Gå til indhold

Sundhed

Sundhed for alle kalder på en samlet indsats

Regionerne har et medansvar for at udligne uligheden i sundhed. Men det er en kompleks problemstilling, der skal tackles bredt. Det kan en ny lov om folkesundhed hjælpe med, skriver formand for Danske Regioner Stephanie Lose.

Debatindlæg af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Bragt i Altinget d. 3. november 2020.

Sundhedsstyrelsens seneste rapport om social ulighed i sundhed slår fast med syvtommersøm, at sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i vores samfund. Gabet mellem dem, der lever et langt og sundt liv, og dem der lever et kortere liv med forringet livskvalitet, vokser.

Alle har et personligt ansvar for egen sundhed, men som samfund har vi også et ansvar for at skabe gode betingelser, der bidrager til, at alle har lige muligheder for at leve sundt.

Forløb skal tilpasses den enkelte

I regionerne har vi en forpligtigelse til at sikre, at uligheden ikke forstærkes i mødet med sundhedsvæsenet. Vi har et ansvar for, at alle borgere har lige adgang og får den samme, høje kvalitet i behandlingen. Vi skal håndtere sociale forskelle og tilpasse kommunikation, kontakt og behandling til den enkelte. Nogle borgere har brug for mere hjælp og støtte end andre, og det betyder, at forløb kan se forskellige ud, selvom diagnosen er helt den samme. Med andre ord; en lige behandling i sundhed er ikke nødvendigvis lig med et identisk behandlingsforløb.

I regionerne er vi bevidste om, at den måde sundhedsvæsenet er indrettet på i dag, ikke passer til alle. Socialt udsatte borgere har sjældent eller slet ikke kontakt til sundhedsvæsenet, og regionerne har her en vigtig rolle i forhold til at favne og møde dem på deres præmisser. Derfor har vi også dedikerede afdelinger på hospitalerne, ligesom vi i regionerne ønsker at tilbyde borgere, der bor på bosted, et sundhedstjek.

Ulighed er en realitet tidligt i livet

Selvom sundhedsvæsenet kan gøre meget for sundheden, vil det aldrig kunne stå alene i kampen om at holde sygdom og ulighed fra døren.

Som mennesker bliver vi påvirket af de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed og de sociale relationer vi indgår i. Vi ved, at sygdom og mistrivsel stiger med faldende uddannelsesniveau, at middellevetiden kan veksle med 10 år mellem to bydele, og at svære levevilkår påvirker vores sundhedsadfærd negativt. For eksempel kan 60 til 70 procent af den sociale ulighed i dødsfald relateres til rygning og alkohol. Dertil kommer, at danske unge fortsat har europarekord i druk, og at antallet af unge, der tænder deres første cigaret, er stigende.

Vi ved, at social ulighed i sundhed allerede bliver en realitet tidligt i livet, faktisk allerede inden fødslen. Lighed i sundhed rimer derfor også på en bred og ambitiøs forebyggelsesindsats. En indsats, som starter fra vi er helt små, og som gør op med den systematiske sammenhæng der findes mellem sociale forhold og sundhed.

En fælles indsat samlet under en folkesundhedslov

I regionerne går vi gerne forrest og lader os måle på, om den sociale ulighed i sundhed mindskes i mødet med sundhedsvæsenet. Men den sociale ulighed i sundhed er kompleks, og der findes næsten ingen parter i det danske samfund, som ikke har et medansvar for folkesundheden. Det er derfor afgørende, at vi tænker på tværs af sektorer, myndigheder og politikområder, hvis vi skal uligheden til livs. Derfor har Danske Regioner også foreslået en folkesundhedslov som en politisk ramme og løftestang til at skabe mere lighed i sundhed. En folkesundhedslov kan bidrage til at forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres i en langsigtet, systematisk og bred indsats. Og vi er ikke alene om at se potentialerne. Flere organisationer bakker op.

Regeringen har længe varslet et opgør med uligheden. Vores svar er, at der er behov for fælles handling nu, som kan bidrage til, at vi tager de rette virkemidler i brug, hvis vi vil skabe sundhed for alle. Med en folkesundhedslov i Danmark vil social lighed i sundhed og trivsel blive løftet frem på den politiske dagsorden – den kan placere et ansvar hos flere, og den kan frem for alt spille os bedre sammen.

Forskellene i sundhed er urimelige og markante, og vi kan og skal tage de nødvendige skridt sammen for at udligne kløften.

Relaterede nyheder

Læs mere

Rundt om en formand: Når han runder 60, vil han have besøgt 100 lande

Følg vores serie om formændene for Danske Regioners udvalg. Mød denne gang regionsrådsformand Heino Knudsen, S, der er formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN.

Læs mere

Faste læger på plejehjemmene giver mere tryghed og færre indlæggelser

I 2020 havde cirka 66% af de kommunale plejehjem en plejehjemslæge, og det er gået den rigtige vej siden. Tallet skønnes nu at være 70-75% af plejehjemmene. Målet er, at alle plejehjem skal have en fast læge tilknyttet. Undersøgelse viser, at plejehjemslæger kan forebygge op imod hver tredje indlæggelse.

Læs mere

Regionerne ser frem til at udvikle sundhedsvæsenet sammen med en ny regering

Der er behov for at tænke nye tanker, der tager fat på ændringer af den nuværende velfærdsmodel i lyset af de kommende års demografiske udfordringer. Derfor glæder Danske Regioner sig til et ambitiøst samarbejde om udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

Læs mere

Fremtidens sundhedsvæsen er en god investering

Sygdom og dårlig trivsel har store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Vi kan derfor alle nyde godt af udbyttet af investeringerne i sundhed, skriver Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, Peter Huntley, adm. direktør i Medicoindustrien, Claus Hovgaard, formand for Sundhed Danmark, Henrik Christensen, formand for DiaLab og Freddy Lykke, formand for Udvalget for sundheds-it, IT-branchen.

Læs mere