Gå til indhold

Sundhed

En folkesundhedslov nu - fælles skridt mod bæredygtig sundhed

Flere og flere får kroniske lidelser og psykiske sygdomme. Samtidig vokser kløften mellem dem, der lever godt og længe, og dem, der lever kortere og med færre gode leveår. Det er en skræmmende udvikling, som koster både menneskeliv, livskvalitet og samfundskroner. - Politisk handlekraft og en folkesundhedslov kan ændre de dystre prognoser, siger sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner, Karin Friis Bach.

240.000 mennesker er særligt hårdt ramt af sygdom og dårlig livskvalitet sammenlignet med den øvrige befolkning. De lider af såkaldt kompleks multisygdom. Det viser en kortlægning fra forskningshuset Defactum. Tallet svarer til, at næsten hele Aarhus’ befolkning har fire eller flere kroniske lidelser, herunder også psykiske lidelser.

De lider typisk af sygdomme som hjertekarsygdom, KOL, diabetes, gigt, depression og angst. De rammes alvorligt, idet undersøgelser har vist, at mennesker med både psykiske lidelser og somatisk sygdom i gennemsnit dør 15-20 år tidligere end andre.

Svært overvægtige har tre gange højere risiko

Tal fra Danske Regioner viser, at mennesker med svær overvægt har over tre gange større risiko for at udvikle kompleks multisygdom end andre. - Vi har et særligt ansvar overfor de mennesker, hvor uligheden slår så voldsomt igennem, siger Karin Friis Bach.

- Sundhed skabes mange andre steder end i sundhedsvæsenet. Sundhed og sygdom opstår i et komplekst samspil mellem de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder vi færdes. Derfor bør alle niveauer i samfundet forpligte sig til at gøre noget for borgernes sundhed, siger Karin Friis Bach.

Sundhedsstyrelsen har med sin seneste rapport bekræftet, at social ulighed i sundhed skabes i alle dele af livet. Styrelsens rapport viser heldigvis, at der er potentiale for at nedbringe den systematiske ulighed, men det kræver en bred indsats på tværs af samfundet.

- Der er behov for en helt ny måde at tænke sundhedspolitik på: Vi skal tænkt bredt og på tværs af myndigheder, sektorer og politikområder, for at komme uligheden til livs, siger Karin Friis Bach. Hun tilføjer at kampen for mere lighed i sundhed er én af Danske Regioners vigtigste prioriteringer.

- Vi skal styrke forebyggelsen med en folkesundhedslov, og i sundhedsvæsenet skal vi på samme tid i højere grad tilpasse behandlingen til patientens behov, og styrke den opsøgende og støttende indsats til udsatte borgere. Det har vi fx erfaring med, når vi laver opsøgende aktiviteter i psykiatrien eller på bosteder målrettet mennesker med psykiske lidelser, der ikke selv opsøger sundhedsvæsenet, pointerer Karin Friis Bach.

Norge har en folkesundhedslov

Der er ingen ensrettet vej at følge, men én af hovedvejene til at forebygge multisygdom er - ifølge Karin Friis Bach – en folkesundhedslov, ligesom de har i Norge.

- En folkesundhedslov kan løfte forebyggelsesindsatsen til næste niveau og skabe mere lighed i sundhed, siger Karin Friis Bach.

Det handler ikke om en masse forbud, men om at skabe sunde rammer for det frie valg. Hvis portionsstørrelserne er store, har vi tendens til at spise mere. Hvis det er farligt eller svært for vores børn at cykle i skole, vælger vi måske at køre dem i stedet. Hvis det er dyrere at købe cigaretter, begynder færre unge hver dag at ryge. Hvis vi har adgang til trygge og grønne omgivelser, er vi mere tilbøjelige til at komme ud.

I en fælles indsats skal vi hver især have flere muskler og blive bedre til at bruge dem sammen – og så skal flere spille med på holdet - siger Karin Friis Bach.

FAKTA:

  • Ca. 40 procent af danskerne lider af multisygdom. De har to eller flere kroniske lidelser.
  • 240.000 af dem er kompleks multisyge. De lider af fire eller flere kroniske lidelser, herunder psykisk sygdom.
  • Mennesker der lever med både somatisk og psykisk sygdom dør 15-20 år tidligere end normalbefolkningen.
  • Over halvdelen af danskerne er moderat eller svært overvægtige, viser den nationale sundhedsprofil.
  • En analyse, som Statens Institut for Folkesundhed, som Danske Regioner har fået foretaget, viser at overvægt er den største risiko for at udvikle multisygdom.
  • Uddannelsesniveau spiller også en rolle. Folk med kort uddannelse har tre gange højere risiko for at udvikle kompleks multisygdom end folk med en lang uddannelse
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Karin Friis Bach,
Formand for Sundhedsudvalget, regionsrådsmedlem
T
M 21 70 50 49
E karin.friis.bach@regionh.dk
Billede af Karen Friis Bach.
Relaterede nyheder

Læs mere

Indfør aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol

Hvis vi for alvor skal gøre en forskel og skabe de bedste rammer for en tryg og sund ungdomskultur, skal lovgivningen følge med. Derfor har vi længe opfordret Folketinget til at vedtage en fast og ensartet aldersgrænse for salg af al alkohol på 18 år. Nu gør vi det igen, men i en hidtil uset bred sammenslutning af 23 organisationer, som dagligt konfronteres med de udfordringer, vores unges alkoholkulturer medfører, skriver Karin Friis Bach, Danske Regioner og Jette Skive, KL i et debatindlæg.

Læs mere

Nye anbefalinger fra Danske Regioner: Vi skal forbedre behandling og forebyggelse af multisygdom

Der er behov for at forbedre indsatsen hele vejen rundt, når vi skal forebygge og behandle multisygdom. Vi har både brug for en folkesundhedslov, og at sundhedsvæsenet sætter turbo på at udvikle løsninger, der møder mennesker med flere kroniske sygdomme og deres forskellige behov. Det er nu – og i de kommende år frem – at de nødvendige skridt skal tages.

Læs mere

KL og Danske Regioner præsenterer fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen

På vitale punkter i udformningen af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen er Danske Regioner og KL helt enige. Sammen præsenterer de to parter derfor nu 12 pejlemærker, som kan danne grundlag for en national sundhedsaftale.

Læs mere

13 nye projekter skal bruge kunstig intelligens i klimakampen og til bedre behandlinger på hospitalerne

13 nye såkaldte signaturprojekter i kommuner og regioner skal bruge kunstig intelligens til at nedbringe klimaaftrykket i den offentlige sektor og til at lave mere præcise undersøgelser på hospitalerne.

Læs mere