KL og Danske Regioner præsenterer fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen
På vitale punkter i udformningen af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen er Danske Regioner og KL helt enige. Sammen præsenterer de to parter derfor nu 12 pejlemærker, som kan danne grundlag for en national sundhedsaftale.
Vi ser ind i en fremtid, hvor vi bliver flere ældre, hvor flere borgere lever med kroniske sygdomme, og hvor flere borgere har psykiske lidelser. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor vi kommer vi til at mangle hænder. Udfordringerne kræver nytænkning og udvikling af sundhedsvæsenet, og der er brug for, at regeringen og Folketinget kommer i gang med forhandlingerne om en sundhedsaftale.
KL og Danske Regioner præsenterer derfor nu 12 fælles pejlemærker, som er helt centrale for en kommende plan for det samlede sundhedsvæsen.
Allerede i februar opfordrede KL og Danske Regioner sammen med en lang række organisationer regeringen til at igangsætte en plan for fremtidens sundhedsvæsen.
- I lyset af coronakrisen i foråret var det helt naturligt, at arbejdet med en sundhedsaftale blev sat på pause. Men selv om vi på ingen måde er igennem krisen, så er tiden kommet til at få afklaret retningen for fremtidens sundhedsvæsen. Vi har brugt coronatiden på at drøfte de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor. Og vi kan konstatere, at når vi ser ind i fremtidens sundhedsvæsen, så ser vi de samme udfordringer og langt hen ad vejen mange af de samme løsninger, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.
- I begge organisationer er vi helt klar på at tage fat der, hvor der er behov. Og de her 12 fælles pejlemærker viser, at der er rigtig mange steder, hvor vi er enige. Det fælles fodslag bør regeringen omsætte til en sundhedsplan, der kan løfte sundhedsvæsenet i en god retning til gavn for borgerne, siger Danske Regioners formand Stephanie Lose.
Marketing cookies skal accepteres for at vise dette element
Størst værdi for borgerne
De to organisationer peger bl.a. på, at:
der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler med både politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde.
der skal laves en plan, der over en årrække grundlæggende beskriver fremtidens behandling for de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet. Fokus skal være på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges.
der skal følge den nødvendige, nationale finansiering med.
- Regioner, kommuner og almen praksis er en del af løsningen af fremtidens sundhedsvæsen. Men vi har brug for et stærkere samarbejde på tværs af sektorerne. Sundhedssamarbejderne skal koordinere forløb for de borgere, der har brug for alle tre parter – det kan fx være den ældre medicinske patient eller borgeren med en kronisk sygdom eller psykisk lidelse. Det er vigtigt, at de lokale sundhedssamarbejder både er politisk forankrede og har et stærkt fagligt lag, så der er beslutningskraft såvel som en høj faglighed, siger Jacob Bundsgaard.
- Borgerne skal møde et sundhedsvæsen, der taler sammen. De skal også møde et sundhedsvæsen med større ensartethed og den rette kapacitet til opgaverne. Og så skal de møde et sundhedsvæsen, hvor vi i langt højere grad har fokus på at forebygge, at borgerne bliver syge. Det handler om tidlige indsatser, træning, egenomsorg. Alt det kommer ikke gratis. Derfor er det nødvendigt, at der følger en national finansiering med en sundhedsaftale, siger Stephanie Lose.
