Gå til indhold

Klima

Samfundet skal tage større fælles ansvar for klimatilpasning

Problemer med oversvømmelser som følge af klimaforandringer bliver desværre mere og mere almindelige, og der er brug for, at vi sammen finder mere sammenhængende og langtidsholdbare løsninger.

Af Heino Knudsen, formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner. Bragt i Altinget den 26. april 2021.

Klimaforandringerne påvirker Danmark, og vi har i de senere år flere gange set, hvordan stigende vandmængder har oversvømmet kældre, veje og marker.

Og problemet bliver ikke mindre i de kommende år, tværtimod. Danmark er sammen med Luxembourg det land i Europa, som er potentielt mest truet af vandets komme. Alligevel lider vores indsats med klimatilpasning under manglende planlægning, forældet lovgivning og begrænset finansiering.

Sådan lyder konklusionen fra en uafhængig ekspertarbejdsgruppe, som er nedsat af Teknologirådet i samarbejde med Danske Regioner.

Gruppen udkom for nylig med rapporten ”Klimatilpasning for fremtiden”, og her beskrives det bl.a., hvordan klimasikring i dag foregår lokalt og ad hoc. Der er ingen samlet planlægning, og ofte sendes et lokalt problem videre ned ad kysten – eller ned ad vandløbet – til et andet.

Med andre ord ligger de oversvømmelsestruede områder ofte i én kommune, mens mulighederne for afhjælpning er bedst i en anden kommune. Ofte er kommunerne og de enkelte lodsejere også ladt alene med opgaven, selvom det hverken er fair eller realistisk, at en lodsejergruppe eller en kommune skal betale for noget, der alene gavner en anden gruppe borgere i en anden kommune.

Derfor er vi nødt til at gå helt anderledes til opgaven med klimatilpasning. Vi skal kort sagt begynde at planlægge vores indsats ud fra en samlet tilgang til hele vandløbssystemet og samlede kyststrækninger. Her kan regionerne med deres geografiske størrelse oplagt spille en større rolle.

I Danske Regioner foreslår vi, at regionerne i samarbejde med kommunerne får til opgave at lave helhedsplaner for samlede vandoplande og kyststrækninger. Det vil sikre såvel lokalt ejerskab til en given sag som armslængde og helhedstænkning. Planen skal medføre handlepligt og skal genbesøges hvert fjerde år.

Der er allerede mange gode eksempler på, hvad vi kan skabe, når vi går sammen i region og kommuner. Projektet DK2020 – klimaplaner for hele Danmark er et godt eksempel. Her har de fem regioner indgået et strategisk klimapartnerskab med 65 kommuner og Realdania om at omsætte nationale klimamålsætninger til lokal og regional handling. I projekter som Coast to Coast Climate Challenge i Region Midtjylland og Klima på tværs i Region Hovedstaden er man også nået langt med de helhedsløsninger, som vi er fortalere for.

Vi bør bygge videre på disse erfaringer med samarbejde på tværs, og regionerne bidrager gerne endnu mere til at finde de gode vedvarende løsninger. For hvis der er noget, som klimatilpasningen har brug for – så er det langsigtet robust planlægning.

Der er ingen tvivl om, at der venter svære valg forude, både når det gælder de tekniske løsninger, og når det gælder finansiering. Det er også helt essentielt, at borgerne i de lokalområder, som berøres af klimaforandringerne, inddrages, når klimatiltagene besluttes og implementeres Det står helt klart i Teknologirådets rapport.

De gode og langtidsholdbare løsninger skal derfor findes i et tæt samarbejde med staten, regionerne, kommunerne, forsyningsselskaberne, lokale organisationer og andre, som spiller en rolle i et givent område. Kun i fællesskab kan vi ruste os til fremtidens vandmængder.