Uddannelse

Danske Regioner har i en årrække påpeget problemerne med, at små ungdomsårgange truer eksistensen af mindre gymnasier i yderområderne – og at mange unge dermed risikerer at miste deres lokale gymnasium.

Men med den nye politiske aftale på området står det klart, at alle unge skal have mulighed for at gå på gymnasiet tæt på, hvor de bor. Det skal bl.a. ske via en strammere styring af, hvor mange elever de enkelte afdelinger må optage, så der skabes mere stabilitet om de enkelte skoler. Samtidig skal problemerne med en ubalance i elevsammensætning, særligt i større byer, løses ved en ny model for elevfordeling i de områder.

Regionerne bakker op om den nye aftale, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

- Regionerne har igennem flere år gjort sig erfaringer med at fordele eleverne på en måde, så vi holder hånden under gymnasietilbud i alle dele af landet. Og vi vil gerne kvittere for, at en række af Danske Regioners forslag og erfaringer nu omsættes til praksis i aftalen, siger hun.

Aftalen lægger op til, at det i højere grad bliver muligt at styre kapaciteten på gymnasierne, så konkurrencen om eleverne fjernes. Og det bliver regionerne, som efter indstilling fra institutionerne skal bestemme, hvor mange elever der kan gå på et gymnasium. Dog først efter en 3-årig indkøringsperiode, hvor opgaven løses sammen med Børne- og Undervisningsministeriet.

- Vi er meget glade for det klare signal om, at regionerne har et vigtigt ansvar for ungdomsuddannelserne. Vi havde gerne påtaget os det fulde ansvar allerede nu, men vi noterer os, at der bliver en indkøringsfase, hvor modellen skal tilpasses. Vi ser frem til samarbejdet og dialogen med skoler, elever og ministeriet om at få løst problemerne, siger Ulla Astman.

Tal fra Danske Regioner viser, at cirka 13 pct. af de gymnasiale uddannelser er udfordret på deres eksistens af faldet i ungdomsårgangene.

Fremtidige regionale opgaver

• Inden et nyt skoleår går i gang, fastlægger regionerne de enkelte afdelingers elevkapacitet på baggrund af indstillinger fra institutionerne. Efter en indkøringsperiode skal de enkelte afdelingers kapaciteter som udgangspunkt fastsættes for 2 til 3 år ad gangen.
• Efter behov tilpasses afdelingernes kapacitet undervejs i optagelsesprocessen, bl.a. når de konkrete ansøgertal er kendt. Det sker i dialog med de berørte institutioner.
• Regionerne, og i nogle tilfælde rektorerne, vurderer, hvilke ansøgere der er omfattet af kategorier af elevgrupper, som har forrang til optagelse på bestemte afdelinger. Derudover fordeler regionerne ansøgere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme (ufordelte elever).
• Regionerne kommunikerer til elever og forældre om, hvordan fordelingsmekanismen fungerer.