Gå til indhold

SUNDHEDSTEKNOLOGI

Mange danskere mener, at apps og smartwatches kan give dem bedre behandling

Skridttællinger, pulsmålinger eller kalorieindtag. Smartwatches og apps på mobiltelefoner fortæller om vores sundhed. Mange danskere indsamler selv data og deler gerne oplysningerne med sundhedsvæsenet i håb om, at det hjælper dem til bedre behandling. Det viser en holdningsundersøgelse, som Danske Regioner har fået foretaget blandt henved 1.500 borgere og patienter.

Danskerne indsamler sundhedsdata som aldrig før. Og vi får adgang til data om vores helbred, som lægen muligvis også har gavn af at få indblik i. Undersøgelsen, som er foretaget af bureauet Operate, viser, at et flertal på 60 procent af de i alt 1.500 adspurgte mener, at de kan opnå bedre behandling ved at benytte selvskabte data.

Danske Regioner har fået foretaget målingen for at vide, om borgerne er parate til at indsamle og videregive oplysninger, som muligvis kan bruges mere systematisk i sundhedsvæsenet til gavn for borgernes egen sundhed og folkesundheden generelt.

- Vi vil nu arbejde videre med at finde ud af, hvilken rolle sundhedsvæsenet skal have i brugen af denne type data. Vi forventer, at bedre brug af data, herunder også brugen af danskernes egne sundheds- og adfærdsdata, kan have et stort potentiale for bedre og mere præcis behandling, forebyggelse og forskning. Men vi skal samtidig holde os for øje, at borgeres selvskabte data kan rejse nogle dilemmaer. Derfor er det vigtigt for os, at brugen af disse data ikke bidrager til at skabe et A- og et B-hold, afhængig af hvem, der bruger og ikke bruger data i mødet med sundhedsvæsenet, siger sundhedsudvalgsformand Karin Friis Bach fra Danske Regioner.

Syv ud af ti vil gerne dele deres sundheds- og adfærdsdata med sundhedsvæsenet

Syv ud af ti danskere -69 procent- har tillid til, at sundhedsvæsenet får adgang til data om fx motion, søvn, puls og kost, som borgerne selv indsamler via fx skridttæller, pulsmåler, smartwatch, smartring eller apps på telefonen. 41 procent af de adspurgte borgere og patienter har selv aktivt indsamlet data, mens 13 procent af de cirka 1500 svarer, at oplysningerne i et eller andet omfang er blevet anvendt i forbindelse med et lægebesøg eller behandling.

- Mange er positivt indstillet overfor at videregive oplysninger til sundhedsvæsenet. Undersøgelsen er et godt udgangspunkt for, hvordan vi skal arbejde videre med området. Vi skal vurdere, hvordan vi sikrer kvalitet, datasikkerhed og -effekt, hvis de mange data skal bruges mere systematisk i sundhedsvæsenet, siger Karin Friis Bach fra Danske Regioner.

Brugen af borgernes selvskabte data kræver ansvarlighed

Målingen viser, at borgerne er mere trygge ved at dele oplysninger med sundhedsvæsenet end at videregive data til private firmaer som lægemiddelvirksomheder og forsikringsselskaber.

- Det er vigtigt, at vi værner om tilliden til at dele data med sundhedsvæsenet. Derfor skal vi sikre os, at en eventuel brug af borgeres selvskabte data altid sker på en sikker, transparent og forsvarlig måde, siger Karin Friis Bach.

Tirsdag d. 12. januar drøftes emnet med en stribe andre interessenter og eksperter på Danske Regioners online-konference om borgeres selvskabte data.

Læs blot:

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Relaterede nyheder

Læs mere

Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter

Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.

Læs mere

Danske Regioner: Der er fundet løsning på juridiske udfordringer med diabetesteknologi

Der er fundet en løsning på de juridiske udfordringer angående diabetesteknologi, som regionerne stiller til rådighed for diabetespatienter. Det glæder Danske Regioners sundhedsudvalgsformand.

Læs mere

Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger

RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.

Læs mere

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

Læs mere