Gå til indhold

KL og Danske Regioner præsenterer fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen

På vitale punkter i udformningen af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen er Danske Regioner og KL helt enige. Sammen præsenterer de to parter derfor nu 12 pejlemærker, som kan danne grundlag for en national sundhedsaftale.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi bliver flere ældre, hvor flere borgere lever med kroniske sygdomme, og hvor flere borgere har psykiske lidelser. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor vi kommer vi til at mangle hænder. Udfordringerne kræver nytænkning og udvikling af sundhedsvæsenet, og der er brug for, at regeringen og Folketinget kommer i gang med forhandlingerne om en sundhedsaftale.

KL og Danske Regioner præsenterer derfor nu 12 fælles pejlemærker, som er helt centrale for en kommende plan for det samlede sundhedsvæsen.

Allerede i februar opfordrede KL og Danske Regioner sammen med en lang række organisationer regeringen til at igangsætte en plan for fremtidens sundhedsvæsen.

- I lyset af coronakrisen i foråret var det helt naturligt, at arbejdet med en sundhedsaftale blev sat på pause. Men selv om vi på ingen måde er igennem krisen, så er tiden kommet til at få afklaret retningen for fremtidens sundhedsvæsen. Vi har brugt coronatiden på at drøfte de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor. Og vi kan konstatere, at når vi ser ind i fremtidens sundhedsvæsen, så ser vi de samme udfordringer og langt hen ad vejen mange af de samme løsninger, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

- I begge organisationer er vi helt klar på at tage fat der, hvor der er behov. Og de her 12 fælles pejlemærker viser, at der er rigtig mange steder, hvor vi er enige. Det fælles fodslag bør regeringen omsætte til en sundhedsplan, der kan løfte sundhedsvæsenet i en god retning til gavn for borgerne, siger Danske Regioners formand Stephanie Lose.

Størst værdi for borgerne

De to organisationer peger bl.a. på, at:

  • der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler med både politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde.

  • der skal laves en plan, der over en årrække grundlæggende beskriver fremtidens behandling for de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet. Fokus skal være på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges.

  • der skal følge den nødvendige, nationale finansiering med.

- Regioner, kommuner og almen praksis er en del af løsningen af fremtidens sundhedsvæsen. Men vi har brug for et stærkere samarbejde på tværs af sektorerne. Sundhedssamarbejderne skal koordinere forløb for de borgere, der har brug for alle tre parter – det kan fx være den ældre medicinske patient eller borgeren med en kronisk sygdom eller psykisk lidelse. Det er vigtigt, at de lokale sundhedssamarbejder både er politisk forankrede og har et stærkt fagligt lag, så der er beslutningskraft såvel som en høj faglighed, siger Jacob Bundsgaard. 

- Borgerne skal møde et sundhedsvæsen, der taler sammen. De skal også møde et sundhedsvæsen med større ensartethed og den rette kapacitet til opgaverne. Og så skal de møde et sundhedsvæsen, hvor vi i langt højere grad har fokus på at forebygge, at borgerne bliver syge. Det handler om tidlige indsatser, træning, egenomsorg. Alt det kommer ikke gratis. Derfor er det nødvendigt, at der følger en national finansiering med en sundhedsaftale, siger Stephanie Lose.

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Emma Lindegaard, Presserådgiver
Kommunikation
M: 2119 9862
E: eli@regioner.dk


KL’s pressevagt på tlf. 3370 3333 (ikke sms)

Læs mere

Relaterede nyheder

Ny rapport lægger op til, at antallet af forskellige læge-honorarer skal markant ned

Både regionerne og de praktiserende læger tager godt imod Honorarstrukturrådets forslag til helt ny honorarmodel. Den skal forenkle og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet om at levere almen lægehjælp til befolkningen. Samtidig skal den få de praktiserende læger til at gøre mere for de patienter, som er mest syge.

Læs mere

Flere ældre koster en mia. ekstra til sundhed, men behovet er dobbelt så stort

Udsigten til flere ældre kommer til at koste det regionale sundhedsvæsen en ekstra milliard kroner næste år. Regeringen har allerede signaleret, at ekstra udgifter pga. demografi dækkes.
- Men ekstra penge til flere ældre, rækker ikke alene, understreger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Læs mere

Tusindvis af medarbejdere må bruge deres arbejdstid på indlæggelser, der kunne have været forebygget

Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.

Læs mere

Danske Regioner: Svækkede ældre skal have bedre hjælp

Samfundskontrakten er ude af balance, når det handler om at give svækkede ældre den rette hjælp. Området, der er fordelt på service og sundhedslov, skal gentænkes. Regionerne er parate til et større ansvar for at styrke ældres sundhed.

Læs mere