Gå til indhold

Økonomi

Behov for 6 mia. til investeringer i udstyr og bygninger

Danske hospitaler har brugt for en saltvandsindsprøjtning, når det kommer til udstyr og mursten. Byggeri og især nyt udstyr og apparatur kræver store investeringer – både for at holde det nuværende niveau og for at følge med udviklingen.

I forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regionerne og staten, vurderer regionerne i en intern analyse, at en genopretning af bygninger og udstyr kræver investeringer på knap 6 mia. kr. Særligt apparatur til at diagnosticere og helt almindeligt laboratorieudstyr er så nedslidt, at der kan opstå problemer i forhold til den daglige udredning og behandling af patienterne.

- Der er ingen vej udenom: Der må betydelige investeringer til for at holde niveauet på hospitalerne. Vi har brug for nyt medico-udstyr og fornyelse af vores digitale infrastruktur for at være effektive og følge med udviklingen. Vores bygninger skal også renoveres, og vi skal ombygge for at tilbyde tidssvarende behandlinger, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Investeringerne i anlæg kommer oveni de 2,1 mia. kroner ekstra, som regionerne vurderer skal bruges på næste års drift, som går til løbende udgifter til fx løn og medicin.

Gammelt udstyr og nye behandlinger

Regionerne vurderer, at anlægsinvesteringer de seneste år været markant lavere end de reelle behov. For at opretholde den nuværende standard er behovet 5 mia. kr. i 2022 og med et kvalitetsløft, er der brug for 5,9 mia. kr. Nyt og bedre udstyr og it kræver investeringer for 2,4 mia. kr. og bygninger 3,5 mia. kr.

Særligt behovet for at udskifte og købe nyt udstyr er presserende. Sundhedsvæsnet er en højteknologisk sektor og til fx hjertepatienter, kræftområdet og fødende er der brug for scannere, ultralyd, røntgen og andet apparatur samt digital understøtning. Nogle steder kører udstyret ud over dets 10-årige levetid, og der er ikke midler til at købe nyt, hvis det går i stykker. Dertil kommer, at opdaterede og integrerede it-systemer i dag er afgørende for, at fx test-svar kommer frem og at fx foto-baserede og algoritmebaserede resultater kan analyseres.

- Vi ser heldigvis en spændende udvikling, som både kommer patienterne og hele sundhedsvæsnet til gode. Danske hospitaler kan være med til at løfte både innovation og folkesundhed. Men det er en forudsætning, at hospitalerne får mulighed for at øge investeringerne i it og i medico-udstyr for at være opdaterede. Den digitale infrastruktur er afgørende for både diagnosticering og behandling, og noget af hospitalsudstyret er bare for gammelt og skal skiftes ud, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner

Pres på vedligehold og flere patienter

Behovet på knap 6 mia. kr. ligger ud over de midler, som hvert år anvendes til at opføre de store nye hospitaler – de såkaldte kvalitetsfondsbyggerier, som udgør 20 procent af den samlede bygningsmasse. Vedligeholdelse og modernisering af de øvrige 80 procent af bygningsmassen har være nedprioriteret de seneste 10 år, mens kvalitetsfondsprojekterne har stået på, fordi regionerne har skulle medfinansiere byggerierne med ca. 1 mia. kr. om året. I samme periode er antallet af patienter steget med 15 procent. Det giver et pres på vedligehold og ombygninger på de eksisterende hospitaler.

- Vi er glade for de nye sygehuse, men vi må ikke at glemme vores eksisterende og ganske travle hospitaler. Efter at vi i ti år har brugt mindre, end vi plejer på grund af medfinansieringen af nye sygehuse, er der behov for, at vi får genoprettet vores anlægsbevillinger til andre områder, hvor der både er behov for vedligehold af gamle bygninger og ombygninger, for at vi kan opretholde niveauet for patienterne, siger Ulla Astman, næstformand Danske Regioner.

Danske Regioner har samlet regioners aktuelle behov for byggerier fra hele landet, og der er fx brug for modernisering af psykiatriske afdelinger i Viborg og nyt vaskeri og apotek, der servicerer hele Region Midtjylland. Dertil kommer også ombygninger til nye operationsstuer, bedre forhold for fødende. Og ikke mindst en række grønne projekter som affaldssortering, rensning af spildevand og energirenoveringer.

 

Tegning af pengepose med mia til anlæg og strakte arme der tager imod dem
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Relaterede nyheder

Læs mere

Norden skal gøre Europas emballage grønnere

Miljøhensyn og konkurrence går hånd i hånd i de nordiske indkøbskriterier på hospitalsområdet udviklet af de fem danske regioner. Kriterierne kan effektivt begrænse emballagemængderne fra Europas hospitaler – ikke mindst plastik, skriver Anders Kühnau og Bertel Haarder i AvisenDanmark.

Læs mere

Debatindlæg: Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet: Flere fuldtidsstillinger kan fremtidssikre sundhedsvæsnet

Flere på fuldtid er et af de greb, som bliver præsenteret i regeringens nyeste reformudspil ”Danmark kan mere III”. Udspillet har fokus på at få flere fra deltid til fuldtid i kommunerne, men det er man allerede i gang med i regionerne. Lokal dialog og kreativitet er vejen til at få mange flere deltidsansatte i regionerne op på fuld tid, skriver Heino Knudsen og Mona Striib.

Læs mere

Regionerne prioriterer og skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ofte bidrager sundhedsdebatten til nye indsigter og nøgterne bud på løsninger. Det kan dog efterhånden mærkes at valgkampen lurer under overfladen. Senest i Altinget hvor folketingskandidat for moderaterne Monika Rubin genbesøger en række påstande om regionernes arbejde og rolle i det danske sundhedsvæsen, skriver Danske Regioners formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach i debatindlæg.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere