I hele landet rykker råstofgravene tættere og tættere på beboede områder. Danske Regioner vil sikre kompensation til de berørte naboer, og på en konference den 26. januar tegnede der sig politisk opbakning til den idé fra begge sider af Folketinget. Nu skal der handling til.
Af Heino Knudsen, fmd. for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner. Bragt i Altinget Miljø den 1. februar 2021.
Danmarks forbrug af blandt andet grus, sand og sten stiger støt, og de fem regioner er lige nu i gang med at udpege de områder, hvor de nye råstofgrave skal ligge.
Det går ikke altid stille for sig, for mange steder er naboerne til de kommende råstofgrave, helt naturligt, bekymrede for, hvad det medfører af gener, når der skal graves i lokalområdet. Det mærker man eksempelvis i Roskilde Kommune, hvor der graves rigtig mange råstoffer.
Danske Regioner vurderer, at mere end 1.000 boliger på landsplan ligger så tæt på råstofgravene, at de kan blive generet af støv og støj fra udgravningerne. Og vi arbejder for, at naboernes gener bliver afhjulpet.
Helt konkret foreslår vi, at den nuværende råstofafgift hæves fra 5,27 kr./m3 til 10 kr./m3. Det vil give et provenu på ca. 130 mio. kr. om året, som ud over en kompensationsordning til naboerne også bør give penge til kommunale veje og trafiksikkerhed omkring råstofgravene.
Heldigvis tegner det nu til, at der er opbakning til kompensationsordningen fra flere sider af Folketinget.
På en konference, som Danske Regioner, Dansk Industri, Danske Råstoffer, Roskilde, Kalundborg og Sorø Kommuner holdt den 26. januar, lød der positive toner fra flere politiske ordførere på området. Og derfor er der i vores øjne ingen grund til at vente og udelukkende gøre det til en del af større politiske forhandlinger. Hvis den politiske vilje på Christiansborg er til stede, skal vi hellere gå i gang med at udforme den konkrete kompensationsordning i dag end i morgen.
Det er vi simpelthen nødt til, når vi ser det pres på ressourcer og arealer, som man oplever mange steder i landet lige nu. Ja, det fylder faktisk utrolig meget hos lokalbefolkningen i de områder, hvor der graves meget, som Roskildes borgmester Tomas Breddam fortalte på konferencen.
Det er klart, at vi skal blive klogere på en masse elementer i forhold til en sådan ordning. Blandt andet skal vi have lavet en god model for, hvem der skal omfattes af kompensationsordningen. I modsætning til vindmøller er der ved råstofgrave jo også naboer lidt længere væk fra åstedet, som kan blive generet af fx lastbilskørsel. Men det bør kunne lade sig gøre.
Og en kompensationsordning kan samtidig være et vigtigt punkt i en samlet strategi for en bæredygtig råstofforsyning. Det er nemlig Danske Regioners ambition, at råstofindvindingen fremover bliver langt mere bæredygtig – både i forhold til en bedre udnyttelse af ressourcerne, men også i forhold til omgivelserne.
En samlet strategi for råstoffer bør også forholde sig til ressourcerne både på havet og i hele landet, den forventede efterspørgsel samt ambitionerne for genanvendelse af materialer.
Der er med andre ord masser at tage fat på, og i regionerne er vi klar. Med tirsdagens positive udmeldinger håber vi, at staten også er klar til at spille med. Regeringen kan selvfølgelig stadig tænke forsyningskæderne med i deres strategi for bæredygtigt byggeri. Men det står ganske klart, at vi også har brug for en selvstændig, samlet plan for råstoffer, hvis vi skal sikre en bæredygtig indvinding fremover.
Fakta om råstofindvinding
Som det første land i verden har tæt på alle danske kommuner lavet klimahandlingsplaner med det mål at leve op til Parisaftalen. KL, Realdania og de fem regioner indgår en ny alliance, der sammen med kommunerne tager næste afgørende skridt for at gøre lokale klimaplaner til virkelighed.
Regionerne har sat gang i flere forsknings- og udviklingsinitiativer på sundheds- og miljøområdet, der skal give ny viden i forhold til PFAS-forurening. Det gælder f.eks. forskning i stoffernes udbredelse, nye og mere effektive metoder til oprensning og sundhedspåvirkning ved eksponering af PFAS.
Ud af de ca. 15.000 grunde, som regionerne har i kikkerten for mulig PFAS-forurening, har 12.000 grundejere allerede viden om, at grunden er eller kan være forurenet. De resterende er ved at blive vurderet. Så snart regionen har konkret viden om grunden, får grundejeren besked.
Det danske drikkevand er unikt og noget af det bedste i verden. I regionerne er vi enige med regeringen, når den i sit grundlag for det kommende regeringssamarbejde erklærer, at vi skal værne om det danske drikkevand, som vi trygt kan drikke direkte fra vandhanen uden afsmagen af klor.