forureninger, men der kan gå mange år, inden regionerne har undersøgt dem alle. Antallet vil sandsynligvis også stige, i takt med at vi bliver klogere på, hvilke stoffer vi skal analysere for. Hvor vi for få år siden analyserede for ca. 50 stoffer i en grundvandsprøve, indgik der 415 pesticidstoffer ved en nylig screening.

God økonomi i at rense op

Der er med andre ord nok at tage fat på, og Danske Regioner og Danmarks Naturfredningsforening mener, at tiden er inde til at sætte fuld turbo på oprensningen af både små og store forureninger. Det kan nemlig samtidig bidrage positivt til en grøn kickstart af den danske økonomi efter corona-krisen.

I en brancheanalyse fra Miljøstyrelsen og Danske Regioner i 2013 blev den samlede omsætning ved jordforureningsopgaven vurderet til ca. 1,2 mia. kr., mens 1.100 var beskæftigede i branchen. Samtidig ved vi, at mindst 65 pct. af udgifterne til jordforureningsopgaven er indkøb fra private virksomheder. Det kan derfor sluttes, at der beskæftiges ca. 1 ansat i direkte relaterede ydelser pr. mio. kr., der investeres.

Og denne effekt vil uden tvivl blive endnu større, hvis vi også hurtigt kan komme i gang med at rense op efter de 10 generationsforureninger, som er de største og dyreste forureninger i landet. Da forureningerne hovedsageligt ligger i Region Midtjylland og Region Syddanmark, må det tilmed forventes, at en forholdsmæssig større del af de job, der skabes ved investeringer i generationsforureninger, ville ligge i disse regioner.

Ifølge Danske Regioner og Danmarks Naturfredningsforening bør indsatsen mod forureninger derfor være højt prioriteret både i forhold til den grønne og den sorte bundlinje. Det er både naturen, miljøet og det danskerne bedst tjent med.

Relaterede nyheder

Læs mere