Gå til indhold

Sundhed

Sundhed for alle kalder på en samlet indsats

Regionerne har et medansvar for at udligne uligheden i sundhed. Men det er en kompleks problemstilling, der skal tackles bredt. Det kan en ny lov om folkesundhed hjælpe med, skriver formand for Danske Regioner Stephanie Lose.

Debatindlæg af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Bragt i Altinget d. 3. november 2020.

Sundhedsstyrelsens seneste rapport om social ulighed i sundhed slår fast med syvtommersøm, at sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i vores samfund. Gabet mellem dem, der lever et langt og sundt liv, og dem der lever et kortere liv med forringet livskvalitet, vokser.

Alle har et personligt ansvar for egen sundhed, men som samfund har vi også et ansvar for at skabe gode betingelser, der bidrager til, at alle har lige muligheder for at leve sundt.

Forløb skal tilpasses den enkelte

I regionerne har vi en forpligtigelse til at sikre, at uligheden ikke forstærkes i mødet med sundhedsvæsenet. Vi har et ansvar for, at alle borgere har lige adgang og får den samme, høje kvalitet i behandlingen. Vi skal håndtere sociale forskelle og tilpasse kommunikation, kontakt og behandling til den enkelte. Nogle borgere har brug for mere hjælp og støtte end andre, og det betyder, at forløb kan se forskellige ud, selvom diagnosen er helt den samme. Med andre ord; en lige behandling i sundhed er ikke nødvendigvis lig med et identisk behandlingsforløb.

I regionerne er vi bevidste om, at den måde sundhedsvæsenet er indrettet på i dag, ikke passer til alle. Socialt udsatte borgere har sjældent eller slet ikke kontakt til sundhedsvæsenet, og regionerne har her en vigtig rolle i forhold til at favne og møde dem på deres præmisser. Derfor har vi også dedikerede afdelinger på hospitalerne, ligesom vi i regionerne ønsker at tilbyde borgere, der bor på bosted, et sundhedstjek.

Ulighed er en realitet tidligt i livet

Selvom sundhedsvæsenet kan gøre meget for sundheden, vil det aldrig kunne stå alene i kampen om at holde sygdom og ulighed fra døren.

Som mennesker bliver vi påvirket af de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed og de sociale relationer vi indgår i. Vi ved, at sygdom og mistrivsel stiger med faldende uddannelsesniveau, at middellevetiden kan veksle med 10 år mellem to bydele, og at svære levevilkår påvirker vores sundhedsadfærd negativt. For eksempel kan 60 til 70 procent af den sociale ulighed i dødsfald relateres til rygning og alkohol. Dertil kommer, at danske unge fortsat har europarekord i druk, og at antallet af unge, der tænder deres første cigaret, er stigende.

Vi ved, at social ulighed i sundhed allerede bliver en realitet tidligt i livet, faktisk allerede inden fødslen. Lighed i sundhed rimer derfor også på en bred og ambitiøs forebyggelsesindsats. En indsats, som starter fra vi er helt små, og som gør op med den systematiske sammenhæng der findes mellem sociale forhold og sundhed.

En fælles indsat samlet under en folkesundhedslov

I regionerne går vi gerne forrest og lader os måle på, om den sociale ulighed i sundhed mindskes i mødet med sundhedsvæsenet. Men den sociale ulighed i sundhed er kompleks, og der findes næsten ingen parter i det danske samfund, som ikke har et medansvar for folkesundheden. Det er derfor afgørende, at vi tænker på tværs af sektorer, myndigheder og politikområder, hvis vi skal uligheden til livs. Derfor har Danske Regioner også foreslået en folkesundhedslov som en politisk ramme og løftestang til at skabe mere lighed i sundhed. En folkesundhedslov kan bidrage til at forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres i en langsigtet, systematisk og bred indsats. Og vi er ikke alene om at se potentialerne. Flere organisationer bakker op.

Regeringen har længe varslet et opgør med uligheden. Vores svar er, at der er behov for fælles handling nu, som kan bidrage til, at vi tager de rette virkemidler i brug, hvis vi vil skabe sundhed for alle. Med en folkesundhedslov i Danmark vil social lighed i sundhed og trivsel blive løftet frem på den politiske dagsorden – den kan placere et ansvar hos flere, og den kan frem for alt spille os bedre sammen.

Forskellene i sundhed er urimelige og markante, og vi kan og skal tage de nødvendige skridt sammen for at udligne kløften.

Relaterede nyheder

Læs mere

Eksplosion af diabetespatienter kalder på folkesundhedslov

Nye tal viser, at antallet af danskere med diabetes næsten er fordoblet siden 2000, og i Europa ligger vi nummer 5 over andelen af voksne med diabetes. – Der er brug for, at vi markant sætter ind på forebyggelsesfronten og vedtager en folkesundhedslov, mener sundhedsudvalgsformand, Karin Friis Bach.

Læs mere

Sammen om forebyggelse og en sundere fremtid

Hvis vi sætter ind med en styrket forebyggelsesindsats og hjælp til bedre egenomsorg og behandling, kan vi undgå en del sygdom, ulighed og dårlig livskvalitet, skriver arrangørerne bag Sundhedspolitisk topmøde 2020.

Læs mere

57 organisationer bag opråb til Folketinget: Vedtag en folkesundhedslov

Mere lighed i sundhed og mere livskvalitet! Det er målet, når 57 organisationer nu overdrager en fælles opfordring om en folkesundhedslov til Sundheds- og Ældreministeriet og Folketinget. Overdragelsen finder sted på Danske Regioners konference ”Sundhed for alle”. Med en folkesundhedslov skal sundhed tænkes ind på tværs, både nationalt og lokalt.

Læs mere

Indfør aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol

Hvis vi for alvor skal gøre en forskel og skabe de bedste rammer for en tryg og sund ungdomskultur, skal lovgivningen følge med. Derfor har vi længe opfordret Folketinget til at vedtage en fast og ensartet aldersgrænse for salg af al alkohol på 18 år. Nu gør vi det igen, men i en hidtil uset bred sammenslutning af 23 organisationer, som dagligt konfronteres med de udfordringer, vores unges alkoholkulturer medfører, skriver Karin Friis Bach, Danske Regioner og Jette Skive, KL i et debatindlæg.

Læs mere