Gå til indhold

Social

Brug for handling bag evaluering af socialområdet

Med evalueringen af det specialiserede socialområde har Astrid Krag taget et vigtigt første skridt i retning af specialeplanlægning på socialområdet. Men det er helt afgørende, at der også kommer handling bag ordene, så vi kan sikre et bedre tilbud til de mange mennesker, der lever med et handicap eller komplekse sociale problemer.

Af Lars Gaardhøj (S), formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg. Bragt i Altinget d. 16. september 2021.

Med socialminister Astrid Krag for roret satte regeringen sidste år en evaluering af det specialiserede socialområde i gang.

Det var i den grad tiltrængt. For blandt mange vigtige sager – for eksempel et løft af socialpsykiatrien i forbindelse med den kommende 10-årsplan for psykiatrien – er kvaliteten af de specialiserede tilbud en af de absolut mest betydningsfulde dagsordener, ministeren kunne tage fat på. For de menneskelige konsekvenser af mangelfulde indsatser er desværre meget store.

Siden Kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne fik ansvaret for det specialiserede socialområde, er der sket et skred i udbuddet af tilbud til mennesker med svære handicap eller komplekse sociale problemer. En dybt bekymrende udvikling, der har medført en mangel på de nødvendige specialiserede tilbud og alt for store geografiske forskelle i hjælpen til de mest sårbare.

Derfor er det rigtig godt nyt, at ministeren har søsat en grundig evaluering af området, for der er i den grad brug for at gentænke ansvars- og opgavefordelingen, så den særlige kunnen hos både kommuner og regioner bliver sat i spil. Sammen kan vi sikre den hjælp, de mest sårbare har brug for.

Samtidig har ministeren med evalueringen taget det første skridt i retning af en specialeplanlægning på socialområdet, som har potentiale til at stille de mest udsatte borgere og deres pårørende langt bedre end i dag. Som formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg står jeg med det ene ben i sundhedsområdet og det andet i socialområdet. Jeg ser kun alt for godt, hvad de to områder kan lære af hinanden. Specialeplanlægning, som vi kender det fra sundhedsområdet, vil være en stor løftestang for, at de mest sårbare borgere får adgang til den rette hjælp. Det kan sætte rammerne for det specialiserede socialområde fremadrettet og sikre udbud af de nødvendige tilbud.

Regionerne er klar til at påtage sig ansvaret

Evalueringen er en god og nødvendig start på en nytænkning af området. Men det er helt afgørende, at ministeren også fremover sætter handling bag ordene. For opgaverne skal løses der, hvor de løses bedst.

På det højt specialiserede socialområde taler vi om grupper af borgere med handicap og sociale udfordringer, der er meget komplekse og sjældne. Det kræver et stort befolkningsunderlag at understøtte den nødvendige specialisering og tilbud for de sjældne danskere. Øvelse gør mester, og for at opnå specialiserede kompetencer og viden skal personalet se og behandle tilstrækkeligt mange komplekse patienter.

Det er derfor en nærmest umulig opgave, at samtlige af landets 98 kommuner hver især skal have højt specialiseret viden til at kunne vurdere og understøtte alle typer af komplekse og højt specialiserede behov.

I de fem regioner har vi derimod det nødvendige befolkningsunderlag og den geografiske tyngde til at tilbyde en høj faglighed, økonomisk bæredygtighed og ensartethed i indsatserne, der i sidste ende vil skabe lighed for samfundets mest sårbare borgere. Derfor er vi klar til at påtage os ansvaret for at drive og udvikle det højt specialiserede socialområde.

Der skal handling bag ordene

I Danske Regioner ser vi frem til at se resultatet af evalueringen af det specialiserede socialområde til efteråret.

Men det er vigtigt at huske, at evalueringen er sat i verden for at pege på områdets nuværende udfordringer – og ikke forventes at sætte to streger under et facit for, hvordan problemstillingerne helt præcis skal løses.

Løsningen er vi dog ikke i tvivl om: Tænk regionerne ind i en specialeplanlægning på socialområdet, så de fem regioner får ansvar for de højt specialiserede tilbud og særligt komplekse målgrupper på det specialiserede område med brug for nærhed til sundhedsvæsenet og stort befolkningsunderlag – og lad visitationsansvaret følge opgave- og ansvarsfordelingen.

På den måde kan vi vende den negative udvikling og hjælpe de mest sårbare. For når målgrupperne er små, kræver det et stort befolkningsunderlag at sikre bæredygtige faglige miljøer, innovation og et stabilt økonomisk driftsunderlag.

Socialministeren skal have stor ros for at sætte evalueringen af det specialiserede socialområde i gang. Nu er det afgørende, at hun også viser vilje til at sætte handling bag ordene og sikrer mennesker med handicap eller komplekse sociale problemer den rette hjælp.