Gå til indhold

Miljø

Drikkevand og sundhed skal prioriteres i økonomiaftale

Opgaven med at håndtere forureninger, som kan skade danskernes drikkevand og sundhed, vokser og haster. Det har vi senest set med fundet af PFOS ved Korsør. Regionerne ønsker derfor 100 mio. kr. mere om året til at finde og rense op efter jordforureninger ved årets økonomiforhandlinger.

Af Heino Knudsen, formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner. Bragt i Altinget den 1. juni 2021.

Listen over mulige forureninger, som kan påvirke borgernes drikkevand og sundhed, vokser hele tiden.

Den aktuelle sag fra Korsør, hvor det giftige PFOS-stof truer med at skade menneskers sundhed, illustrerer det meget godt: Vi bliver hele tiden klogere på stoffer, som tidligere er anvendt, og ofte viser det sig, at de har været mere udbredte og er mere giftige, end man oprindeligt troede.

I mange tilfælde er det regionernes opgave at kortlægge, undersøge og rense op efter de forskellige forureninger – og det er en opgave, der både vokser og haster.

Tiden er derfor kommet til at investere mere i at løse den. Derfor beder Danske Regioner nu om 100 mio. kr. ekstra om året til jordforureningsopgaven ved de igangværende økonomiforhandlinger med regeringen.

Mobile stoffer skal standses

Med udgangen af 2020 havde regionerne kendskab til 38.445 grunde overalt i landet, som er eller kan være forurenede. Og regionerne prioriterer hver dag benhårdt i budgettet for at håndtere de forureninger, som potentielt kan skade mest, så vi kan sikre mest drikkevand og sundhed for pengene.

Men som nævnt kommer der løbende nye forureninger til. Og mange steder haster det med at rense op. Forureningerne er nemlig ofte mobile og bliver ikke liggende i jorden. For hvert år der går, siver stofferne ned gennem jordlagene og hen imod vandværkernes boringer.

Aktuelt ved vi, at der er konstateret pesticider i hele 45 pct. af vandværkernes drikkevandsboringer, og det må og skal vi have styr på. Ligesom vi skal kunne tage hånd om de nye forureninger, som hele tiden dukker op. Det kræver, at regionerne får ressourcer nok til at håndtere opgaven fremover.

Derfor er vores holdning klar: Vi ønsker, at der afsættes flere penge til at undersøge og rense op efter de mange tusinde forureninger rundt omkring i landet ved de igangværende økonomiforhandlinger. Det håber vi, at regeringen også kan se – og at vi derfor meget snart lander en aftale, hvor drikkevand og sundhed får et markant løft i næste års budget.

Fakta

  • Regionerne har med udgangen af 2020 kendskab til 38.445 grunde, som er eller kan være forurenede.
  • Der skal gennemføres en indsats på knap halvdelen af disse forureninger, fordi de udgør en risiko.
  • Regionerne har i 2020 brugt 441 mio. kr. på indsatsen over for jordforurening. Heraf cirka to tredjedele på at beskytte grundvandet.
  • Folketinget bevilgede sidste år 630 mio. kr. til oprensning af generationsforureningerne, nogle af Danmarks største og mest komplekse forureninger. De mange tusind mindre forureninger, som kan true grundvandet og menneskers sundhed, er ikke omfattet af denne indsats, men skal løftes som en del af regionernes øvrige indsats på jordforureningsområdet. Det er den indsats, som regionerne nu ønsker at styrke.
Relaterede nyheder

Læs mere

Debatindlæg: Kære nye regering: Regionerne har en vigtig rolle at spille i den kommende nationale klimatilpasningsplan

1,8 meter. Så meget kan havet omkring de danske kyster stige frem mod år 2150. Det viser en ny analyse fra GEUS. Det kan lyde som en udfordring, der ligger langt ude i fremtiden, men så lang tid har vi ikke til at forberede os.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere

Norden skal gøre Europas emballage grønnere

Miljøhensyn og konkurrence går hånd i hånd i de nordiske indkøbskriterier på hospitalsområdet udviklet af de fem danske regioner. Kriterierne kan effektivt begrænse emballagemængderne fra Europas hospitaler – ikke mindst plastik, skriver Anders Kühnau og Bertel Haarder i AvisenDanmark.

Læs mere